Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1 - 10 af 10

    Publikation: It-anvendelse i befolkningen 2023

    Publikation, Download og læs publikationen, 15. december 2023, Internettet - med alle dets tilbud, krav, løsninger og problemer – spiller på godt og ondt en stadig større rolle i vores liv og hverdag, og den digitale udvikling påvirker flere og flere af vores aktiviteter. Denne publikation zoomer ind på borgernes anvendelse og oplevelser af internettet og tegner et billede af det digitaliserede dagligliv. Følgende områder belyses: hadtale på de sociale medier, internetbrug, herunder borgere, der aldrig har været på nettet, internetkøb og -salg, køb af finansielle produkter, hvad bruger vi nettet til bl.a. sociale medier, e-læring, grønne apps, betalingsmåder osv., digital kontakt til offentlige myndigheder, anvendelse af MitID, at føle sig digitalt begrænset, fake news, onlinesikkerhed, økonomisk tab ved svindel, streaming., Stort set alle er internetbrugere i dag. Næsten alle danske hjem har en internetopkobling,, I 2023 er befolkningens brug af it karakteriseret bl.a. ved:, Der handles mere og mere på nettet, og blandt de 65-74 årige er antallet af online-købere mere end fordoblet fra 2012 til 2023., Andelen af kvinder, der handler aktier på nettet, steg under COVID-19 og ligger nu stabilt på 9 pct. af kvinderne på 16-74 år., Bæredygtighed og digitalisering spiller i stigende grad sammen, og bl.a. brugen af madspildsapps er stigende. 18 pct. af befolkningen mellem 16-74 år har brugt grønne apps, der hjælper til med at fx mindske energi- og kemiforbrug samt CO2-udledning., Danmark er langt fremme i forhold til resten af EU i digital selvbetjening. 93 pct. af de 16-74 årige borgere modtager digital post fra offentlige myndigheder., 84 pct. udtrykker, at de er trygge ved at kommunikere med offentlige myndigheder via digital post og e-boks. Dog er både anvendelsen af digital post og tryghed ved denne kommunikationsform faldende med alderen., Generelt er tilliden høj til de offentlige digitale løsninger., Det er obligatorisk at bruge MitID, når man kommunikerer med det offentlige, medmindre man har en særlig grund til at blive fritaget for det. Og det betyder, at 98 pct. af de 16-74 årige har brugt eID inden for de seneste 12 måneder., 2 ud af 3 blandt de 75-89 årige er på internettet flere gange dagligt eller dagligt., 65 pct. af borgerne har haft en oplevelse af, at de har set falskt indhold på sociale medier eller nyhedsside., Ni ud af ti borgere mellem 16-74 år bruger sociale medier., 12 pct. af borgerne mellem 15-89 år har oplevet økonomisk tabe som følge af svindel på nettet., Omkring halvdelen af befolkningen mellem 16-74 år har set fjendtlige eller nedværdigende kommenterer på sociale medier eller nyhedssteder., Hver femte blandt de 15-89 årige borgere svaret ja til, at de kan føle sig begrænset på nettet., Publikationen bygger primært på oplysninger fra interviewundersøgelsen It-an­vendelse i befolkningen 2023, som udarbejdes i samarbejde med Eurostat, Digitaliseringsstyrelsen og Ældre Sagen., Om publikationen, Titel, : It-anvendelse i befolkningen, Emne, : , Kultur og fritid, ISBN pdf, : 978-87-501-2440-5, Udgivet, : 15. december 2023 kl. 08:00, Antal sider, : 97, Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, Telefon39 17 33 19, Mail: , avj@dst.dk, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011

    https://www.dst.dk/pubomtale/49775

    Publikation

    Kvindekrisecentre

    Indberet på Virk.dk:, Start indberetning, Bemærk, : Indberetning til ophold er lovpligtig, men henvendelser er frivillig. Vi har sendt et regneark til jeres digitale postkasse (e-boks). Upload indberetning via virk.dk ved at klikke "START INDBERETNING" herover., Indberetning via virk.dk kræver MitID Erhverv. Registrering af ophold og henvendelser skal løbende udfyldes, så det er opdateret i starten af hvert kvartal og herefter indsendes til os – I skal således bruge den samme indberetningsløsning hele året., Vejledning til upload af fremsendt regneark (Type 1)., Indberetningsfrister, Periode, Frist, 1. kvartal 2024, 15. april 2024, 2. kvartal 2024, 15. juli 2024, 3. kvartal 2024, 15. oktober 2024, 4. kvartal 2024, 15. januar 2025, Årshjul 2024 Krisecentre - til print (pdf), Kravspecifikation, Kravspecifikationer findes ved at trykke på linjen, Indberetningsskemaer, Printversion af Henvendelsesstatistik på kvindekrisecentre (pdf), Vejledninger, Vejledning borgere og børn på krisecentre (pdf), Vejledning indberetning af henvendelser til krisecentre (pdf), Supplerende oplysninger, Social- og Indenrigsministeriet om tilbud til personer, der udsættes for vold i deres nære relationer herunder kvindekrisecentre , Landorganisationen af kvindekrisecentre, GDPR (pdf), Kontakt, Mail: , krisecentre@dst.dk, Fællesnummer: , 39 17 33 90, Om statistikken, Formål og anvendelse, Formålet med statistikken er at belyse personer, der har været udsat for vold i nære relationer. Resultaterne af opgørelsen bliver efterspurgt af bl.a. ministerier, politikere, brancheorganisationer, forskere og presse., Emneside: Kvindekrisecentre, Seneste "Nyt" fra statistikken, Flere kvinder bor på kvindekrisecenter, 9. oktober 2023 , I 2022 har 3.000 kvinder opholdt sig på et kvindekrisecenter. Det er en stigning på 12 pct. siden 2021., Tabeller i Statistikbanken om 'Kvindekrisecentre'

    https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/kvindekrisecentre

    Ny undersøgelse kortlægger vores brug af kultur

    Hvem streamer musik, dyrker e-sport, ser serier og læser bøger på tablet? Kulturministeriet og Danmarks Statistik spørger danskerne om deres nye - og gamle kulturvaner, 9. november 2018 kl. 9:00 ,  , Af Niels Stoktoft Overgaard, Vi købte næsten 12 millioner biografbilletter i fjor, viser statistikken. Men det betyder ikke, at hver dansker besøgte biografen to-tre gange i fjor. Nogle kommer der måske aldrig, andre hver uge., Kulturministeriet vil nu tjekke danskernes kulturvaner – og ikke mindst de nye tilbud. Mange nøjes ikke længere med at se film i biografen, men streamer via for eksempel Netflix. , Danmarks Statistik begyndte for Kulturministeriet at spørge danskerne om deres kulturforbrug den 1. juli i år. Hver måned sendes der spørgeskemaer til 2.000 borgere. De første resultater ventes offentliggjort midt i 2019., ”Tidligere talte man om, at folk ikke brugte kultur, hvis de ikke gik i biografen, til teater eller koncerter. Men i dag er der for eksempel ikke mange, som ikke ser film et eller andet sted. Alle er brugere”, siger afdelingschef Steen Kyed fra Kulturministeriet., Efterspørgsel på nye data, Danskernes kultur- og fritidsvaner er faktisk tjekket 54 år tilbage. Den første undersøgelse kom i 1964, og siden er den gennemført fem gange, senest i 2012., ”Dermed har vi en enestående oversigt over vanernes udvikling. Det er en vigtig del af grundlaget for diskussioner og politiske valg”, siger Steen Kyed., ”Tidligere spurgte vi, om folk gik en tur i skoven. Nu spørger vi nærmere, om de løber i skoven”, siger Steen Kyed,, Kulturministeriet har oplevet efterspørgsel efter nye data om kulturvaner, ikke mindst hvad børn foretager sig. Den nye undersøgelse udspørger børn helt ned til 4 år – via deres forældre., Social ulighed, Kontorchef Claus Werner Andersen har mange tal i Danmarks Statistiks afdeling for kulturstatistik. For eksempel at danske teatre sælger 3 millioner billetter om året. Men den nye undersøgelse går på tværs., ”Man vil kunne se, om det er de samme mennesker, der går i biografen og i teatret,” fortæller Claus Werner Andersen. ”Jeg tror, at undersøgelsen blandt andet vil blive brugt til forskning i social ulighed. Er der grupper, som nogle typer kultur og fritidstilbud ikke får fat i?”, ”Når vi spørger børn ned til 4 år, vil det også være muligt at se på betydningen af arv i kulturvaner. Det er ikke kun forskere, der får adgang til resultaterne. Der kommer masser af tabeller i Statistikbanken, som enhver kan bruge”, fortæller Claus Werner Andersen., Fleksibelt spørgeskema, Ved tidligere undersøgelser har deltagerne fået tilsendt et meget omfattende spørgeskema. Det er denne gang barberet ned til at kunne klares på 12 minutter. Dermed er håbet, at flere besvarer. , Som noget nyt rummer skemaet spørgsmål, der kan udskiftes med andre. Dermed bliver der mulighed for i perioder at gå i dybden med bestemte områder., Specialkonsulent Agnes Tassy fra Danmarks Statistik fortæller, at spørgeskemaerne sendes til borgernes e-Boks., ”Alle har mulighed for at svare via nettet. De, der ikke svarer, ringer vi op, hvis vi kan finde et nummer, og så kan de svare mundtligt”, fortæller Agnes Tassy., Over hver anden svarer, Fuldmægtig Nils Galberg Enoksen fra Danmarks Statistik Survey fortæller, at den samlede svarprocent har ligget omkring 55 pct.  i de første måneder. Det er tilfredsstillende., Undersøgelsen anvender et panel, så folk udvælges til stikprøven flere gange. Først er de med i to kvartaler, derefter får vedkommende fri i to kvartaler. Så spørges han eller hun igen i to kvartaler. Derefter har vedkommende fri fra undersøgelsen i mindst to år. Panelet giver dermed også mulighed for at følge enkeltpersoner over tid., Deltagerne er et repræsentativt udsnit af befolkningen, men nogle svarer ikke, og det korrigerer Nils Galberg Enoksen og hans kolleger for. Dermed får de et datagrundlag, der inden for flest mulige faktorer ligner befolkningen bedst muligt.,  , Fakta #1 Derfor Danmarks Statistik, Kulturministeriet har valgt Danmarks Statistik som samarbejdspartner, fordi det er ”den nationale indsamler af statistik”. Det giver særlige muligheder for at kombinere de data, som ministeriet og Danmarks Statistik hver især besidder.,  ", Vi venter også, at flere borgere svarer, når det er den officielle statistikproducent, der kontakter med spørgeskemaet", siger afdelingschef Steen Kyed. "Og så regner vi med, at samarbejdet med Danmarks Statistik forøger troværdigheden af resultaterne"., Læs mere om interviewundersøgelser her, Fakta #2 Det spørges der om i undersøgelsen, Kunst og kultur, Teater- og scenekunst, Film, Museer og kulturarv, Biblioteker, Bøger,  , Fritid, Sport og motion, Andre fritidsaktiviteter, Computerspil og digitale spil,  , Medier, Tv, Radio, Aviser og blade, Streaming, Steen Kyed,  , Afdelingschef, Kulturministeriet, Kilde: F, otograf Klaus Holsting, Claus Werner Andersen,  , Kontorchef, Danmarks Statistik, Erhvervslivets udvikling, Kulturstatistik, tlf.: 3917 3433 , cwa@dst.dk, Kilde: Danmarks Statistik, Agnes Tassy,  , Specialkonsulent, Danmarks Statistik, Erhvervslivets udvikling, Kulturstatistik, tlf.: 3917 3144 , ata@dst.dk, Kilde: Danmarks Statistik, Nils Galberg Enoksen,  , Fuldmægtig, DST Survey, tlf.: 3917 3886 , nge@dst.dk, Kilde: Danmarks Statistik

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2018/2018-11-09-Ny-undersoegelse-kortlaegger-vores-brug-af-kultur

    Mozart med mor

    Undersøgelser med én- og tveæggede tvillinger kan afsløre meget om arv og miljø. Et forskningsprojekt på Københavns Universitet er i færd med at afdække ulighed på baggrund af tvillingers kulturelle vaner. Danmarks Statistik har interviewet over 2.000 tvillinger og fundet en masse registerdata om dem., 13. februar 2020 kl. 11:00 ,  , Af , Niels Stoktoft Overgaard, „Mozart med mor“ er den musiske titel på et igangværende forskningsprojekt på Københavns Universitet, som er støttet af Velux Fonden. Projektet skal vise, hvad arv og miljø betyder for vores interesse for kulturelle aktiviteter som for eksempel klassisk musik. Undersøgelsen skal samtidig afdække, hvordan kulturel deltagelse kan være med til at forme ulighed., Det gøres ved, at Danmarks Statistik har udspurgt tvillinger om, hvor tit de går i teatret, hvad de læser osv. Desuden er der i Danmarks Statistiks registre hentet data om de samme tvillinger og deres familier, blandt andet om deres karakterer i skolen, uddannelse og forældrenes indkomst., Spørgeskemaet afdækker, hvem der er énæggede, og hvem der er tveæggede tvillinger. Ud fra alle de oplysninger analyserer forskerne lige nu, om énæggede tvillinger er mere ensartede i deres kulturforbrug end tveæggede tvillinger., - Hvis de er det, må det skyldes, at genetiske faktorer spiller en rolle. Så kan vi sige noget om, hvad arv betyder for forskelle i kulturforbrug, og hvad der hænger sammen med de miljøer, folk vokser op i. Det vil vi kunne bruge til at kunne sige noget om social ulighed i kulturelle vaner, fortæller professor Mads Meier Jæger, der er hovedkraft bag undersøgelsen., Megen viden fra tvillinger, Undersøgelser med tvillinger bruges ofte i undersøgelser af helbred og sundhed. Så vidt Mads Meier Jæger ved, er det nye projekt den første undersøgelse om tvillingers kulturelle deltagelse., - Vi ved fra blandt andet Pisa-undersøgelserne, at hvis du kommer fra et hjem med mange bøger, så har du en højere sandsynlighed for at klare dig godt i færdighedstests. Hvis dine forældre har hørt klassisk musik, så har du også en højere sandsynlighed for at kunne lide Mozart. Nu går vi dybere ned i, hvor meget af den lighed, der er mellem forældre og børn, som skyldes henholdsvis genetiske og miljømæssige faktorer siger Mads Meier Jæger, der arbejder på Sociologisk Institut., Mange færre tvillingefødsler,  , Det kan i fremtiden måske blive sværere at gennemføre tvillingeundersøgelser. I hvert fald bliver der færre af dem. Antallet er faldet med over 1/3 på 10 år., I 2018 fødtes der 928 sæt tvillinger mod 1.431 i 2008. Faldet kan formentlig tilskrives udviklingen inden for fertilitetsbehandling, fortæller Nyt fra Danmarks Statistik., Læs mere om faldet i tvillingefødsler, Kilde: Danmarks Statistik, Kvalitet er vigtig, Mads Meier Jæger har tidligere benyttet Danmarks Statistik til projekter., - Vi kunne godt selv ansætte personer til at lave interviews, men det ville være meget krævende tidsmæssigt. DST Survey hos Danmarks Statistik er specialiserede i blandt andet at levere undersøgelser til forskning. Vi har været tilfredse med tidligere samarbejder, og vi ved, at de data, som vi får, har en høj kvalitet. Vi går meget op i kvalitet, siger Mads Meier Jæger., - Det skader heller ikke, at når de udspurgte får en henvendelse, så står der Danmarks Statistik. Det er en institution, der er omgærdet af respekt., Forundersøgelse, Medarbejderne hos DST Survey har blandt andet hjulpet forskerne med at udtrække den gruppe, som undersøgelsen skulle foregå iblandt. De har også bistået med at tilrette spørgsmål., - To af vores mest trænede interviewere udspurgte i første omgang telefonisk tyve tvillinger. De fandt ud af, hvor der var usikkerhed i spørgsmålene, og så rettede vi til, fortæller metodekonsulent Monika Klingsbjerg-Besrechel fra DST Survey., Hun fortæller, at der i befolkningen er en vis træthed over for surveys – over for at blive kontaktet og udspurgt. Det sker mange steder: på nettet, telefonisk osv., -Det prøver vi at forebygge ved at være grundige. Vi sender først et brev til folk, hvor vi fortæller om baggrunden, sikkerheden, GDPR og en masse andet. Desuden er der et link til et spørgeskema. Det fik tvillingerne i deres e-Boks. Svarer de ikke, får de en påmindelse elektronisk og pr. post. Reagerer de stadig ikke, ringer vi til dem, og mange vil så faktisk gerne deltage i et telefoninterview. Vi gør meget ud af at være ordentlige, siger Monika Klingsbjerg-Besrechel., Flere gange med tvillinger, Danmarks Statistik har tidligere udført en tvillingeundersøgelse for det samme forskerhold, og data fra det nye projekt kan forbindes til den tidligere undersøgelse. Denne type kobling giver nye forskningsmuligheder., - Dermed kommer undersøgelserne til at understøtte og forstærke hinanden. Det er en stor fordel ved videnskabelige projekter, fortæller metodekonsulent Monika Klingsbjerg-Besrechel fra DST Survey., De deltagende tvillinger i „Mozart med mor“ er forholdsvis unge, mellem 18 og 35 år.,  , Fakta #1, Database med en masse tal om nyfødte, Danmarks Statistik driver en fertilitetsdatabase, som rummer henvisninger mellem børn og deres forældre. For personer født i Danmark efter 1973 rummer registret fødselsoplysninger som for eksempel fødselsvægt, fødselslængde, dødfødsler, og om det er tvillinger., Det er også registreret, hvilket nummer barnet er i søskenderækken. Oplysningerne kommer fra CPR, Det Medicinske Fødselsregister (MFR) og adoptionsdata fra Ankestyrelsen., Læs mere om , Fertilitetsdatabasen, Mads , Meier Jæger,  , Professor, Sociologisk Institut, Københavns Universitet, tlf. , 35 32 32 84, mmj@soc.ku.dk, Foto: , Jakob Dall, Monika Klingsbjerg-Besrechel ,  , Metodekonsulent, DST Survey, Danmarks Statistik, tlf. 3917 3792, mom@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2020/2020-02-13-mozart-med-mor

    Sådan bestiller du data

    Sådan bestiller du data, Se nedenfor hvordan du opretter et nyt projekt i Danmarks Datavindue., Trin 1: Login, Login på, www.remote.dst.dk, For hjælp til login, kan du kontakte IT-Servicedesk på telefon: 39 17 38 00 // E-mail , servicedesk@dst.dk, ., Login på Danmarks Datavindue, Når du er logget på remoten, skal du klikke på ikonet med teksten DDV. For hjælp til login i Danmarks Datavindue, kan du kontakte Forskningsservices Callcenter på telefon 39 17 31 30 // e-mail , forskningsservice@dst.dk, Første gang du skal logge ind, på Danmarks Datavindue skal du trykke ”Hjælp til login” og her indtaste din 3-4 tegns ident. Du vil modtage en sikkerhedskode til den mailadresse der er angivet under din ident. Når du har valgt nyt password, kan du komme ind på Danmarks Datavindue., Trin 2: Brugercertificering i Danmarks Datavindue , Alle brugere der ønsker at arbejde med data på en af Danmarks Statistiks mikrodataordninger, skal først bestå en certificering for at sikre, at brugerne kender til Danmarks Statistiks datasikkerhedsregler. , For at blive certificeret eller recertificeret skal du via Danmarks Datavindue besvare 10 spørgsmål om datasikkerhed korrekt. , Læse mere om certificeringsreglerne her, Guide til certificering og recertificering via Danmarks Datavindue, Log på Danmarks Datavindue med din tre-/firetegns ident og adgangskode , Vælg det vindue længest højre der hedder ”Læring og certificering”. , Vælg den fane der hedder ”Certificeringer” og fold den ud (hvis den ikke automatisk er foldet ud). , Besvar certificeringsspørgsmålene ved at klikke på den blå knap der hedder ”Start certificering”. , Tryk OK på den info-boks der popper op på skærmen, såfremt du ønsker at bruge et forsøg. , Besvar spørgsmålene ved at klikke den svarmulighed du mener er korrekt. , Når du har besvaret alle spørgsmålene, vil knappen ”Indsend besvarelse” nederst til højre blive blå. , Bestået certificeringen: Din adgang til mikrodata er nu certificeret. , Ikke bestået certificeringen:, Under ”Resultat” kan du se hvor mange tilbageværende forsøg, du har tilbage og hvor mange spørgsmål, du besvarede forkert (obs. du skal have alle 10 rigtige i ét forsøg)., a. Flere forsøg tilbage: tryk på den blå knap ”Certificeringsforside” og start certificering igen. (Spørgsmålene ændrer sig fra gang til gang, overvej evt. om du skal genlæse datasikkerhedsreglerne, inden du forsøger igen). b. Ikke flere forsøg tilbage: Din adgang til dine projekter bliver låst i 24 timer. Det lille ur-ikon angiver hvornår de 24 timer er gået. Herefter kan du forsøge at besvare certificeringsspørgsmålene igen. , Trin 3: Opret projekt og udfyld projektindstilling, Se videovejledning til at oprette en projektindstilling,  , Eksempler på fyldestgørende projektindstillinger:, Eksempel 1 - Guillain-Barré syndrom. Overbliksstudie (pdf), Eksempel 2 - Alzheimers og økolog (pdf), Eksempel 3 - Evaluering af beskæftigelsesindsatsen 'Start Nu' (pdf), Eksempel 4 - Befolkningsundersøgelse: Vælgertillid (pdf), Opret projekt: "Ny projektindstilling", Når du opretter et nyt projekt, skal du først give det en titel, vælge hvilken institution det skal høre til samt om det er en del af forskerordningen eller en projektdatabase., Har du brug for hjælp, skal du kontakte en administrator på din institution., Projektindstilling, Her tilføjer du teksten til din projektindstilling i tekstfelterne. Teksten bliver gemt automatisk hvert femte sekund., Har du brug for hjælp kan du kontakte en administrator på din institution, projektets kontaktperson eller den projektansvarlige i Forskningsservice., Her kan du læse mere om, hvordan du udfylder en projektindstilling, ., Tilknyt andre brugere, Er der andre brugere på dit projekt, kan en administrator eller kontaktperson med beføjelser tilføje dem her, så de har mulighed for også at udfylde projektindstilling og databestilling. Brugerne skal være oprettet i Danmarks Datavindue, og have en aktiv brugeraftale med den autoriserede institution, der har dataansvaret for projektet., Dan population, Her beskriver du projektets population., Alle registre og variable, som anvendes til populationsdannelse, skal fremgå af registervælgeren (grunddata) eller af ”Øvrige data”, hvis der benyttes eksterne data til at danne populationen. Hvis populationen trækkes fra Grunddatabanken, skal der i beskrivelsen stå hvilke registre, år og eventuelt betingende variable, der skal bruges til dannelsen., Har du brug for hjælp kan du kontakte en administrator på din institution, projektets kontaktperson eller den projektansvarlige i Forskningsservice., Du kan læse mere om, hvordan du beskriver et projekts population samt kriterier for selv at danne en population her, ., Vælg server, Hvis din autoriserede institution har en hosted server, kan du vælge, at projektet oprettes her. Alternativt er det altid muligt at få oprettet projektet på Forskerserveren., Opsummering, Her kan du se din samlede databestilling og tjekke, at alt er tastet korrekt. Hvis du vil ændre noget, kan du gå tilbage og rette det inden du sender din bestilling afsted., Er du administrator for den institution projektet ligger under, kan du sende indstillingen direkte til Danmarks Statistik ("Indsend") ellers skal du sende indstillingen til en af administratorerne ("Send til administrator") på din institution., Hvis du får din bestilling tilbage til revision, betyder det, at din projektansvarlige i Forskningsservice har set den igennem og tilføjet kommentarer, du skal tage stilling til. Du kan gensende din projektindstilling, når du har rettet den., Trin 4: Godkendelse af projekt, prismodel og datalevering, Projektindstillinger underskrives direkte i Danmarks Datavindue af både Forskningsservice og af den burger der har rollen som underskriver. , Du kan læse mere om hvordan du underskriver projektindstillinger her., Har du brug for hjælp i løbet af godkendelsesprocessen, skal du kontakte din projektansvarlige i Forskningsservice., Din projektindstilling indsendes til forskningsservice , Når jeres projektindstilling er blevet godkendt, bliver den først underskrevet af en medarbejder i Forskningsservice. Herefter vil projektets kontaktperson, den administrator eller kontaktperson med beføjelser, der har indsendt indstillingen og den udvalgte underskriver modtage en mail med information om, at jeres projektindstilling er godkendt og underskrevet., I skal nu underskrive projektindstillingen, De(n) udpegede underskriver(e), skal nu underskrive projektindstillingen i Danmarks Datavindue. Kun brugere, der har fået tildelt underskriverrollen kan underskrive projektindstillinger. Projektets kontaktperson og indsender modtager efter underskrift en mail om det videre forløb., Endeligt pristilbud og udarbejdelse af kontrakt, Når indstillingen er godkendt af jer og Forskningsservice, vil I modtage et endeligt pristilbud. Hvis I vil have et prisoverslag tidligere i processen, er I velkomne til at bede om at få det., Datalevering, Når pristilbud og evt. kontrakt er godkendt, vil Forskningsservice levere data til jeres projekt hurtigst muligt., Hvordan opretter men et underprojekt, For at oprette et underprojekt, klik på "Data-Bestilling" i hovedmenuen. Derefter klik på "Ny projektindstilling"., Udfyld titel, institution og ordning. Udfyld projektindstillingen som normalt., Når der skal vælges data, er der tre typer data, man kan vælge mellem:, Grunddata fra Projektdatabase: Her ligger al data fra Projektdatabasen., Data fra Danmarks Datavindue: Dette er al den data som Danmarks Statistik stiller til rådighed., Øvrige data: Dette er til at dokumentere andre data. Her kan uddybes med bilag., Hvis man skal bruge variable fra et register som ikke er på projektdatabasen, skal man vælge registeret i ”Data fra Danmarks Datavindue” og tilføje alle de variable, man skal bruge. Det er ikke muligt at tilføje det samme register under ”Data fra Danmarks Datavindue” og ”Projektdatabase”., Når projektindstillingen er udfyldt, skal du klikke på "Indsend", og underprojektet vil blive sendt til institutionens administrator, som kan godkende det og indsende det til Danmarks Statistik., Genindstilling af projekt i Danmarks Datavindue , Hvis et allerede godkendt og oprettet projekt skal opdateres, kræver det en genindstilling. Det vil sige, at din projektindstilling skal opdateres i Danmarks Datavindue og vurderes på ny af en medarbejder fra Forskningsservice., Du skal både lave en genindstilling, hvis du ønsker at opdatere dit projekts eksisterende data så dette suppleres med de samme registre, men med flere år. Og såfremt du ønsker at tilføje helt nye data (registre/variable). Dette gælder både hvis de nye data er fra Danmarks Statistiks grunddata, fra eksterne dataleverandører og fra egne data., Videoguide til hvordan man opretter en genindstilling i Danmarks Datavindue, Guide til hvordan man i praksis laver en genindstilling i Danmarks Datavindue, Proceduren for genindstillinger varierer alt efter, hvilken type genindstilling du skal lave. Der skelnes mellem forskellige typer som du kan finde mere information om herunder., Generelle grundprincipper for genindstillinger af projekter, Datarelevans og dataminimering, a. Formålsbeskrivelsen for data skal være konkret, præcist og letforståeligt formuleret., b. Kombinationen af registeremner og typer af populationer skal retfærdiggøres., c. ”Øvrige data” skal ligeledes være dækket i samfundsrelevans/formål/beskrivelse., Indstillingen skal være overblikket over et projekt, imens bilaget indeholder detaljerne, a. Indstilling og bilag skal kunne læses både separat og som en sammenhængende dokumentation af et projekt., Vejledning til genindstilling et godkendt projekt oprettet før Danmarks Datavindue, Projekter der er oprettet og godkendt inden vi overgik til Danmarks Datavindue (projekter oprettet før d.15. september 2022) ligger allerede nu derinde, men projektindstillingen er tom. Når du skal genindstille projektet første gang, skal du udfylde projektindstillingen. Indsæt teksten fra den senest godkendte projektindstilling i de relevante felter ”Formål”, ”Beskrivelse” og ”Samfundsrelevans”. ,  , Vejledning til genindstilling et godkendt projekt oprettet før Danmarks Datavindue, Projektdetaljer, Tekst fra den oprindelige projektindstilling skal skrives ind i felterne ”Formål”, ”Beskrivelse” og ”’Samfundsrelevans”. , Tilføj evt. yderligere tekst til hhv. ”Formål”, ”Projektbeskrivelse” og ”Samfundsrelevans”. Vær opmærksom på at projektindstillingen skal leve op til forskningsservices krav til projektindstillinger. , Kontrollér desuden at slutdatoen stemmer overens med hvor længe I forventer at have behov for adgang til data, og vælg hvem der kan godkende projektindstillingen blandt institutionens underskrivere. , Projektadgange, Kontrollér om det er de rigtige autoriserede brugere, der har fået tildelt projektadgang. og tilføj eller fjern projektadgange hvis det ønskes. Hvis nogle ønskede brugere mangler adgang, kan kontaktpersoner med beføjelser eller administrator tilføje dem ved at klikke på ikonet “Projektadgange” øverst i flowet. Dette kan også gøres efter godkendelse af projektindstillingen., Dataindhold, Under Dataindhold er størstedelen af grunddata fra den oprindelige projektindstilling allerede uploadet, men der er ikke beskrevet nogle populationer. Jeres oprindeligt indlæste dataindhold, ligger under POP A – migreret data, og er låst for redigering. du skal selv tjekke, at alt jeres grunddata er blevet indlæst i POP A og evt. tilføje det der mangler. , Vær især opmærksom på, at forløbs- og hændelsesregistre også skal tilføjes. Disse kan kun vælges for det seneste år og kan have skiftet navn. Det nyeste forløbs-og hændelsesregister skal derfor vælges som dokumentation på projektet. Det gælder også, selvom projektet har ældre versioner af registret, og ikke ønsker at købe adgang til den nyeste version. , For at opdatere dataindholdet i genindstillingen skal du: , Dupliker POP A til en POP B så de er identiske. , a) Kopier data fra POP A – migreret data til POP B Grunddata. Du kan kopiere alt data fra POP A ved at trykke på de tre prikker til højre for overskriften, og vælge ”Dupliker population”. Tilføj evt. data der ligger i rawdata, men som ikke er migreret over. , b) POP B skal kunne læses som projektets originale/første (hvis der er flere populationer) population., I feltet for POP B skal du under ”Beskrivelse” indsætte den oprindelige beskrivelse af populationen. , a) Hvis populationen skal udvides og den skal have det samme registerudtræk som den oprindelige population, kan du skrive det under beskrivelsen af POP B. , b) Hvis den udvidede population skal have et nyt eller ændret registerudtræk, kan den oprettes som en ny POP C med en separat databeskrivelse., ”Øvrig data” skal kun stå et sted: Har du øvrig data, skal dette ikke tilføjes til POP A. , a) Øvrig data beskrives samlet under POP B eller eventuelt under den population det vedrører. Data må kun være beskrevet et sted., b) Under eventuelle andre populationers øvrig data skal du henvise til første populations øvrig data., Ønsker du kun at opdatere projektet med flere register-år: Tilføje de nye år/variable og send et bilag til din kontaktpersonen med angivelse af hvilke nye variable/år du ønsker for hvert register., Infrastruktion, Under infrastruktur kan du se hvilken server projektet ligger på. Ved en genindstilling skal du ikke ændre noget. ,  , Opsummering, Kontroller her indholdet i din genindstilling. Når du har færdiggjort dokumentationen af alle datakilder, skal du sende genindstillingen til administrator på din institution som vil gennemse genindstillingen inden den sendes til forskningsservice. Genindstillingen sendes til administrator ved at klikke på ”Send til administrator”., Hvis du selv er Administrator på din institution eller kontaktperson med særlige beføjelser, kan du sende genindstillingen direkte til Forskningsservice. Klik på: ”Indsend”., Herefter gennemgår Forskningsservice indstillingen og kommer med eventuelle kommentarer. Indsend gerne indstillingen, selvom der er ting I er i tvivl om, for så kan vi se på det sammen., Har du allerede en kontaktperson fra Danmarks Datavindue tilknyttet dit projekt, kan det anbefales, at du også sender vedkommende en mail med et overblik over, hvad der skal opdateres. , Vejledning til genindstilling af et godkendt projekt oprettet i Danmarks Datavindue, Hvis du har et projekt, der er oprettet og godkendt i Danmarks Datavindue, ligger det allerede derinde med en udfyldt projektindstillingen. Når du skal genindstille projektet for at opdatere data, tager du udgangspunkt i den gamle projektindstilling. Den gamle projektindstilling bliver ved med at være synlig i Danmarks Datavindue, og systemet markerer selv eventuelle ændringer. ,  , Vejledning til genindstilling af et godkendt projekt oprettet i Danmarks Datavindue, Når du skal oprette en genindstilling skal du gå til ”databestillinger” for herefter at klikke på ”Genindstilling”. Her vil du se en liste med de projekter du har adgang til. Vælg det projekt du ønsker at genindstille. Du bliver nu automatisk guidet til et ”Projektindstillingsflow”, hvor du kan tilføje information til den eksisterende projektindstilling. Det er ikke muligt at redigere i tidligere godkendt indhold. , Projektdetaljer, Under den første fane ”Projektdetaljer” vil du se den allerede eksisterende projektindstilling, som du kan tilføje tekst til. Tilføj evt. yderligere tekst til hhv. ”Formål”, ”Projektbeskrivelse” og ”Samfundsrelevans”. Vær opmærksom på at projektindstillingen skal leve op til forskningsservices krav til projektindstillinger., Kontrollér desuden at slutdatoen stemmer overens med hvor længe I forventer at have behov for adgang til data, og vælg hvem der kan godkende projektindstillingen blandt institutionens underskrivere., Projektadgange, Kontrollér om det er de rigtige autoriserede brugere, der har fået tildelt projektadgang. og tilføj eller fjern projektadgange hvis det ønskes. Hvis nogle ønskede brugere mangler adgang, kan kontaktpersoner med beføjelser eller administrator tilføje dem ved at klikke på ikonet “Projektadgange” øverst i flowet. Dette kan også gøres efter godkendelse af projektindstillingen., Dataindhold, Under ”Dataindhold” ligger jeres oprindeligt indlæste dataindhold., Grunddata, Du kan tilføje data til de populationer, der allerede er oprettet og godkendt på projektet. For at tilføje grunddata, så tryk på ’Tilføj data’ under Dataindhold. Vælg herefter om du ønsker ’Grunddata’ eller ’Øvrige data’ og vælg hvilken population data skal tilknyttes. Herefter kan du fremsøge specifikke registre ved hjælp af søgeord eller emneinddelt. Når du trykker på et register, kan du se registerdækningsperioden og hvilke variable registret indeholder., Hvis du trykker ’Tilføj’ bliver registret tilføjet varekurven og du skal trykke på den, for at vælge registerperiode og variable., Hvis du trykker ’Vælg variable’ kommer du direkte til siden, hvor du kan vælge periode og variable., Øvrig data, Hvis du ønsker at opdatere projektet med data der ikke kommer fra Forskningsservices Grunddata, så skal du også trykke på ’Tilføj data’ under ’Dataindhold’. Vælg herefter om du ønsker ’Grunddata’ eller ’Øvrige data’ og vælg hvilken population data skal tilknyttes. Nu kommer du til en side, hvor du kan se hvilke populationer, du er ved at tilføje data til. Tryk ’Tilføj kilde’. Giv kilden en sigende titel og beskrivelse. Eksempelvis ”Cancerregisteret (Kilde: Sundhedsdatastyrelsen)” eller ”Survey (Kilde: Danmarks Statistik)” eller ”Laboratoriedatabasen (Kilde DKKP)”. Upload variabelliste og bilag til projektindstillingen., Populationer, Du kan også oprette en helt ny population: Tryk her på ”Opret population” umiddelbart under overskriften ”Dataindhold”. Den nye POP skal udfyldes med titel, beskrivelse og hvilke grunddata den skal trækkes på. Rediger populationstitel og -beskrivelse, ved at klikke på den blå firkant med en pil i til højre for din populationstitel. Her skal du beskrive den ønskede population i lægmandstermer. Dannes populationen ud fra grunddata, skal du uploade et bilag med en beskrivelse af hvilke registre, år og variable den skal trækkes på., Generelle anbefalinger til dataindholdet, Hvis dit projekt har flere populationer med samme dataindhold kan disse beskrives under samme population. Angiv i så fald gerne tydeligt med deloverskrifter inde i fritekstfeltet, hvis der er flere delpopulationer. Disse kan også oprettes som separate populationer fx POP A og POP B. I så fald skal Grunddata kun tilføjes til den første af de oprettede populationer fx POP A. For de øvrige populationer tilføjes en ”Øvrige data”-kilde, hvor der henvises til datagrundlaget på den første population fx ”se Pop A for Grunddata og Øvrige datakilder”., Hvis dit projekt har flere populationer med forskelligt eller delvist forskelligt dataindhold skal disse oprettes som separate populationer. Forskelligt dataindhold skal tilføjes og beskrives under den specifikke population, som data skal leveres til., Bemærk at godkendte populationsbeskrivelser ikke senere kan ændres. Det vil dog være muligt at tilføje datakilder og at ændre i beskrivelsen af ”Øvrige data”-kilder i forbindelse med senere genindstillinger., Infrastruktur, Under infrastruktur kan du se hvilken server projektet ligger på. Ved en genindstilling skal du ikke ændre noget., Opsummering, Kontroller her indholdet i din genindstilling. Når du har færdiggjort dokumentationen af alle datakilder, skal du sende genindstillingen til administrator på din institution som vil gennemse genindstillingen inden den sendes til forskningsservice. Genindstillingen sendes til administrator ved at klikke på ”Send til administrator”., Hvis du selv er Administrator på din institution eller kontaktperson med særlige beføjelser, kan du sende genindstillingen direkte til Forskningsservice. Klik på: ”Indsend”. , Har du allerede har en projektansvarlig fra forskningsservice tilknyttet dit projekt, skal du også sende vedkommende en besked med et overblik over hvilke registre og år der skal opdateres., Genindstilling af underprojekt oprettet før Danmarks Datavindue blev lanceret? , Hvis dit projekt blev oprettet før lanceringen af Danmarks Datavindue, skal alle de data, der ligger på projektet, registreres. Da en af forudsætningerne for at godkende projektindstillingen er, at populationen er beskrevet og veldefineret, og det desværre ikke er muligt at redigere beskrivelsen af POP A, skal du oprette en ny population. Hvis projektet består af flere populationer, skal du oprette det tilsvarende antal., Opret en ny population:, Klik på "Opret population" under "Dataindhold". Rediger populationstitlen og -beskrivelsen ved at klikke på den blå pil ved siden af populationen. Beskriv den ønskede population i lægmandstermer. Hvis populationen dannes ud fra Data fra Danmarks Datavindue, skal du uploade et bilag med en beskrivelse af de registre, år og variable, der skal trækkes på, så det er muligt at programmere det. Hvis det er en ekstern population, skal du beskrive den og uploade et bilag med en beskrivelse af populationen., Tilføj Data fra Danmarks Datavindue:, Klik på "Tilføj data" og vælg enten "Data fra Danmarks Datavindue" eller "Projektdatabase". Vælg relevante populationer og søg efter specifikke registre. Tilføj registre til indkøbskurven for at vælge registerperiode og variable., Data fra Projektdatabase:, Registrér allerede overførte data fra projektdatabasen under "Data fra Projektdatabase" ved at angive registernavn og år. Hvis data findes på projektdatabasen, så bør du vælge at registrere det her., Øvrige data:, Tilføj registre, der ikke længere er tilgængelige i Data fra Danmarks Datavindue, under "Øvrige data". Dette inkluderer historiske data. Vælg "Øvrige data" under datakilder, angiv registrets navn og tidsperiode, og angiv at det er historiske data., Andre data:, Tilføj allerede godkendt data fra kilder uden for Danmarks Datavindue under "Øvrige data". Beskriv alle øvrige data på projektet her, og upload variabelliste og dokumentation som bilag, hvis det kræves. Eksempler kan være cancerregisteret eller surveydata fra Danmarks Statistik., Kontrollér:, Kontrollér nu, at al data der er leveret på projektet er dokumenteret. Hvis der mangler registre eller bilag, kan du stadig tilføje disse., Nu er du parat til at tilføje ny data. Det gøres som allerede beskrevet: Tilkøb af Data fra Danmarks Datavindue skal registreres som Data fra Danmarks Datavindue på projektet, overførsel fra projektdatabasen skal registreres under ” Data fra Projektdatabase” og ekstern data tilføjes under ”Øvrige datakilder”. Du skal være opmærksom på, at du ikke kan vælge et register både fra Danmarks Datavindue og Projektdatabasen. Hvis I ikke har alle variable på projektdatabasen kan registret tilkøbes fra Danmarks Datavindue. Din kontaktperson i Forskningsservice har brug for, at du sender et bilag med de registre, år og variable du ønsker første genindstilling. , Genindstilling af underprojekt oprettet i Danmarks Datavindue? , Det er muligt at redigere direkte i data på de populationer, der allerede er oprettet og godkendt i projektet. Du kan tilføje tilkøbt data fra Danmarks Datavindue, registrere data fra Danmarks Datavindue trukket fra projektdatabasen samt eksterne data. Derudover har du mulighed for at oprette nye populationer., Tilføj Data fra Danmarks Datavindue:, Klik på "Tilføj data" under "Dataindhold". Vælg enten "Data fra Danmarks Datavindue" eller "Data fra Projektdatabase" og vælg de populationer, som data skal tilknyttes. Du kan søge efter specifikke registre ved hjælp af søgeord eller emneinddeling. Når du vælger et register, kan du se dets dækningsperiode og de variable, det indeholder. Hvis du trykker på "Tilføj", tilføjes registret til indkøbskurven, hvor du kan vælge registerperiode og variable. Hvis du trykker på "Vælg variable", kommer du direkte til siden, hvor du kan vælge periode og variable., Data fra Projektdatabase:, Data, der skal overføres fra projektdatabasen, skal registreres under "Data fra Projektdatabase" med registernavn og år. Du skal være opmærksom på, at du ikke kan vælge et register både fra Danmarks Datavindue og Projektdatabasen. Hvis I ikke har alle variable på projektdatabasen kan registret tilkøbes fra Danmarks Datavindue., Øvrige data:, Du kan tilføje data, der ikke er fra Danmarks Datavindue, under "Øvrige data"-kilder. Dette kan være data som medlemsdata eller data fra SDS. For hver "Øvrig data"-kilde skal du angive en titel og en beskrivelse af dataene. Beskrivelsen skal være sigende og kortfattet og kan inkludere periodeangivelse og variabelliste. Hvis du har en variabelliste, kan den også uploades til projektet., Opret en ny population:, Klik på "Opret population" umiddelbart under overskriften "Dataindhold". Rediger populationstitlen og -beskrivelsen ved at klikke på den blå pil ved siden af populationen. Beskriv den ønskede population i lægmandstermer. Hvis populationen dannes ud fra Data fra Danmarks Datavindue, skal du uploade et bilag med en beskrivelse af de registre, år og variable, der skal trækkes på, så det er muligt at programmere det. Hvis det er en ekstern population, skal du beskrive den og uploade et bilag med en beskrivelse af populationen., Bemærk, at godkendte populationsbeskrivelser ikke kan ændres senere. Det vil dog stadig være muligt at tilføje datakilder og at ændre i beskrivelsen af "Øvrige data"-kilder i forbindelse med senere genindstillinger., Infrastruktur, Under infrastruktur kan du se, hvilken server projektet ligger på. Ved en genindstilling skal du ikke ændre noget., Opsummering, Kontroller indholdet i din genindstilling., Når du har færdiggjort dokumentationen af alle datakilder, kan du indsende projektindstillingen til godkendelse., Hvis du ikke er Administrator på din institution eller kontaktperson med særlige beføjelser, skal indstillingen først forbi institutionens Administrator, som kan gennemse og skal indsende projektindstillingen til Forskningsservice. Klik på: ”Send til administrator”., Hvis du selv er Administrator på din institution eller kontaktperson med særlige beføjelser, kan du sende indstillingen direkte til Forskningsservice. Klik på: ”Indsend”., Har du allerede en kontaktperson fra Danmarks Datavindue tilknyttet dit projekt, kan det anbefales, at du advicerer vedkommende.,  , Bestilling af data fra Rigsarkivet gennem Danmarks Datavindue, Det er muligt at bestille data fra Rigsarkivet gennem Danmarks Datavindue. Rigsarkivet skal også godkende projektindstillingen, så derfor er der et andet flow for projektindstillinger hvor disse data er tilvalgt. Vær opmærksom på, at det kan øge behandlingstiden med 1-3 måneder., Generelle grundprincipper for bestilling af data fra rigsarkivet , Datarelevans og dataminimering, Formålsbeskrivelsen for data skal være konkret, præcist og letforståeligt formuleret., Kombinationen af registeremner og typer af populationer skal retfærdiggøres., ”Øvrige data” skal ligeledes være dækket i samfundsrelevans/formål/beskrivelse., Indstillingen skal være overblikket over et projekt, imens bilaget indeholder detaljerne, Indstilling og bilag skal kunne læses både separat og som en sammenhængende dokumentation af et projekt., Indstillingen bliver også sendt til Rigsarkivet for at blive godkendt., Dette betyder når projektindstillingen skal sendes til Rigsarkivet, vil institutionens administrator eller kontaktperson med beføjelser blive bedt om at indtaste følgende oplysninger for hver forsker tilknyttet projektet: CPR-nummer, adresse, by og postnummer, Data fra Rigsarkivet , Udfyld projektindstillingen: , Start med at udfylde projektindstillingens formål, beskrivelse og samfundsrelevans. Data fra Rigsarkivet vælges på samme måde, som andre registre., Tilføjelse af Rigsarkivet som ekstern godkendende myndighed: , Når Forskningsservice har godkendt projektindstillingen, skal institutionens administrator eller kontaktperson med beføjelser videresende den til Rigsarkivet til yderligere godkendelse. Dette gøres fra projektindstillingssiden ved at vælge knappen "Send til ekstern myndighed"., Indtast nødvendige oplysninger til Rigsarkivet: , Når projektindstillingen skal sendes til Rigsarkivet, vil institutionens administrator eller kontaktperson med beføjelser blive bedt om at indtaste følgende oplysninger for hver forsker tilknyttet projektet: CPR-nummer, adresse, by og postnummer. Dette skal gøres for alle forskere på én gang. Disse oplysninger er nødvendige, da Rigsarkivet har separate principper og krav. Disse informationer gemmes ikke i Danmarks Datavindue af hensyn til GDPR. Hvis du afbryder under indtastningen, vil du derfor være nødt til at taste informationerne ind igen., Afvent godkendelse fra Rigsarkivet: , Efter projektindstillingen er sendt til Rigsarkivet, vil den have status som "Afventer ekstern myndighed" i Danmarks Datavindue. Rigsarkivet vil behandle projektindstillingen og sender enten en godkendelse eller et afslag via e-boks., Håndtering af godkendelse: , Når en forsker modtager en godkendelse i e-boks, modtages også et dokument fra Rigsarkivet, som skal underskrives, før data kan leveres. Vær opmærksom på, at alle forskere tilknyttet projektet skal underskrive., Når hver forsker har modtaget og underskrevet godkendelsen, skal en administrator eller kontaktperson med beføjelser markere dette i projektindstillingen. Dette gøres ved at klikke på ”…” øverst på projektindstillingssiden. Vær opmærksom på, at alle forskere skal markeres på én gang, når de har underskrevet godkendelsen., Herefter kan projektindstillingen sendes videre til underskrift hos institutionens underskriver. Efter der er markeret godkendt for alle forskere, og herefter valgt ”Send til underskrift” i dialogboksen, ændres projektets status fra ”Sendt til ekstern myndighed” til ”Godkendt af ekstern myndighed”. Nu kan institutionens underskriver underskrive dokumentet, og projektet er godkendt. Rigsarkivet og Danmarks Statistik vil levere data til projektet., Hvis institutionens underskriver afviser at skrive under, sendes projektindstillingen tilbage, og processen skal gentages., Håndtering af afslag, Hvis der modtages et afslag, er der tre muligheder:, Fjern projektadgangen(e) for den/de forsker(e), der har modtaget et afslag. Tilgå projektsiden og fjern de forskere, som har modtaget et afslag. Når forskerne fjernes, vil der blive sendt en mail fra DDV til Rigsarkivet med notits om, at forskerne fjernes fra projektet. Herefter bør Rigsarkivet være i stand til at tildele projektet data. , Træk projektindstillingen tilbage hvis den ikke kunne godkendes af Rigsarkivet. Når projektindstillingen har status ”Sendt til ekstern myndighed” vil der for administrator og kontaktperson være mulighed for at ”trække tilbage”. Således vil projektindstillingen få en ny status ”Under revision”. Når projektindstillingen har status ”Sendt til ekstern myndighed” og trækkes tilbage, vil DDV sende en mail til Rigsarkivet med en notits om, at projektindstillingen er trukket tilbage. Lav rettelser til den originale projektindstilling og forsøg at sende den igennem godkendelsesflowet igen. Det er vigtigt at bemærke, at projektindstillingen også skal godkendes af Danmarks Statistik igen. , Træk projektindstilling tilbage, fjern Rigsarkivets register og send projektindstillingen igennem godkendelsesflowet igen. , I dette scenarie vil det kun være Danmarks Statistik, som skal godkende igen. , Tilføjelse af nye brugere på projektet efter oprettelse, For at tilføje en ny bruger efter projektet er godkendt af både Danmarks Statistik og Rigsarkivet, skal institutionens administrator eller kontaktperson med beføjelser gå til "Projektadgang", klikke på "Tilføj" og vælge den person, der skal tilføjes. Der åbnes et vindue, hvor forskerens CPR-nummer, adresse, by og postnummer skal indtastes. Når forskeren har modtaget en godkendelse i E-boks, kan institutionens administrator eller kontaktperson med beføjelser give adgang til projektet. Dette gøres ved at vælge ”…” ud for projektadgangen og herefter vælge ”Bekræft godkendelse fra ekstern myndighed”. , Roller og anden vigtig information, Når du bruger Danmarks Datavindue, har du forskellige muligheder afhængigt af hvilken ”rolle”, din institution har givet dig. Den overordnede databestillingsproces er nærmest ens uanset din rolle. I filerne nedenfor kan du se, hvilke roller og rettigheder din rolle har. Du kan se din rolle under "Mit overblik" ud for din institution. Står der ikke en specifik rolle, er du "Bruger"., Rollernes rettigheder i Danmarks Datavindue, Oprettelse og nedlæggelse af roller i Danmarks Datavindue_gammel tabel, Browsere, som supporterer Danmarks Datavindue, Nedenstående er de forskellige versioner af browsere som supporterer Danmarks Datavindue:, Google Chrome: Version 98 og op, Microsoft Edge: Version 97 og op, Firefox: Version 97 og op, IOS_Safari: 14 og op, Safari: Version 14 og op, Internet Explorer understøttes ikke.

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/danmarks-datavindue/saadan-bruger-du-danmarks-datavindue/Saadan-bestiller-du-i-danmarks-datavindue

    Arbejdskraftundersøgelsen (AKU)

     , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) er en af Danmarks største kontinuerlige interviewundersøgelser. Den opgøres kvartalsvis og baserer sig på en stikprøve. Hvert år deltager ca. 72.000 personer i alderen 15-74 år i undersøgelsen. AKU er det danske bidrag til Eurostats Labour Force Survey, og indgår i Eurostats og OECDs ledighedstal. Data indsamles og bearbejdes efter ensartede principper i alle EU-lande, og det har i Danmark været gjort hele året rundt siden 1994., Hovedformålet med Arbejdskraftundersøgelsen er at belyse befolkningens relation til arbejdsmarkedet. Befolkningen opdeles overordnet i beskæftigede, AKU-ledige og personer uden for arbejdsstyrken., Undersøgelsen er især velegnet, når man ønsker:, At foretage internationale sammenligninger (se , Eurostats hjemmeside, ), Viden om ledige, der ikke er berettigede til ydelser, Viden om ungdomsarbejdsløshed (15-24 årige) , Viden om arbejdstid. , Ud over de gennemgående spørgsmål suppleres spørgeskemaet jævnligt med tillægsundersøgelser om en række emner, som fx handicappede på arbejdsmarkedet, arbejde og familieliv eller overgang til pension., Der offentliggøres hvert kvartal resultater fra Arbejdskraftundersøgelsen i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken., Statistikdokumentationen, Statistikdokumentationen giver overordnet information om Arbejdskraftundersøgelsen. Du kan i statistikdokumentationen finde information om bl.a. undersøgelsens formål, hvad undersøgelsens anvendelsesmuligheder er, og hvem de typiske brugere af undersøgelsen er. Derudover er der information om de grundlæggende definitioner og de metodiske forudsætninger, som undersøgelsen bygger på., Læs hele , Statistikdokumentationen: Arbejdskraftundersøgelsen, Dokumentation, Dette afsnit indeholder information om det metodiske grundlag for AKU, AKU-spørgeskemaet og undersøgelsens kodifikationer samt notater om de mest centrale statistiske og metodiske ændringer, der har haft indflydelse på Arbejdskraftundersøgelsens udvikling. Der findes desuden retningslinjer for publicering af data fra AKU samt information om de tillægsmoduler, der ofte bliver koblet på AKU (de såkaldte EU-moduler). , Information om EU moduler 1999 - 2025, AKU-lovgivning samt variabelliste, Publicering af AKU-data, Danmarks Statistik har udarbejdet retningslinjer for brugen af data fra Arbejdskraftundersøgelsen. Formålet er at kvalitetssikre analyser baseret på AKU-data og at informere eksterne brugere om generel stikprøveusikkerhed m.m. Man kan fx læse om retningslinjer for diskretionering for kvartalstal og årstal. , Retningslinjer for eksterne databrugere,  , Uddybende retningslinjer for eksterne databrugere, Metode, Arbejdskraftundersøgelsens indkomne surveyresultater vægtes inden de publiceres, så de angiver resultater for hele befolkningen. Valg af opregningsmetode kan have indflydelse på tallenes udvikling og niveau. Det gælder både den overordnede beskæftigelse og ledighed samt forskellige undergrupper. Der er foretaget ændringer i opregningen i 2007, 2011, 2015 og 2019. I opregningen for 2019 blev data tilbage til 2008 revideret. Denne revision betyder, at det er 2019-opregningen, der tages udgangspunkt i ved en analyse af evt. opregningsbetingede niveauskift. Den nuværende opregningsmetode omfatter anvendelse af aktuel hjælpeinformation om lønmodtagere, selvstændige, ledige og modtagere af forskellige ydelser. Den faktiske betydning af den ændrede opregning i 2019 dokumenteres i nedenstående notat, hvor det er beskrevet, hvilken effekt ændringen i opregningen har på niveauet af beskæftigelsen og på størrelsen af en række undergrupper, fx hel- og deltidsbeskæftigede samt selvstændige og lønmodtagere. Den relativt begrænsede betydning for AKU-ledigheden belyses ligeledes i notatet for undergrupperne: nettoledige, aktiverede, studerende og øvrige AKU-ledige., 2019 ændring af AKU opregningen (faktisk), De teoretiske overvejelser bag ændringen af opregningen, samt de gevinster ændringerne giver AKU-undersøgelsen beskrives i nedenstående notat. Her kan du læse om baggrunden og motivationen for ændringerne, som primært angår anvendelse af mere aktuel hjælpeinformation fra en række registre, herunder Beskæftigelse for lønmodtagere, ledighedsstatistikken og eIndkomstregistret. , 2019 ændring af AKU opregningen (teoretisk), Før 2019-opregningen anvendtes en opregning, som blev implementeret i 2011 og ændret i 2015. Du kan læse om denne opregning her:, 2011 ændring af AKU opregningen (teoretisk), Og her: , 2011 ændring af AKU opregningen (faktisk), Ændringer i indsamlingen til AKU, Fra 1. kvartal 2016 blev det muligt at besvare spørgeskemaet på web frem for blot per telefon. Et brev med link til skemaet udsendes i e-boks, det er dog stadig muligt at besvare undersøgelsen telefonisk. Det vil sige, at der blev indført et såkaldt multi-mode-design, idet undersøgelsen kan besvares via forskellige medier. I 2016 havde AKU en anden dataindsamler, idet den 5-årlige udbudsrunde blev vundet af et andet firma. Hele året havde firmaet imidlertid for lav svarprocent. Indsamlingen blev udbudt på ny og overgik fra 2017 til det firma, der havde varetaget dataindsamlingen fra 2007 til 2015. 2016 skilte sig således ud på flere måder, og der forekom som følge deraf databrud mellem 4. kvartal 2015 og 1. kvartal 2016 og igen mellem 4. kvartal 2016 og 1. kvartal 2017. Bruddene er korrigeret på hovedserierne, men der kan forekomme brud på nogle underserier. Læs om brudkorrektionen:, 2019 ændring af AKU opregningen (faktisk), Tillægsmoduler fra Eurostat, Arbejdskraftundersøgelsen har hvert år et tillægsmodul om et specifikt emne, som Eurostat har valgt. Emnerne "roterer" således at de bliver taget op igen med regelmæssige mellemrum. I Danmark deltager ¼ af respondenterne i det årlige tillægsmodul., Hvordan kan du bruge AKU’s tillægsmoduler? , Er du som organisation eller virksomhed interesseret i emnerne, så har du mulighed for, • at få adgang til data fra gennemførte tillægsmoduler, • at få koblet nogle ekstra spørgsmål til kommende tillægsmoduler, • at blive involveret i udviklingen af tillægsmoduler., Information om EU moduler 1999 - 2025,  , Begreber, De centrale grundbegreber i Arbejdskraftundersøgelsen omfatter definitioner af beskæftigede, AKU-ledige og personer uden for arbejdsstyrken. Ydermere findes der en række notater, der uddyber AKU’s begreber for ledighed, beskæftigelse og arbejdstid og sammenholder dem med de registerbaserede statistikkers ledigheds-, beskæftigelses- og arbejdstidsbegreber. , Definitionerne i Arbejdskraftundersøgelsen følger retningslinjerne, der er fastsat af ILO, der er den internationale arbejdsmarkedsorganisation under FN. Operationaliseringen af disse definitioner foretages af Eurostat, der koordinerer den fælles europæiske Labour Force Survey (LFS), som AKU er en del af. Operationaliseringerne er således anbefalet af ILO og Eurostat. , Internationale definitioner relateret til beskæftigelse mv,  , Den overordnede definition af arbejdsmarkedstilknytningen er hierarkisk opbygget, således at, Beskæftigede , er: Personer, der i en given uge har arbejdet minimum én betalt time, samt personer som er midlertidigt fraværende fra jobbet grundet fx sygdom, ferie, barsel, kursus, afspadsering eller lignende. , Læs mere om beskæftigelsesbegrebet i AKU og i Danmarks statistiks øvrige beskæftigelsesstatistikker i, Notat om beskæftigelsesbegreber i AKU, ATR og Nationalregnskab,  . , AKU-Ledige, er: Personer, der ikke er defineret som beskæftigede, som aktivt har søgt arbejde inden for de seneste fire uger, og som kan påbegynde nyt arbejde inden for 14 dage. AKU-ledigheden har således andre ledighedsdefinitioner end den registerbaserede ledighed. Trods dette vil der ofte være en fællesmængde mellem AKU og den registerbaserede ledighed såfremt de registrerede ledige lever op til AKU's ledighedskriterier. Grupper, der typisk indgår i begge statistikker er: , Nettoledige, , dvs. ledige, aktivt søgende og jobklare personer, der modtager dagpenge eller kontanthjælp og i øvrigt lever op til AKU's ledighedskriterier., Aktiverede personer, , der modtager dagpenge eller kontanthjælp, og som er jobparate og i øvrigt lever op til AKU's ledighedskriterier.  De nettoledige lagt sammen med de jobparate aktiverede danner tilsammen gruppen af , bruttoledige, .,  ,  Andre grupper vil typisk ikke indgå i den registerbaserede ledighed, men derimod indgå i AKU. Det drejer sig om:, Studerende, . Denne gruppe vil typisk ikke indgå i registerbaseret ledighed, da den modtager SU og ikke en ledighedsydelse. Såfremt studerende, i lighed med alle andre, lever op til ledighedsdefinitionen, medtages de som AKU-ledige.   , Øvrige AKU-ledige, . Øvrige AKU-ledige er en gruppe, der indeholder personer, der lever op til AKU’s ledighedsdefinition, men som hverken er bruttoledige eller studerende. Gruppen omfatter blandt andre ledige, der ikke har ret til at modtage kontanthjælp eller dagpenge (fx på grund af ægtefælles indkomst eller manglende medlemskab af en a-kasse) eller ledige personer, der ikke er jobparate, men samtidigt ikke er overgået til fx førtidspension eller lignende og dermed har forladt arbejdsstyrken. Gruppen øvrige AKU-ledige er dog meget uhomogen. Læs mere om , ledighedsbegreberne i AKU og i den registerbaserede ledighedsstatistik, . ,  , Uden for arbejdsstyrken, er: Personer, der hverken opfylder beskæftigelses- eller ledighedsdefinitionen. Det kunne fx være børn, pensionister, førtidspensionister og studerende, der hverken har et arbejde eller aktivt søger et arbejde., Andre centrale begreber for AKU er:, Referenceuge, : Den konkrete uge en interviewperson bliver adspurgt om. Hvorvidt man er beskæftiget eller AKU-ledig, hvor mange timer man har arbejdet den pågældende uge etc., er således relateret til den konkrete referenceuge. Interviewtidspunktet være op til 4 uger efter referenceugen, dog typisk 1-2 uger efter. Der er 13 referenceuger pr. kvartal., Opregning, : Den måde, hvorpå stikprøven regnes op til befolkningsniveau, for at gøre resultaterne så repræsentative som muligt. Det er altid vægtede (opregnede) AKU-tal, der publiceres. Opregningen betyder rent praktisk, at hver person der deltager i AKU, får sin egen vægt og repræsenterer dermed et specifikt udsnit af befolkningen på fx køn og alder. Opregningen har været ændret i AKU flere gange (se ’Dokumentation’ på denne side for mere information)., Stikprøveusikkerhed, : Den generelle usikkerhed, der er på en stikprøvebaseret undersøgelse som AKU. Usikkerheden er +/- 10.000 personer på det overordnede ledighedstal og +/- 20.000 personer på det overordnede beskæftigelsestal., Sæsonkorrektion, : En metode, der fjerner årligt tilbagevendende mønstre i de tre tidsserier; beskæftigelse, ledighed og personer uden for arbejdsmarkedet. Der sæsonkorrigeres ikke på lavere niveauer. Formålet med sæsonkorrektion er at tage højde for fx sæsonbetinget arbejdsløshed eller beskæftigelse, der kan sløre udviklingen., Arbejdstid, : AKU-undersøgelsen spørger om tre forskellige typer arbejdstid i en given referenceuge: normal arbejdstid, aftalt arbejdstid og faktisk arbejdstid. For mere information om , arbejdstid,  , Tidsserier, Arbejdskraftundersøgelsens tidsserier omfatter beskæftigelsesserien, ledighedsserien og arbejdstidsserien. Ubrudte tidsserier baseret på AKU-data kan generelt laves tilbage til 2008. , Arbejdskraftundersøgelsen er blevet gennemført siden 1994 og i Statistikbanken findes fortløbende AKU-tabeller fra 1996 og frem. Dette er dog afsluttede tabeller, idet der er implementeret en ændring i opregningen i 2019, hvis kilder blot går tilbage til 2008. De historiske data for AKU for perioden fra 1996 til 1. kvartal 2019 med den gamle opregning findes i arkivtabeller. I disse er der databrud mellem 2015 og 2016 og igen mellem 2016 og 2017. ,  , Beskæftigelsesserien, Hent flere tal i Statistikbanken om Arbejdsmarkedstilknytning (AKU110A),  , Beskæftigelsesserien i AKU måler, hvor mange personer der er beskæftiget med minimum én times betalt arbejde eller blot er midlertidigt fraværende i referenceugen. Ovenstående figur viser udviklingen i beskæftigelsen siden 2008., Ledighedsserien, Hent flere tal i Statistikbanken om Arbejdsmarkedstilknytning (AKU110A),  , Ledighedsserien i AKU tager udgangspunkt i ILO’s definitioner af ledighed, hvor en person er ledig såfremt vedkommende ikke er beskæftiget i en given referenceuge og aktivt har søgt arbejde og kan påbegynde nyt arbejde inden for 14 dage. Lever man ikke op til disse kriterier, bliver man vurderet som værende uden for arbejdsstyrken og ikke vurderet som AKU-ledig. Ovenstående figur viser udviklingen i ledigheden siden 2008.., Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber, Arbejdstidsserien, Hent flere tal i Statistikbanken om Gennemsnitlig ugentlig arbejdstid i hovedjob (AKU410A),  , I AKU spørges der til tre typer af arbejdstid: den aftalte, normale og faktiske arbejdstid. Ovenstående figur viser den normale ugentlige arbejdstid og to typer af den faktiske ugentlige arbejdstid. Serien med den faktiske arbejdstid (0-97) inkluderer respondenter, der var fuldt fraværende i referenceugen, mens serien med den faktiske arbejdstid (1-97) inkluderer respondenter med minimum én times arbejde i referenceugen. Figuren indeholder ikke den aftalte arbejdstid, da denne serie ikke offentliggøres i Statistikbanken. , Serviceopgaver, Serviceopgaver i relation til AKU omfatter dels at få spørgsmål med i undersøgelsen og dels at få foretaget særkørsler på eksisterende data. Serviceopgaver udføres mod betaling. ., Hvad er dine behov?, Har din organisation eller virksomhed brug for ny eller opdateret viden inden for arbejdsmarkedet, fx socialt engagement, arbejdstid eller sort arbejde, så kan AKU være et alternativ til at starte en survey fra bunden., Hvordan kan du bruge AKU?, Med AKU er der mulighed for at gennemføre særundersøgelser, som baserer sig på den faste undersøgelse, fx ved hjælp af tillægsspørgsmål eller serviceopgaver. Muligheden vil dog bl.a. afhænge af Danmarks Statistiks vurdering af særundersøgelsens sammenhæng og relevans i forhold til den faste undersøgelse., Serviceopgaver, er særkørsler på data fra AKU, hvor medarbejdere i Danmarks Statistik foretager kørsler, der ikke i forvejen publiceres andre steder (fx i statistikbanken). Særkørsler kan fx belyse hvor mange deltidsansatte, der arbejder nat i hovedstaden, eller hvor mange med højeste uddannelsesniveau, der er på en midlertidig ansættelseskontrakt., Tillægsundersøgelser, er brugerdefinerede spørgsmål, der indarbejdes i spørgeskemaet. De kan sammenkobles med alle AKU-variabler og forskellige registervariabler. Hvis man fx vil undersøge antallet af arbejdsskader eller tilfredsheden med medlemskab af en fagforening og sammenholde dette med de øvrige resultater i AKU, er det muligt at integrere disse spørgsmål i AKU i tæt samråd med medarbejderne tilknyttet Arbejdskraftundersøgelsen., Dine fordele, Ved at bruge arbejdskraftundersøgelsen til at få undersøgt dine emner har du adgang til vores ekspertise, infrastruktur, vores respondenter og øvrige data., Vi vil sørge for en fleksibel løsning, som passer dig. Vi kan levere data 3 måneder efter kvartalets afslutning., Hvad koster det?, Prisen for særundersøgelser afhænger af antallet af interview, målgruppen, panelløsningen, kvartalet, forarbejde og typen af spørgsmålene (enkle eller komplekse).

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/metode/aku-arbejdskraftundersoegelsen

    Ældre er mere digitale end nogensinde før

    Borgere mellem 65 og 74 år er blevet langt mere aktive på onlinetjenester som fx Facetime og Messenger end før COVID-19. Det viser nye tal fra ’It-anvendelse i befolkningen 2022’., 2. juni 2023 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Sociale medier, Facetime og Netflix. Ældre bruger i langt højere grad forskellige onlinetjenester til at kommunikere med andre eller til underholdning end i 2019. Nye tal fra Danmarks Statistiks publikation ’, It-anvendelse i befolkningen, ’ viser, at udbredelsen af digitale løsninger til at høre musik og podcast, streame tv, anvende sociale medier og kommunikere på tjenester som fx Messenger og Facetime er blevet væsentlig større i aldersgruppen 65-74 år end for blot fire år siden.  , I 2022 brugte 60 pct. af de 65-74-årige mindst et socialt medie mod 51 pct. i 2019. Til sammenligning bruger 85 pct. af de 16-74 årige sociale medier i følge undersøgelsen. Fire ud af ti af de 65-74-årige lyttede sidste år til musik enten via webradio eller en streamingtjeneste. I 2019 var det 30 pct. Derudover har 67 pct. sendt beskeder på fx Messenger, Skype, WhatsApp, Viper m.fl. i 2022. I 2019 var tallet 26 procentpoint lavere. Andelen, der har brugt videoopkald via sociale tjenester, er også vokset fra 29 pct. til 46 pct. i samme periode. , ”Generelt stiger ældres brug af onlinetjenester, onlinekøb og digitalt forbrug af nyheder og kultur år for år. Derudover kan ældres frygt for at blive smittet med COVID-19 og nedlukninger have givet et ekstra boost til brugen af onlinetjenester. Det er især brug af tjenester som fx Facetime og Messenger, som ældre har taget til sig i årene under COVID-19-pandemien,” siger chefkonsulent i Danmarks Statistik, Agnes Tassy. , It-anvendelse i befolkningsgruppen 65 til 74 år i 2019 og 2022. , Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/BEBRIT09. , Danske ældre blandt de allermest digitale i EU-lande, Vender vi blikket ud i Europa, så viser tal fra Eurostat, at personer i Danmark mellem 65 og 74 år er ganske godt med på det digitale område ift. borgere i samme aldersgruppe i de 27 EU-lande. , Fx orienterer 75 pct. i aldersgruppen i Danmark sig i onlinenyheder, og det er kun overgået af finnerne, hvor 78 pct. i gruppen trykker på en app eller taster url’en til et nyhedsmedie ind på computer, iPad eller lign. Gennemsnittet i EU-landene ligger på 44 pct. for borgere mellem 65 og 74 år. Danmark indtager førstepladsen, når det kommer til andelen af borgere i målgruppen, som vælger at bestille en lægetid online. Det gør 63 pct. blandt de 65 til 74-årige. På andenpladsen ligger Finland med 53 pct. Her ligger EU-gennemsnittet på 22 pct. , Når der sendes beskeder via Messenger, Skype, WhatsApp, Viper m.fl. i Europa, så ligger Danmark på tredjepladsen med 67 pct. – kun overgået af Spanien med 71 pct. og Holland med 82 pct. EU-gennemsnittet ligger 25 procentpoint under Danmarks med 42 pct. , Den største forskel målt i procentpoint på borgere i Danmark i aldersgruppen 65 til 74 år og EU-gennemsnittet finder vi ift. brug af netbank, hvor 88 pct. af de ældre i Danmark bruger netbank mod 36 pct. i gennemsnit i EU-landene. , Udvalgte online aktiviteter 2022.,  , Danmark, EU gennemsnittet,  , 65-74 år, 16-74 år, 65-74 år, 16-74 år, Sender eller modtager e-mails, 85, 94, 49, 77, Sender beskeder fx via Messenger, 67, 87, 42, 72, Bruger video eller audioopkald , 46, 73, 37, 66, Bruger sociale medier, 60, 85, 24, 58, Informationssøgning om varer mv., 79, 90, 45, 70, Læser online nyheder, e-aviser mv., 75, 86, 44, 64, Bruger netbank, 88, 94, 36, 60, Sælger varer eller tjenester online, 14, 32, 7, 19, Online spil, (games eller apps), 30, 49, 11, 29, Lytter til musik (streaming), 39, 78, 19, 54, Streamer films, videos, mv, 65, 89, 33, 65, e-læringsaktiviteter, 11, 43, 6, 30, Bestiller tid hos læge mv, 63, 66, 22, 34, Ser personlige sundhedsdata online, 56, 66, 15, 24, Deler politiske meninger online, 12, 19, 6, 14, Kilde: , Eurostat, (isoc_ci_ac_i), Langt færre fritages for digital selvbetjening, Alle personer på 15 år eller derover er som udgangspunkt forpligtet til at kommunikere digitalt med det offentlige i Danmark. Det kan fx være via e-Boks, Mit.dk eller på Borger.dk. Men borgere, der ikke kan bruge de digitale løsninger, kan blive fritaget. Her er det primært aldersgruppen 65+, der er fritaget, viser tal fra Digitaliseringsstyrelsen. 20 pct. af denne aldersgruppe var fritaget i 2022, og det er et fald fra 29 pct. i 2018. For de 65-74-årige var 9 pct. fritaget i 2022., Faktaboks:, Publikationen ’It-anvendelse i befolkningen’ er en årlig opgørelse af danskernes adgang og brug af internettet, nye teknologier og digitale løsninger. Danmarks Statistik udarbejder også en national undersøgelse, som dækker bl.a. aldersgruppen 75-89 år. Her kan man dog ikke sammenligne tallene med tal fra andre lande. Du kan læse mere i Danmarks Statistiks nye tema om digitalisering her: , www.dst.dk/da/Statistik/temaer/digitalisering, . ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-06-02-aeldre-er-mere-digitale

    Bag tallene

    Indvandrere uden dansk uddannelse har ofte videregående uddannelse i forvejen (Rettet 12. september 2017)

    42,7 procent af indvandrere mellem 25 og 64 år uden dansk uddannelse var allerede i besiddelse af en videregående uddannelse, da de kom til Danmark. Til sammenligning har 38,1 procent af alle 25 til 64-årige med dansk uddannelse gennemført en videregående uddannelse., 6. september 2017 kl. 15:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, 11. september 2017: Der er desværre fejl i tal i tekstafsnit og tilhørende tabeller. Rettelser er markeret med rødt., En ny spørgeskemaundersøgelse fra Danmarks Statistik ser på indvandrernes medbragte uddannelse. , Sammenholdt med eksisterende data viser undersøgelsen, , at 17,3 procent af indvandrerne uden dansk uddannelse har medbragt en lang videregående uddannelse (LVU), mens 2,6 procent har medbragt en Ph.D. , Blandt personer med dansk uddannelse har 10,8 procent en lang videregående uddannelse og 0,9 procent har en Ph.D., Blandt personer med dansk uddannelse udgør mellemlange videregående uddannelser til gengæld en større andel: 20,6 procent. Blandt indvandrerne har 16,3 procent medbragt en mellemlang videregående uddannelse som deres højst fuldførte uddannelse., Nationaliteter med mange højtuddannede, Kigger man på de ti lande, hvorfra flest personer er indvandret, vil man se, at særligt mænd fra Pakistan, Iran og Tyskland og kvinder fra Tyskland, Iran og Polen har medbragt en uddannelse på højt niveau., Nationalitet, Mænd m. medbragt LVU i pct., Kvinder m. medbragt LVU i pct., Mænd m. medbragt Ph.D. i pct., Kvinder m. medbragt Ph.D. i pct., Antal mænd i alt, Antal kvinder i alt, Iransk, 22,2, 20,5, 3,4, 3,2, 3.368, 2.538, Pakistansk, 29,8, 12,2, 2,8, 0,7, 3.564, 3.488, Polsk, 9,1, 20,7, 1,2, 1,9, 13.861, 8.928, Tysk, 24,2, 28,9, 8,7, 4,9, 5.250, 4.529, Rumænsk, 7,9, 14,1, 1,9, 2,8, 8.251, 4.939, Eksempelvis har , 29,8, procent af de pakistanske mænd medbragt en lang videregående uddannelse og , 2,8, procent har medbragt en Ph.D., mens , 8,7, procent af de tyske mænd har medbragt en Ph.D., Også en relativt stor del af de tyske kvinder har medbragt en Ph.D., nemlig , 4,9,  procent. For de iranske kvinder er andelen , 3,2, procent og blandt de rumænske kvinder har , 2,8,  procent en Ph.D. som medbragt uddannelse., Blandt de tyske, iranske og polske kvinder har henholdsvis , 28,9, procent, , 20,5, procent og , 20,7, procent medbragt en lang videregående uddannelse., Ser man på de rumænske indvandreres medbragte uddannelsesniveau, så har en mindre andel af både mænd og kvinder en lang videregående uddannelse: Henholdsvis , 7,9, og , 14,1, procent., Markant lønforskel trods sammenligneligt uddannelses­niveau, Indvandrere med medbragt uddannelse har altså i højere grad lange videregående uddannelser og Ph.d.-uddannelser end personer med dansk uddannelse., Til gengæld er deres gennemsnitlige timeløn markant lavere. En indvandrer med Ph.D. har i gennemsnit en timeløn på 308 kr., mens en person med dansk Ph.D.-uddannelse i gennemsnit har 369 kr. timelønnen for en indvandrer med medbragt Ph.D. er dermed knap 17 procent lavere i gennemsnit end for en person med dansk Ph.D.-uddannelse. , For personer med lang videregående uddannelse er lønforskellen endnu mere markant. Har man en dansk lang videregående uddannelse vil den gennemsnitlige timeløn være knap 330 kr. Er man indvandrer og har medbragt en lang videregående uddannelse, er timeløn i gennemsnit godt 264 kr. Det er næsten 66 kr. lavere, hvilket svarer til 20 procent mindre., For både personer med lange videregående uddannelser og Ph.D. er det vigtig at være opmærksom på, at alderen - og dermed sandsynligvis også antallet af år på arbejdsmarkedet - er lavere blandt indvandrere med medbragt uddannelse end blandt personer med en dansk uddannelse. Det må antages være en del af forklaringen på lønforskellen, da anciennitet på arbejdsmarkedet har betydning for lønnen., Oplysningerne om medbragt uddannelse er behæftet med en større usikkerhed end oplysninger om dansk uddannelse, hvilket gør, at estimatet for timelønnen er mere usikkert for personer med medbragt uddannelse end for personer med dansk uddannelse. Du kan læse mere om hvordan oplysningerne om medbragt uddannelse er indsamlet nederst., Store andele af indvandrere får ingen uddannelse efter grundskolen, Blandt alle indvandrere – både dem med dansk uddannelse og dem uden dansk uddannelse – er der overordnet set en højere frekvens af personer med lang videregående uddannelse end blandt personer med dansk oprindelse. Men tallene dækker over store forskelle fordelt på nationaliteterne., Når man ser på de ti hyppigst forekommende nationaliteter blandt personer, der er indvandret til Danmark, ser man, at især tre nationaliteter har særligt store andele personer, som ikke har fuldført uddannelse efter grundskolen – hverken før eller efter de kom til Danmark., Nationalitet , Mænd uden fuldført uddannelse efter grundskolen - hverken medbragt eller dansk uddannelse i pct. , Kvinder uden fuldført uddannelse efter grundskolen – hverken medbragt eller dansk uddannelse i pct. ,  Antal mænd i alt, Antal kvinder i alt, Syrisk, 68,3, 62,8, 9.204, 5.856, Tyrkisk, 51,5, 53,8, 14.548, 13.369 , Libanesisk, 35,9, 44,3, 6.139, 5.173, Samles personerne med medbragt og/eller dansk uddannelse, så har , 68,3, procent af mændene og , 62,8, procent af kvinderne fra Syrien en grundskoleuddannelse som deres højeste uddannelsesniveau., For tyrkiske mænd og kvinder er disse andele , 51,5, og , 53,8, procent, mens det for libanesiske mænd og kvinder er henholdsvis , 35,9, og , 44,3, procent., Blandt disse nationaliteter er der derfor også relativt få indvandrere, der har medbragt en lang videregående uddannelse eller en Ph.D.,  , Nationalitet , Mænd m. medbragt LVU i pct., Kvinder m. medbragt LVU i pct., Mænd m. medbragt Ph.D. i pct., Kvinder m. medbragt Ph.D. i pct., Antal mænd i alt, Antal kvinder i alt, Syrisk, 2,4, 1,7, 0,8, 0,7, 8.431, 5.405, Tyrkisk, 4,3, 2,2, 0,5, 0,4, 8.606, 7.695, Libanesisk, 7,2, 3,2, 0,4, 0,2, 2.978, 2.998, Om undersøgelsen, Formålet med undersøgelsen er at skabe et mere fuldstændigt billede af de uddannelsesmæssige baggrunde i Danmark i dag med fokus på formel uddannelse. Hensigten har været at indsamle data for medbragt uddannelse for alle, der er indvandret til Danmark siden 2004, som fortsat befinder sig i landet, og som ikke har fuldført eller er i gang med en formel uddannelse i Danmark pr. 30. juni 2016, og som på indvandringstidspunktet var mellem 15-65 år., Information om medbragt uddannelse er dels sket via et nyudviklet spørgeskema indsamlet henholdsvis på danske sprogskoler og via digital post (e-Boks), dels gennem en supplerende indsamling af eksisterende uddannelsesoplysninger registreret hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)., På baggrund af de tilgængelige registerinformationer er uddannelsesniveauet søgt beregnet for de indvandrere, der ikke er opnået besvarelser for i undersøgelsen, for på den måde at give et kvalificeret uddannelsesskøn for den resterende del af populationen., Hvis du har spørgsmål til opgørelsen er du velkommen til at kontakte Johanne Snog Gillesberg på mail , jsg@dst.dk, eller telefon 39 17 31 25.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-09-06-indvandrere-uden-dansk-uddannelse-har-ofte

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation