Fortsat fald i den offentlige beskæftigelse
Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service (kvt.) 1. kvt. 2015
Omregnet til fuldtid faldt beskæftigelsen i offentlig forvaltning og service i første kvartal med 1.500 i forhold til kvartalet før, når man korrigerer for sæsonudsving. Det er et fald på 0,2 pct. Afbrudt af en lille stigning i slutningen af 2012 og i 2013 har den offentlige beskæftigelse været faldende siden midten af 2010. Tallene er opgjort på grundlag af betalte timer og omregnet til fuldtid.
Kommunernes beskæftigelse falder fortsat
I første kvartal faldt beskæftigelsen i kommunerne med 1.400, svarende til 0,3 pct. Når man ser bort fra lockouten på lærerområdet, har beskæftigelsen i kommunerne været faldende, siden den toppede i andet kvartal 2010. Beskæftigelsen i staten steg i første kvartal med 200, svarende til 0,1 pct., mens beskæftigelsen var uændret i regionerne.
Sektorfordeling. Beskæftigede lønmodtagere omregnet til fuld tid, sæsonkorrigeret
|
4. kvt. 2014 |
1. kvt. 2015 |
|
4. kvt. 2014 |
1. kvt. 2015 |
|
antal |
|
udvikling i pct. i forhold til |
||
Offentlig forvaltning og service |
726869 |
725370 |
|
-0,1 |
-0,2 |
Staten |
173491 |
173733 |
|
0,0 |
0,1 |
Regioner |
122197 |
122196 |
|
0,2 |
0,0 |
Kommuner |
429305 |
427859 |
|
-0,3 |
-0,3 |
Sociale kasser og fonde |
1876 |
1583 |
|
-0,5 |
-15,6 |
Anm.: Faldet i sociale kasser og fonde skyldes, at lønmodtagere ansat i en større A-kasse er flyttet til den tilknyttede fagforening, som ikke er en del af offentlig forvaltning og service. |
Beskæftigelsen fortsat faldende inden for social beskyttelse
På det største velfærdsområde, social beskyttelse, faldt beskæftigelsen i første kvartal med 2.100, svarende til 0,9 pct. Beskæftigelsen på dette område begyndte at falde i fjerde kvartal 2013 og har været faldende siden.
Beskæftigelsen i sundhedsvæsenet har i de seneste kvartaler haft en aftagende stigningstakt, og var i første kvartal 2015 næsten uændret i forhold til kvartalet før.
På undervisningsområdet steg beskæftigelsen i første kvartal med 300, svarende til 0,2 pct. Dermed fortsatte de seneste kvartalers stigning.
Opdeling på formål. Beskæftigede lønmodtagere omregnet til fuld tid, sæsonkorrigeret
|
4. kvt. 2014 |
1. kvt. 2015 |
|
4. kvt. 2014 |
1. kvt. 2015 |
|
antal |
|
udvikling i pct. i forhold til |
||
Offentlig forvaltning og service |
726869 |
725370 |
|
-0,1 |
-0,2 |
Generelle offentlige tjenester |
58905 |
59136 |
|
-0,2 |
0,4 |
Forsvar |
22563 |
22527 |
|
-0,5 |
-0,2 |
Offentlig orden og sikkerhed |
25289 |
25440 |
|
0,2 |
0,6 |
Økonomiske anliggender |
23388 |
23918 |
|
0,0 |
2,3 |
Miljøbeskyttelse |
4436 |
4258 |
|
0,5 |
-4,0 |
Boliger og offentlige faciliteter |
2051 |
2003 |
|
5,5 |
-2,3 |
Sundhedsvæsen |
183964 |
183740 |
|
0,2 |
-0,1 |
Fritid, kultur og religion |
26172 |
26092 |
|
-0,2 |
-0,3 |
Undervisning |
144074 |
144372 |
|
0,3 |
0,2 |
Social beskyttelse |
236020 |
233871 |
|
-0,7 |
-0,9 |
Uoplyst |
6 |
14 |
|
.. |
.. |
Særlige forhold ved denne offentliggørelse
I forbindelse med denne offentliggørelse er opdelingen på formål revideret tilbage til første kvartal 2008. Revisionen skyldes tilgængeligheden af mere opdaterede oplysninger om lønsummernes fordeling efter formål samt en række kvalitetsforbedringer.
Revisionen påvirker alene de formålsfordelte tal, så totalerne for sektoren offentlig forvaltning og service og dens delsektorer er upåvirkede af revisionen.
Den største revision skyldes en ændret og mere hensigtsmæssig placering af en række udgifter til jobcentrene. Disse udgifter placeres nu alene under hovedgruppen social beskyttelse, hvor en del af disse udgifter hidtil var placeret som en del af hovedgruppen økonomiske anliggender. Dette betyder, at niveauet for økonomiske anliggender er 10-15 pct. lavere end før revisionen, mens niveauet for social beskyttelse er 2-3 pct. højere end før revisionen.
Når man ser bort fra udsving for de to meget små hovedgrupper miljøbeskyttelse og boliger og offentlige faciliteter, er størrelsen af revisionerne for de øvrige hovedgrupper på under 2 pct.
Nyt fra Danmarks Statistik
12. juni 2015 - Nr. 290
Hent som PDF
Næste udgivelse: 11. september 2015
Kontakt
- Lars Peter Christensen, tlf. 20 42 35 51
- Mads Housø Hansen, tlf. 24 43 40 61
Kilder og metode
Statistikken belyser den kvartalsvise udvikling i antal beskæftigede lønmodtagere i offentlig forvaltning og service målt i betalte timer omregnet til fuld tid. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberet¬ninger til SKATs eIndkomst. Oplysningerne kombineres til statistikken med indberetninger af bl.a. kontonumre fra de offentlige lønsystemer med henblik på opgørelsen på formål. Statistikken opgøres udover på formål (COFOG) også på delsektorer.