Størst lønspredning i den private sektor
Lønstruktur 2017
I den private sektor (virksomheder og organisationer) var den gennemsnitlige månedsløn 43.020 kr. i 2017 og i den offentlige sektor (offentlig forvaltning og service) var den 39.601 kr. 84 pct. af lønmodtagerne i den offentlige sektor havde en månedsløn, der lå inden for intervallet 25.000-49.999 kr. Den tilsvarende andel i den private sektor var 66 pct. Men hvor 10 pct. af lønmodtagerne i det private havde en løn på mindre end 25.000 kr. gjaldt det kun for 3 pct. af lønmodtagerne i det offentlige. På samme måde havde 24 pct. af lønmodtagerne i det private en månedsløn på 50.000 kr. eller mere, mens det kun gjaldt for 12 pct. af lønmodtagerne i det offentlige. Der var således større lønspredning i den private sektor, men pga. den relativt større andel af højtlønnede, var den gennemsnitlige månedsløn højere end i det offentlige.
Langt de fleste højt- og lavtlønnede arbejder i det private
Lavtlønnede udgjorde i 2017 omkring 7,5 pct. af lønmodtagerne, mens 13,5 pct. var højtlønnede, ifølge OECD's definitioner. Lavtlønnede lønmodtagere tjente mindre end 156 kr. i timen, mens dem med en timeløn over 351 kr. blev betragtet som højtlønnet. Både lavt- og højtlønnede arbejder typisk i den private sektor, hvor 85 pct. af de lavtlønnede og 83 pct. af de højtlønnede var ansat i 2017. Timelønsgrænserne svarer til en fuldtidsmånedsløn inklusive pension mv. på 24.985 kr. for lavtlønnede og 56.217 kr. for højtlønnede.
Lønmodtagerne i finansiering og forsikring er blandt de højtlønnede
Der er relativt store lønniveauforskelle mellem brancherne på det danske arbejdsmarked. I den høje ende ligger finansiering og forsikring, hvor 43 pct. af lønmodtagerne var højtlønnede med en månedsløn inklusive pension mv. på over 56.217 kr. Andelen er næststørst i information og kommunikation, hvor cirka en tredjedel af lønmodtagerne var højtlønnet i 2017. I den lave ende ligger handel og transport mv., hvor 18 pct., dvs. næsten hver femte var lavtlønnet i 2017.
Større lønspredning blandt kvinder sammenlignet med tidligere år
Halvdelen af lønmodtagerne har en løn, der ligger inden for den nedre og den øvre kvartil. Den øvre kvartil angiver den løn, som 25 pct. af lønmodtagerne tjener mere end, og 75 pct. tjener mindre end. Den nedre kvartil svarer til, hvad 75 pct. tjener mere end, og 25 pct. tjener mindre end. Forholdet mellem øvre og nedre kvartil er et groft men robust estimat til måling af lønspredningen. I 2017 var mændenes lønniveau ved den øvre kvartil 59 pct. højere end ved den nedre kvartil. For kvinderne var det tilsvarende 44 pct. Således var lønspredningen blandt mændene 15 procentpoint større end blandt kvinderne. Men imens mændenes lønspredning stort set har været uforandret i de sidste fem år, så er lønspredningen blandt kvinder gradvist steget. I 2017 var lønspredningen omkring 3 procentpoint større, end den var i 2013.
Lønspredning fordelt på køn. Procentuel forskel mellem nedre og øvre kvartil
|
Mænd |
Kvinder |
||||||
|
Nedre |
Øvre |
Forskel |
|
Nedre |
Øvre |
Forskel |
|
|
kr. |
pct. |
kr. |
pct. |
||||
2013 |
30.060 |
48.036 |
17.976 |
59,8 |
28.582 |
40.262 |
11.680 |
40,9 |
2014 |
30.440 |
48.503 |
18.063 |
59,3 |
29.013 |
41.107 |
12.094 |
41,7 |
2015 |
30.790 |
49.032 |
18.242 |
59,2 |
29.446 |
41.886 |
12.440 |
42,2 |
2016 |
31.139 |
49.641 |
18.502 |
59,4 |
29.651 |
42.566 |
12.915 |
43,6 |
2017 |
31.784 |
50.655 |
18.871 |
59,4 |
30.257 |
43.570 |
13.312 |
44,0 |
Nyt fra Danmarks Statistik
14. september 2018 - Nr. 344
Hent som PDF
Næste udgivelse: 12. september 2019
Kontakt
- Bao Chau Do, tlf. 30 62 50 74
- Sam Blanch, tlf. 23 63 60 44
Kilder og metode
Begrebet løngab angiver forskellen mellem mænds og kvinders løn set i forhold til mænds løn, ud fra den standardberegnede timefortjeneste. Begrebet månedsløn har den tekniske betegnelse standard¬beregnet månedsfortjeneste. Lønbegrebet udledes af den standardberegnede timefortjeneste ved at opregne til månedsfortjeneste på baggrund af en 37 timers arbejdsuge. Den standardberegnede månedsfortjeneste beregnes ved at gange den standardberegnede timefortjeneste med 160,33. Den standardberegnede timefortjeneste inkluderer grundløn, kvalifikations- og individuelle tillæg, pension, feriebetalinger og særlig feriegodtgørelse, personalegoder, genetillæg og uregelmæssige betalinger såsom engangstillæg og bonus. I datagrundlaget i denne artikel indgår unge lønmodtagere under 18 år eller elever ikke. Arbejdsfunktioner i statistikbanken er baseret på Disco-08 klassifikationen, der kan findes på www.dst.dk/disco-08.