Boligformuerne vokser kun i byområderne
Husholdningernes formue i fast ejendom 2014 revideret
Boligmarkedet i Danmark er stærkt præget af befolkningens koncentration i bykommunerne, hvor væksten i boligformuen er positiv til forskel fra de resterende kommunetyper. Efter lavpunktet i boligpriserne i 2009 er afstanden mellem den samlede boligformue i bykommunerne og landdistriktskommunerne steget. Den samlede boligformue i bykommunerne er steget med 9 pct. siden 2009, mens boligformuen er faldet med 7,2 pct. i mellemkommunerne, 8,4 pct. i landkommunerne og 12 pct. i yderkommunerne i samme periode. Denne tendens afspejler den demografiske udvikling med tilflytningen til byerne i perioden.
Boligformuen er næsten dobbelt så stor som BNP
Husholdningernes samlede formue i bolig m.m. var samlet set på 3.723 mia. kr. ved udgangen af 2014. Til sammenligning var dette næsten dobbelt så højt som årets BNP. Boligformuen består af boliger samt grunde, landbrug, erhvervsejendomme mv. Formuen i boligtyperne ejerlejligheder og enfamiliehuse udgjorde tilsammen 2.360 mia. kr. eller 63 pct. af den samlede formue i fast ejendom.
Prisforskellen mest udtalt for helårsboliger
Udover at den samlede boligformue er størst i byerne, er det også her, de dyreste boliger ligger. Et enfamiliehus, som er den dominerende boligform, kostede i bykommunerne gennemsnitlig 2,7 mio. kr. i 2014, mens det i yderkommunerne kun kostede 0,9 mio. kr. i gennemsnit. Prisen på boliger er generelt højest i bykommunerne for de fleste boligtyper. Mest udtalt er prisforskellen for helårsboliger eksklusive bebygget landbrug, mens priserne ligger nogenlunde jævnt fordelt over hele landet for bebyggede landbrug, sommerhuse og grunde m.m.
Gennemsnitlige markedsværdier fordelt på ejendomstyper. 2014
|
By- |
Mellem- |
Land- |
Yder- |
|
1.000kr. |
|||
Enfamiliehuse |
2718 |
1618 |
1241 |
906 |
Ejerlejligheder |
1978 |
1088 |
983 |
802 |
Flerfamiliehuse |
5073 |
2412 |
1639 |
1173 |
Andelsbolig |
1272 |
1218 |
1019 |
939 |
Beboelsesejendomme forbundet med erhverv |
4984 |
2611 |
1898 |
1518 |
Andre beboelsesejendomme |
2563 |
1923 |
1425 |
1118 |
Bebyggede landbrug |
6093 |
5684 |
5853 |
6164 |
Sommerhuse m.m. |
1082 |
983 |
1132 |
1099 |
Grunde m.m. |
1197 |
1308 |
1038 |
860 |
Erhvervsejendomme |
3322 |
2291 |
1637 |
1154 |
Anden fast ejendom |
60 |
151 |
119 |
81 |
Skæv udvikling i markedsværdien på boliger henover landet
De relativt høje prisforskelle på helårsboliger (eksklusive bebygget landbrug) mellem bykommuner og landdistriktskommuner er et resultat af en skæv udvikling i priserne siden krisen i 2008-2009. Udviklingen i husholdningernes gennemsnitlige boligformue adskiller sig markant fra hinanden, afhængig af hvilken kommune boligen er placeret i. Hovedstadsområdet havde de absolut dyreste boliger. I Gentofte, som er den dyreste kommune at bosætte sig i, er priserne steget med 19 pct. siden 2009, og boliger kostede således i gennemsnit 4,5 mio. kr. i 2014. Til sammenligning er prisen på en bolig faldet mellem 16-17 pct. i ø-kommunerne Lolland, Ærø og Bornholm, hvor en bolig i 2014 kostede mellem 0,9 og 1,2 mio. kr. i gennemsnit.
Nyt fra Danmarks Statistik
22. januar 2016 - Nr. 33
Hent som PDF
Næste udgivelse: 1. februar 2017
Kontakt
- Mikkel Bjerre Trolle, tlf. 29 36 68 25
Kilder og metode
Husholdningernes formue i fast ejendom er baseret på Danmarks Statistiks registerbaserede boligmodel, der estimerer markedsværdien af fast ejendom på baggrund af faktiske salg. Opgørelsen af markedsværdi vurderes at være mere usikker for ejendomme beliggende i yderområder. Gældskomponenter og dermed beregnet friværdi er ikke tilgængelige for det seneste år og er derfor udeladt. Se endvidere statistikdokumentationen og emnesiden for baggrundsnotat og analyse.