Beskæftigelsen i regioner tilbage på højeste niveau
Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service (kvt.) 1. kvt. 2017
Beskæftigelsen i regionerne er tilbage på det højeste niveau nogensinde som i perioden fjerde kvartal 2014 til andet kvartal 2015. I første kvartal 2017 var beskæftigelsen i regionerne på i alt 121.500 omregnet til fuld tid, hvilket er uændret i forhold til fjerde kvartal 2016. Samtidig var den kommunale beskæftigelse i første kvartal 2017 på det laveste niveau siden strukturreformen. Statistikken dækker perioden tilbage til første kvartal 2008, og dengang var der knap 10.000 færre ansatte i regionerne end i første kvartal 2017. Alle tallene er beregnet på grundlag af betalte timer omregnet til fuld tid og korrigeret for sæsonudsving.
Udviklingen på det næststørste velfærdsområde
Omregnet til fuld tid faldt beskæftigelsen inden for sundhedsvæsen med 100 fra fjerde kvartal 2016 til første kvartal 2017. Regionerne varetager primært opgaver inden for sundhedsvæsen, som er det næststørste velfærdsområde. Området omfatter udover det regionale sundhedsvæsen også dele af det kommunale pleje- og omsorgsområde.
Fortsat faldende offentlig beskæftigelse
Den samlede offentlige beskæftigelse, dvs. beskæftigelsen i offentlig forvaltning og service, faldt fra fjerde kvartal 2016 til første kvartal 2017 med 1.700 beskæftigede omregnet til fuld tid. Det er et fald på 0,2 pct. Den offentlige beskæftigelse har været faldende siden starten af 2015.
Beskæftigede lønmodtagere omregnet til fuld tid, sektorfordeling, sæsonkorrigeret.
|
4. kvt. 2016 |
1. kvt. 2017 |
|
4. kvt. 2016 |
1. kvt. 2017 |
|
antal |
|
udvikling i pct. i forhold til |
||
Offentlig forvaltning og service |
713258 |
711603 |
|
-0,1 |
-0,2 |
Staten |
173241 |
172618 |
|
-0,4 |
-0,4 |
Regioner |
121532 |
121544 |
|
0,4 |
0,0 |
Kommuner |
416419 |
415376 |
|
-0,2 |
-0,3 |
Sociale kasser og fonde |
2067 |
2065 |
|
2,5 |
-0,1 |
Udviklingen i offentligt ansattes uddannelsesniveau
20. februar 2017 offentliggjorde Danmarks Statistik en analyse af de offentligt ansattes højeste fuldførte uddannelsesniveau. I denne analyse belyses udviklingen i uddannelsesniveauet særskilt for beskæftigelsen i de tre store offentlige delsektorer herunder også regionerne - se analysen Markant flere offentligt ansatte med en lang videregående uddannelse.
Beskæftigede lønmodtagere omregnet til fuld tid, opdeling på formål, sæsonkorrigeret.
|
4. kvt. 2016 |
1. kvt. 2017 |
|
4. kvt. 2016 |
1. kvt. 2017 |
|
antal |
|
udvikling i pct. i forhold til |
||
Offentlig forvaltning og service |
713258 |
711603 |
|
-0,1 |
-0,2 |
Generelle offentlige tjenester |
58271 |
57912 |
|
-0,6 |
-0,6 |
Forsvar |
23480 |
23302 |
|
-0,7 |
-0,8 |
Offentlig orden og sikkerhed |
24157 |
24027 |
|
0,0 |
-0,5 |
Økonomiske anliggender |
23434 |
23198 |
|
-0,1 |
-1,0 |
Miljøbeskyttelse |
4053 |
4087 |
|
3,3 |
0,8 |
Boliger og offentlige faciliteter |
2143 |
2316 |
|
-0,8 |
8,1 |
Sundhedsvæsen |
183665 |
183544 |
|
0,5 |
-0,1 |
Fritid, kultur og religion |
25416 |
25442 |
|
-0,6 |
0,1 |
Undervisning |
139597 |
139483 |
|
-0,4 |
-0,1 |
Social beskyttelse |
229028 |
228280 |
|
-0,2 |
-0,3 |
Uoplyst |
14 |
13 |
|
.. |
.. |
Nyt fra Danmarks Statistik
13. juni 2017 - Nr. 248
Hent som PDF
Næste udgivelse: 13. september 2017
Kontakt
- Lars Peter Christensen, tlf. 20 42 35 51
- Mads Housø Hansen, tlf. 24 43 40 61
Kilder og metode
Statistikken belyser den kvartalsvise udvikling i antal beskæftigede lønmodtagere i offentlig forvaltning og service målt i betalte timer omregnet til fuld tid. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberet¬ninger til SKATs eIndkomst. Oplysningerne kombineres til statistikken med indberetninger af bl.a. kontonumre fra de offentlige lønsystemer med henblik på opgørelsen på formål. Statistikken opgøres udover på formål (COFOG) også på delsektorer.