Fald i overskuddet på betalingsbalancen
Betalingsbalancen over for udlandet januar 2015
I januar var der et overskud på betalingsbalancens løbende poster på 11,3 mia. kr. i sæsonkorrigerede tal, og det er 2,1 mia. kr. mindre end i december. Bag denne udvikling ligger et fald i overskuddet på tjenester på 0,9 mia. kr. og på varer på 0,5 mia. kr. Desuden blev underskuddet på løbende overførsler øget med 1,0 mia. kr. De faktiske tal viste i januar et overskud på de løbende poster på 10,0 mia. kr.
Tjenester trak overskuddet ned
Bag faldet i overskuddet på tjenester ligger et fald i tjenesteeksporten på 1,9 mia. kr., mens et fald i importen bidrog til, at faldet i eksporten ikke slog helt igennem på tjenesteoverskuddet.
Vareimporten steg mere end eksporten
Importen af varer steg mere end eksporten, og dermed faldt overskuddet på varer i december med 0,5 mia. kr. Eksporten steg med 1,0 mia. kr., mens importen steg med 1,5 mia. kr.
Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse
I forbindelse med denne offentliggørelse bliver betalingsbalancens tal for første gang offentliggjort sæsonkorrigeret. I statistikbanken findes tidsserier med såvel faktiske som sæsonkorrigerede tal.
I forhold til seneste offentliggørelse er overskuddet for januar-december 2014 nedjusteret med 1,0 mia. kr., især som følge af justeringer på varer og tjenester.
Betalingsbalancens løbende poster
|
Faktiske tal |
Sæsonkorrigerede tal |
|
|
Januar 2015 |
December 2014 |
Januar 2015 |
|
mia. kr. |
||
Løbende poster i alt |
10,0 |
13,4 |
11,3 |
Indtægt |
99,1 |
105,1 |
103,5 |
Udgift |
89,1 |
91,7 |
92,2 |
Varer |
4,8 |
6,5 |
6,0 |
Eksport |
51,0 |
52,2 |
53,2 |
Import |
46,2 |
45,7 |
47,2 |
Tjenester |
4,0 |
5,2 |
4,3 |
Eksport |
32,2 |
36,1 |
34,2 |
Import |
28,2 |
30,9 |
29,9 |
Indkomst |
6,1 |
4,4 |
4,7 |
Indtægt |
14,6 |
15,3 |
14,7 |
Udgift |
8,5 |
10,9 |
9,9 |
Løbende overførsler |
-4,9 |
-2,7 |
-3,7 |
Indtægt |
1,3 |
1,5 |
1,5 |
Udgift |
6,2 |
4,2 |
5,2 |
Kapitaloverførsler mv. |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
Nyt fra Danmarks Statistik
11. marts 2015 - Nr. 118
Hent som PDF
Næste udgivelse: 9. april 2015
Kontakt
- Agnes Urup, tlf. 40 13 62 87
- Kirstine Sewohl, tlf. 40 13 18 62
Kilder og metode
Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode. Der er definitionsmæssige forskelle mellem udenrigshandlen og betalingsbalancens varepost. Den mest betydende forskel udgøres af køb af brændstof til skibe i udenlandsk havn (bunkring) - se overgangstabel på www.dst.dk/bopdok.