Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1 - 4 af 4

    Publikation: It-anvendelse i befolkningen 2023

    Publikation, Download og læs publikationen, 15. december 2023, Internettet - med alle dets tilbud, krav, løsninger og problemer – spiller på godt og ondt en stadig større rolle i vores liv og hverdag, og den digitale udvikling påvirker flere og flere af vores aktiviteter. Denne publikation zoomer ind på borgernes anvendelse og oplevelser af internettet og tegner et billede af det digitaliserede dagligliv. Følgende områder belyses: hadtale på de sociale medier, internetbrug, herunder borgere, der aldrig har været på nettet, internetkøb og -salg, køb af finansielle produkter, hvad bruger vi nettet til bl.a. sociale medier, e-læring, grønne apps, betalingsmåder osv., digital kontakt til offentlige myndigheder, anvendelse af MitID, at føle sig digitalt begrænset, fake news, onlinesikkerhed, økonomisk tab ved svindel, streaming., Stort set alle er internetbrugere i dag. Næsten alle danske hjem har en internetopkobling,, I 2023 er befolkningens brug af it karakteriseret bl.a. ved:, Der handles mere og mere på nettet, og blandt de 65-74 årige er antallet af online-købere mere end fordoblet fra 2012 til 2023., Andelen af kvinder, der handler aktier på nettet, steg under COVID-19 og ligger nu stabilt på 9 pct. af kvinderne på 16-74 år., Bæredygtighed og digitalisering spiller i stigende grad sammen, og bl.a. brugen af madspildsapps er stigende. 18 pct. af befolkningen mellem 16-74 år har brugt grønne apps, der hjælper til med at fx mindske energi- og kemiforbrug samt CO2-udledning., Danmark er langt fremme i forhold til resten af EU i digital selvbetjening. 93 pct. af de 16-74 årige borgere modtager digital post fra offentlige myndigheder., 84 pct. udtrykker, at de er trygge ved at kommunikere med offentlige myndigheder via digital post og e-boks. Dog er både anvendelsen af digital post og tryghed ved denne kommunikationsform faldende med alderen., Generelt er tilliden høj til de offentlige digitale løsninger., Det er obligatorisk at bruge MitID, når man kommunikerer med det offentlige, medmindre man har en særlig grund til at blive fritaget for det. Og det betyder, at 98 pct. af de 16-74 årige har brugt eID inden for de seneste 12 måneder., 2 ud af 3 blandt de 75-89 årige er på internettet flere gange dagligt eller dagligt., 65 pct. af borgerne har haft en oplevelse af, at de har set falskt indhold på sociale medier eller nyhedsside., Ni ud af ti borgere mellem 16-74 år bruger sociale medier., 12 pct. af borgerne mellem 15-89 år har oplevet økonomisk tabe som følge af svindel på nettet., Omkring halvdelen af befolkningen mellem 16-74 år har set fjendtlige eller nedværdigende kommenterer på sociale medier eller nyhedssteder., Hver femte blandt de 15-89 årige borgere svaret ja til, at de kan føle sig begrænset på nettet., Publikationen bygger primært på oplysninger fra interviewundersøgelsen It-an­vendelse i befolkningen 2023, som udarbejdes i samarbejde med Eurostat, Digitaliseringsstyrelsen og Ældre Sagen., Om publikationen, Titel, : It-anvendelse i befolkningen, Emne, : , Kultur og fritid, ISBN pdf, : 978-87-501-2440-5, Udgivet, : 15. december 2023 kl. 08:00, Antal sider, : 97, Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, Telefon39 17 33 19, Mail: , avj@dst.dk, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011

    https://www.dst.dk/pubomtale/49775

    Publikation

    Ældre er mere digitale end nogensinde før

    Borgere mellem 65 og 74 år er blevet langt mere aktive på onlinetjenester som fx Facetime og Messenger end før COVID-19. Det viser nye tal fra ’It-anvendelse i befolkningen 2022’., 2. juni 2023 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Sociale medier, Facetime og Netflix. Ældre bruger i langt højere grad forskellige onlinetjenester til at kommunikere med andre eller til underholdning end i 2019. Nye tal fra Danmarks Statistiks publikation ’, It-anvendelse i befolkningen, ’ viser, at udbredelsen af digitale løsninger til at høre musik og podcast, streame tv, anvende sociale medier og kommunikere på tjenester som fx Messenger og Facetime er blevet væsentlig større i aldersgruppen 65-74 år end for blot fire år siden.  , I 2022 brugte 60 pct. af de 65-74-årige mindst et socialt medie mod 51 pct. i 2019. Til sammenligning bruger 85 pct. af de 16-74 årige sociale medier i følge undersøgelsen. Fire ud af ti af de 65-74-årige lyttede sidste år til musik enten via webradio eller en streamingtjeneste. I 2019 var det 30 pct. Derudover har 67 pct. sendt beskeder på fx Messenger, Skype, WhatsApp, Viper m.fl. i 2022. I 2019 var tallet 26 procentpoint lavere. Andelen, der har brugt videoopkald via sociale tjenester, er også vokset fra 29 pct. til 46 pct. i samme periode. , ”Generelt stiger ældres brug af onlinetjenester, onlinekøb og digitalt forbrug af nyheder og kultur år for år. Derudover kan ældres frygt for at blive smittet med COVID-19 og nedlukninger have givet et ekstra boost til brugen af onlinetjenester. Det er især brug af tjenester som fx Facetime og Messenger, som ældre har taget til sig i årene under COVID-19-pandemien,” siger chefkonsulent i Danmarks Statistik, Agnes Tassy. , It-anvendelse i befolkningsgruppen 65 til 74 år i 2019 og 2022. , Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/BEBRIT09. , Danske ældre blandt de allermest digitale i EU-lande, Vender vi blikket ud i Europa, så viser tal fra Eurostat, at personer i Danmark mellem 65 og 74 år er ganske godt med på det digitale område ift. borgere i samme aldersgruppe i de 27 EU-lande. , Fx orienterer 75 pct. i aldersgruppen i Danmark sig i onlinenyheder, og det er kun overgået af finnerne, hvor 78 pct. i gruppen trykker på en app eller taster url’en til et nyhedsmedie ind på computer, iPad eller lign. Gennemsnittet i EU-landene ligger på 44 pct. for borgere mellem 65 og 74 år. Danmark indtager førstepladsen, når det kommer til andelen af borgere i målgruppen, som vælger at bestille en lægetid online. Det gør 63 pct. blandt de 65 til 74-årige. På andenpladsen ligger Finland med 53 pct. Her ligger EU-gennemsnittet på 22 pct. , Når der sendes beskeder via Messenger, Skype, WhatsApp, Viper m.fl. i Europa, så ligger Danmark på tredjepladsen med 67 pct. – kun overgået af Spanien med 71 pct. og Holland med 82 pct. EU-gennemsnittet ligger 25 procentpoint under Danmarks med 42 pct. , Den største forskel målt i procentpoint på borgere i Danmark i aldersgruppen 65 til 74 år og EU-gennemsnittet finder vi ift. brug af netbank, hvor 88 pct. af de ældre i Danmark bruger netbank mod 36 pct. i gennemsnit i EU-landene. , Udvalgte online aktiviteter 2022.,  , Danmark, EU gennemsnittet,  , 65-74 år, 16-74 år, 65-74 år, 16-74 år, Sender eller modtager e-mails, 85, 94, 49, 77, Sender beskeder fx via Messenger, 67, 87, 42, 72, Bruger video eller audioopkald , 46, 73, 37, 66, Bruger sociale medier, 60, 85, 24, 58, Informationssøgning om varer mv., 79, 90, 45, 70, Læser online nyheder, e-aviser mv., 75, 86, 44, 64, Bruger netbank, 88, 94, 36, 60, Sælger varer eller tjenester online, 14, 32, 7, 19, Online spil, (games eller apps), 30, 49, 11, 29, Lytter til musik (streaming), 39, 78, 19, 54, Streamer films, videos, mv, 65, 89, 33, 65, e-læringsaktiviteter, 11, 43, 6, 30, Bestiller tid hos læge mv, 63, 66, 22, 34, Ser personlige sundhedsdata online, 56, 66, 15, 24, Deler politiske meninger online, 12, 19, 6, 14, Kilde: , Eurostat, (isoc_ci_ac_i), Langt færre fritages for digital selvbetjening, Alle personer på 15 år eller derover er som udgangspunkt forpligtet til at kommunikere digitalt med det offentlige i Danmark. Det kan fx være via e-Boks, Mit.dk eller på Borger.dk. Men borgere, der ikke kan bruge de digitale løsninger, kan blive fritaget. Her er det primært aldersgruppen 65+, der er fritaget, viser tal fra Digitaliseringsstyrelsen. 20 pct. af denne aldersgruppe var fritaget i 2022, og det er et fald fra 29 pct. i 2018. For de 65-74-årige var 9 pct. fritaget i 2022., Faktaboks:, Publikationen ’It-anvendelse i befolkningen’ er en årlig opgørelse af danskernes adgang og brug af internettet, nye teknologier og digitale løsninger. Danmarks Statistik udarbejder også en national undersøgelse, som dækker bl.a. aldersgruppen 75-89 år. Her kan man dog ikke sammenligne tallene med tal fra andre lande. Du kan læse mere i Danmarks Statistiks nye tema om digitalisering her: , www.dst.dk/da/Statistik/temaer/digitalisering, . ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-06-02-aeldre-er-mere-digitale

    Bag tallene

    Indvandrere uden dansk uddannelse har ofte videregående uddannelse i forvejen (Rettet 12. september 2017)

    42,7 procent af indvandrere mellem 25 og 64 år uden dansk uddannelse var allerede i besiddelse af en videregående uddannelse, da de kom til Danmark. Til sammenligning har 38,1 procent af alle 25 til 64-årige med dansk uddannelse gennemført en videregående uddannelse., 6. september 2017 kl. 15:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, 11. september 2017: Der er desværre fejl i tal i tekstafsnit og tilhørende tabeller. Rettelser er markeret med rødt., En ny spørgeskemaundersøgelse fra Danmarks Statistik ser på indvandrernes medbragte uddannelse. , Sammenholdt med eksisterende data viser undersøgelsen, , at 17,3 procent af indvandrerne uden dansk uddannelse har medbragt en lang videregående uddannelse (LVU), mens 2,6 procent har medbragt en Ph.D. , Blandt personer med dansk uddannelse har 10,8 procent en lang videregående uddannelse og 0,9 procent har en Ph.D., Blandt personer med dansk uddannelse udgør mellemlange videregående uddannelser til gengæld en større andel: 20,6 procent. Blandt indvandrerne har 16,3 procent medbragt en mellemlang videregående uddannelse som deres højst fuldførte uddannelse., Nationaliteter med mange højtuddannede, Kigger man på de ti lande, hvorfra flest personer er indvandret, vil man se, at særligt mænd fra Pakistan, Iran og Tyskland og kvinder fra Tyskland, Iran og Polen har medbragt en uddannelse på højt niveau., Nationalitet, Mænd m. medbragt LVU i pct., Kvinder m. medbragt LVU i pct., Mænd m. medbragt Ph.D. i pct., Kvinder m. medbragt Ph.D. i pct., Antal mænd i alt, Antal kvinder i alt, Iransk, 22,2, 20,5, 3,4, 3,2, 3.368, 2.538, Pakistansk, 29,8, 12,2, 2,8, 0,7, 3.564, 3.488, Polsk, 9,1, 20,7, 1,2, 1,9, 13.861, 8.928, Tysk, 24,2, 28,9, 8,7, 4,9, 5.250, 4.529, Rumænsk, 7,9, 14,1, 1,9, 2,8, 8.251, 4.939, Eksempelvis har , 29,8, procent af de pakistanske mænd medbragt en lang videregående uddannelse og , 2,8, procent har medbragt en Ph.D., mens , 8,7, procent af de tyske mænd har medbragt en Ph.D., Også en relativt stor del af de tyske kvinder har medbragt en Ph.D., nemlig , 4,9,  procent. For de iranske kvinder er andelen , 3,2, procent og blandt de rumænske kvinder har , 2,8,  procent en Ph.D. som medbragt uddannelse., Blandt de tyske, iranske og polske kvinder har henholdsvis , 28,9, procent, , 20,5, procent og , 20,7, procent medbragt en lang videregående uddannelse., Ser man på de rumænske indvandreres medbragte uddannelsesniveau, så har en mindre andel af både mænd og kvinder en lang videregående uddannelse: Henholdsvis , 7,9, og , 14,1, procent., Markant lønforskel trods sammenligneligt uddannelses­niveau, Indvandrere med medbragt uddannelse har altså i højere grad lange videregående uddannelser og Ph.d.-uddannelser end personer med dansk uddannelse., Til gengæld er deres gennemsnitlige timeløn markant lavere. En indvandrer med Ph.D. har i gennemsnit en timeløn på 308 kr., mens en person med dansk Ph.D.-uddannelse i gennemsnit har 369 kr. timelønnen for en indvandrer med medbragt Ph.D. er dermed knap 17 procent lavere i gennemsnit end for en person med dansk Ph.D.-uddannelse. , For personer med lang videregående uddannelse er lønforskellen endnu mere markant. Har man en dansk lang videregående uddannelse vil den gennemsnitlige timeløn være knap 330 kr. Er man indvandrer og har medbragt en lang videregående uddannelse, er timeløn i gennemsnit godt 264 kr. Det er næsten 66 kr. lavere, hvilket svarer til 20 procent mindre., For både personer med lange videregående uddannelser og Ph.D. er det vigtig at være opmærksom på, at alderen - og dermed sandsynligvis også antallet af år på arbejdsmarkedet - er lavere blandt indvandrere med medbragt uddannelse end blandt personer med en dansk uddannelse. Det må antages være en del af forklaringen på lønforskellen, da anciennitet på arbejdsmarkedet har betydning for lønnen., Oplysningerne om medbragt uddannelse er behæftet med en større usikkerhed end oplysninger om dansk uddannelse, hvilket gør, at estimatet for timelønnen er mere usikkert for personer med medbragt uddannelse end for personer med dansk uddannelse. Du kan læse mere om hvordan oplysningerne om medbragt uddannelse er indsamlet nederst., Store andele af indvandrere får ingen uddannelse efter grundskolen, Blandt alle indvandrere – både dem med dansk uddannelse og dem uden dansk uddannelse – er der overordnet set en højere frekvens af personer med lang videregående uddannelse end blandt personer med dansk oprindelse. Men tallene dækker over store forskelle fordelt på nationaliteterne., Når man ser på de ti hyppigst forekommende nationaliteter blandt personer, der er indvandret til Danmark, ser man, at især tre nationaliteter har særligt store andele personer, som ikke har fuldført uddannelse efter grundskolen – hverken før eller efter de kom til Danmark., Nationalitet , Mænd uden fuldført uddannelse efter grundskolen - hverken medbragt eller dansk uddannelse i pct. , Kvinder uden fuldført uddannelse efter grundskolen – hverken medbragt eller dansk uddannelse i pct. ,  Antal mænd i alt, Antal kvinder i alt, Syrisk, 68,3, 62,8, 9.204, 5.856, Tyrkisk, 51,5, 53,8, 14.548, 13.369 , Libanesisk, 35,9, 44,3, 6.139, 5.173, Samles personerne med medbragt og/eller dansk uddannelse, så har , 68,3, procent af mændene og , 62,8, procent af kvinderne fra Syrien en grundskoleuddannelse som deres højeste uddannelsesniveau., For tyrkiske mænd og kvinder er disse andele , 51,5, og , 53,8, procent, mens det for libanesiske mænd og kvinder er henholdsvis , 35,9, og , 44,3, procent., Blandt disse nationaliteter er der derfor også relativt få indvandrere, der har medbragt en lang videregående uddannelse eller en Ph.D.,  , Nationalitet , Mænd m. medbragt LVU i pct., Kvinder m. medbragt LVU i pct., Mænd m. medbragt Ph.D. i pct., Kvinder m. medbragt Ph.D. i pct., Antal mænd i alt, Antal kvinder i alt, Syrisk, 2,4, 1,7, 0,8, 0,7, 8.431, 5.405, Tyrkisk, 4,3, 2,2, 0,5, 0,4, 8.606, 7.695, Libanesisk, 7,2, 3,2, 0,4, 0,2, 2.978, 2.998, Om undersøgelsen, Formålet med undersøgelsen er at skabe et mere fuldstændigt billede af de uddannelsesmæssige baggrunde i Danmark i dag med fokus på formel uddannelse. Hensigten har været at indsamle data for medbragt uddannelse for alle, der er indvandret til Danmark siden 2004, som fortsat befinder sig i landet, og som ikke har fuldført eller er i gang med en formel uddannelse i Danmark pr. 30. juni 2016, og som på indvandringstidspunktet var mellem 15-65 år., Information om medbragt uddannelse er dels sket via et nyudviklet spørgeskema indsamlet henholdsvis på danske sprogskoler og via digital post (e-Boks), dels gennem en supplerende indsamling af eksisterende uddannelsesoplysninger registreret hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)., På baggrund af de tilgængelige registerinformationer er uddannelsesniveauet søgt beregnet for de indvandrere, der ikke er opnået besvarelser for i undersøgelsen, for på den måde at give et kvalificeret uddannelsesskøn for den resterende del af populationen., Hvis du har spørgsmål til opgørelsen er du velkommen til at kontakte Johanne Snog Gillesberg på mail , jsg@dst.dk, eller telefon 39 17 31 25.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-09-06-indvandrere-uden-dansk-uddannelse-har-ofte

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation