Gå til sidens indhold

Boligformuerne vokser kun i byområderne

Husholdningernes formue i fast ejendom 2014 revideret

Boligmarkedet i Danmark er stærkt præget af befolkningens koncentration i bykommunerne, hvor væksten i boligformuen er positiv til forskel fra de resterende kommunetyper. Efter lavpunktet i boligpriserne i 2009 er afstanden mellem den samlede boligformue i bykommunerne og landdistriktskommunerne steget. Den samlede boligformue i bykommunerne er steget med 9 pct. siden 2009, mens boligformuen er faldet med 7,2 pct. i mellemkommunerne, 8,4 pct. i landkommunerne og 12 pct. i yderkommunerne i samme periode. Denne tendens afspejler den demografiske udvikling med tilflytningen til byerne i perioden.

Den samlede boligformue fordelt på kommunetyper over tid

Boligformuen er næsten dobbelt så stor som BNP

Husholdningernes samlede formue i bolig m.m. var samlet set på 3.723 mia. kr. ved udgangen af 2014. Til sammenligning var dette næsten dobbelt så højt som årets BNP. Boligformuen består af boliger samt grunde, landbrug, erhvervsejendomme mv. Formuen i boligtyperne ejerlejligheder og enfamiliehuse udgjorde tilsammen 2.360 mia. kr. eller 63 pct. af den samlede formue i fast ejendom.

Prisforskellen mest udtalt for helårsboliger

Udover at den samlede boligformue er størst i byerne, er det også her, de dyreste boliger ligger. Et enfamiliehus, som er den dominerende boligform, kostede i bykommunerne gennemsnitlig 2,7 mio. kr. i 2014, mens det i yderkommunerne kun kostede 0,9 mio. kr. i gennemsnit. Prisen på boliger er generelt højest i bykommunerne for de fleste boligtyper. Mest udtalt er prisforskellen for helårsboliger eksklusive bebygget landbrug, mens priserne ligger nogenlunde jævnt fordelt over hele landet for bebyggede landbrug, sommerhuse og grunde m.m.

Gennemsnitlige markedsværdier fordelt på ejendomstyper. 2014

 

By-
kommune

Mellem-
kommune

Land-
kommune

Yder-
kommune

 

1.000kr.

Enfamiliehuse

2718

1618

1241

906

Ejerlejligheder

1978

1088

983

802

Flerfamiliehuse

5073

2412

1639

1173

Andelsbolig

1272

1218

1019

939

Beboelsesejendomme forbundet med erhverv

4984

2611

1898

1518

Andre beboelsesejendomme

2563

1923

1425

1118

Bebyggede landbrug

6093

5684

5853

6164

Sommerhuse m.m.

1082

983

1132

1099

Grunde m.m.

1197

1308

1038

860

Erhvervsejendomme

3322

2291

1637

1154

Anden fast ejendom

60

151

119

81

Skæv udvikling i markedsværdien på boliger henover landet

De relativt høje prisforskelle på helårsboliger (eksklusive bebygget landbrug) mellem bykommuner og landdistriktskommuner er et resultat af en skæv udvikling i priserne siden krisen i 2008-2009. Udviklingen i husholdningernes gennemsnitlige boligformue adskiller sig markant fra hinanden, afhængig af hvilken kommune boligen er placeret i. Hovedstadsområdet havde de absolut dyreste boliger. I Gentofte, som er den dyreste kommune at bosætte sig i, er priserne steget med 19 pct. siden 2009, og boliger kostede således i gennemsnit 4,5 mio. kr. i 2014. Til sammenligning er prisen på en bolig faldet mellem 16-17 pct. i ø-kommunerne Lolland, Ærø og Bornholm, hvor en bolig i 2014 kostede mellem 0,9 og 1,2 mio. kr. i gennemsnit.

Procentmæssig ændring i markedsværdien på gennemsnitlige boliger. 2009-2014

Nyt fra Danmarks Statistik

22. januar 2016 - Nr. 33

Hent som PDF
Næste udgivelse: 1. februar 2017

Kontakt

Kilder og metode

Husholdningernes formue i fast ejendom er baseret på Danmarks Statistiks registerbaserede boligmodel, der estimerer markedsværdien af fast ejendom på baggrund af faktiske salg. Opgørelsen af markedsværdi vurderes at være mere usikker for ejendomme beliggende i yderområder. Gældskomponenter og dermed beregnet friværdi er ikke tilgængelige for det seneste år og er derfor udeladt. Se endvidere statistikdokumentationen og emnesiden for baggrundsnotat og analyse.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation