Gå til sidens indhold

Betalingsbalancen faldt 4,7 mia. kr. i juni

Betalingsbalancen over for udlandet juni 2015

I juni var der et overskud på betalingsbalancens løbende poster på 8,3 mia. kr. i sæsonkorrigerede tal, hvilket er et fald på 4,7 mia. kr. i forhold til maj. Det skyldes især et fald i overskuddet på varer på 2,0 mia. kr. Endvidere bidrog et fald i overskuddet på tjenester på 1,5 mia. kr. og et fald i overskuddet på indkomst på 1,0 mia. kr. til nedgangen.

Betalingsbalancens løbende poster i alt, nettoindtægter, sæsonkorrigerede tal

Fald i overskuddet som følge af højere udgifter

Faldet i overskuddet på betalingsbalancen skyldes især en stigning i udgifterne, og i mindre grad et fald i indtægterne. Udgifterne, dvs. import af varer og tjenester samt indkomst udbetalt til udlandet, steg med 3,4 mia. kr., mens indtægterne, dvs. eksport af varer og tjenester samt indkomst fra udlandet, faldt med 1,2 mia. kr.

Overskuddet i 2015 større end i 2014

Overskuddet på betalingsbalancen var på 64,8 mia. kr. for de første seks måneder af 2015. Det er stigning på 12,4 mia. kr. i forhold til samme periode i 2014, hvilket især skyldes en stigning i overskuddet på varer på 13,2 mia. kr. som følge af fremgang i eksporten. I samme periode var der en stigning i overskuddet på tjenester på 4,2 mia. kr. og et fald i overskuddet på indkomst på 5,0 mia. kr.

Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse

I forhold til seneste offentliggørelse er overskuddet på betalingsbalancens løbende poster for året 2014 nedjusteret med 0,5 mia. kr. i faktiske tal, primært som følge af justeringer på varer. Overskuddet for januar-maj 2015 er nedjusteret med 0,8 mia. kr.

Betalingsbalancens løbende poster, bidrag til overskuddet, sæsonkorrigerede tal

Betalingsbalancens løbende poster

 

Faktiske tal

Sæsonkorrigerede tal

 

2015

2015

Januar-juni

 

Juni

Maj

Juni

2014

2015

 

mia. kr.

Løbende poster i alt

10,4

13,0

8,3

52,4

64,8

Indtægter

108,2

105,7

104,5

605,3

639,5

Udgifter

97,8

92,8

96,2

553,0

574,7

Varer

5,0

6,7

4,7

27,5

40,7

Eksport

54,7

53,7

53,2

312,3

326,8

Import

49,6

47,0

48,5

284,8

286,1

Tjenester

3,0

4,7

3,2

21,6

25,8

Eksport

35,8

34,5

34,1

199,1

209,6

Import

32,8

29,8

30,9

177,5

183,8

Indkomst

5,6

4,8

3,8

23,4

18,4

Indtægter

15,9

15,8

15,6

84,9

93,6

Udgifter

10,3

11,0

11,7

61,5

75,2

Løbende overførsler

-3,1

-3,2

-3,4

-20,2

-20,2

Indtægter

1,9

1,7

1,6

9,0

9,6

Udgifter

5,0

4,9

5,0

29,2

29,7

Kapitaloverførsler mv.

0,0

0,0

0,0

-0,1

0,3

Nyt fra Danmarks Statistik

10. august 2015 - Nr. 386

Hent som PDF
Næste udgivelse: 8. september 2015

Kontakt

Kilder og metode

Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode. Der er definitionsmæssige forskelle mellem udenrigshandlen og betalingsbalancens varepost. Den mest betydende forskel udgøres af køb af brændstof til skibe i udenlandsk havn (bunkring) - se overgangstabel på www.dst.dk/bopdok.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation