Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Danskernes nettoformue stiger mindre

    Finansielle konti 2016 juni-version

    I 2016 steg husholdningernes samlede nettoformue med 3 pct. til 7.339 mia. kr. ved årets udgang. Det svarer til, at hver dansker i gennemsnit havde en nettoformue på 1.277.000 kr. Stigningen er den laveste siden 2012, hvor nettoformuen i gennemsnit steg med 6 pct. årligt. Den finansielle del af nettoformuen steg med 3 pct. i 2016, hvilket er den mindste stigning i de sidste fem år. Samtidig steg de faste aktiver, herunder boliger, med 3 pct. til 3.965 mia. kr. Den afdæmpede vækst i den finansielle nettoformue skyldes hovedsageligt negative kursændringer på værdipapirer, der indgår i husholdningernes formue. Nettoformuen beregnes ved at trække husholdningernes passiver (fx realkreditlån og andre lån) fra aktiverne (fx boliger, pensionsformuer og værdipapirer). Den samlede nettoformue i 2016 er mere end tre en halv gange større end bruttonationalproduktet (BNP).

    Husholdningernes nettoformue

    Ejerboliger udgør størstedelen af nettoformuen

    Værdien af ejerboliger steg med 100 mia. kr. i forhold til 2015 og udgjorde 3.759 mia. kr. ved udgangen af 2016. Det svarer til 37 pct. af husholdningernes samlede aktiver. Udover ejerboliger indgår også værdien af biler, både og fly i de faste aktiver. I alt var markedsværdien af de faste aktiver 3.965 mia. kr., hvilket svarer til 690.000 kr. pr. dansker. I nationalregnskabet betragtes værdien af andelsboliger som en ejerandel i en virksomhed, og den er dermed ikke en del af de faste aktiver.

    Store værdier i pensionsformuer

    Danskernes pensionsformuer mv. i forsikringsselskaber og pensionskasser er fortsat det største aktiv i den finansielle del af husholdningernes nettoformue. I løbet af 2016 steg disse med 4 pct. I alt var pensionsformuerne på 3.102 mia. kr., hvilket svarer til 31 pct. af husholdningernes samlede aktiver. Dermed havde hver dansker i gennemsnit en pensionsformue på 540.000 kr. i 2016.

    Lånelysten halveres i 2016

    Lånelysten faldt fra 2015 til 2016 efter to år med stigninger. I 2016 var nettolåneoptaget 32 mia. kr.,  som svarer til 5.600 kr. pr. dansker. Dette er en halvering i forhold til året før. Ved udgangen af 2016 havde husholdningerne således et låneniveau på 2.646 mia. kr., hvilket svarer til lån for knap 460.000 kr. pr. dansker.

    Husholdningernes nettolåneoptag

    Husholdningernes aktiver og passiver. 2016*

     

    Primo
    balance

    Transak-
    tioner

    Omvurde-
    ringer

    Andre
    ændringer

    Ultimo
    balance

    Andele
    ultimo
    2016*

    Andele
    ultimo
    1995

     

    mia. kr.

    pct.

    Finansielle aktiver i alt

    5946

    121

    26

    0

    6093

    100

    100

    Indskud

    933

    52

    1

    0

    987

    16

    24

    Aktier mv.

    1946

    57

    -83

    0

    1919

    31

    19

    Pension mv.1

    2982

    23

    97

    0

    3102

    51

    43

    Øvrige aktiver

    86

    -11

    11

    0

    86

    1

    14

    Finansielle passiver i alt

    2670

    87

    27

    -65

    2719

    100

    100

    Lån

    2602

    32

    27

    -15

    2646

    97

    87

    Øvrige passiver

    68

    55

    0

    -50

    73

    3

    13

    Finansiel nettoformue

    3277

    -

    -

    -

    3374

     

     

    Faste aktiver (ejerbolig, bil, mv.)2

    3864

    -

    -

    -

    3965

     

     

    Samlet nettoformue

    7141

    -

    -

    -

    7339

     

     

    *Foreløbige tal.
    1 Pension mv. består af forsikringstekniske reserver, der dækker forudbetalte præmier, ikke udbetalte erstatninger samt nettoformue i livsforsikringsselskaber og pensionskasser. Derudover har husholdningerne pensionsformue i bankerne og Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

    2 Inkluderer værdien af ejerboliger, biler, både og fly. Statistikken for biler er ikke opdateret. Værdien for biler er derfor en gentagelse af det seneste opdaterede år, som er ultimo 2015.

    Nyt fra Danmarks Statistik

    29. juni 2017 - Nr. 278

    Hent som PDF
    Næste udgivelse: 7. november 2017

    Kontakt

    Kilder og metode

    Sektorregnskaberne belyser den økonomiske udvikling i økonomiens sektorer. Økonomien opdeles i seks hovedsektorer: Ikke-finansielle selskaber, Finansielle selskaber, Offentlig forvaltning og service, Husholdninger, Non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH) og Udland. Blandt de mest centrale størrelser i sektorregnskaberne er opsparing, fordringserhvervelse, netto og faste bruttoinvesteringer og specielt for husholdningerne den disponible indkomst og forbruget. Finansielle konti udgør et konsistent kontosystem, hvor overgangen fra primostatus til ultimostatus belyses ved finansielle transaktioner (finansiel konto), andre mængdemæssige ændringer og omvurderinger. Husholdningssektoren opgøres i nationalregnskabet som enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner. Derudover er selvstændig erhvervsdrivende inkluderet, men det er kun de selvstændiges finansielle aktiver, der indgår.

    Vis hele teksten » « Minimer teksten