Gå til sidens indhold

Lidt højere forbrugerprisstigninger

Forbruger- og nettoprisindeks februar 2020

Det samlede forbrugerprisindeks steg 0,8 pct. i februar i forhold til samme måned sidste år. Stigningen er højere end i januar, hvor den årlige stigning var 0,7 pct. Det er hovedgruppen fritid og kultur, der bidrager mest til årsstigningen i forbrugerprisindekset i februar. Inden for fritid og kultur er det bl.a. prisændringer på bøger, kulturoplevelser og charterrejser, der bidrager til årsstigningen. Omvendt trækker hovedgruppen beklædning og fodtøj mest ned i årsstigningen i februar.

Vækstbidrag til årsstigningen i forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint - hovedgrupperKilde: Beregninger baseret på www.statistikbanken.dk/pris111.

Lidt højere årlig stigning i huslejerne

I februar var huslejerne 1,0 pct. højere end i samme måned sidste år. I februar 2019 var den tilsvarende årlige stigning i huslejerne 0,9 pct. I februar er huslejestigningerne fra den årlige huslejeundersøgelse indregnet i forbrugerprisindekset som en del af varegruppen boligbenyttelse. Huslejen bidrager isoleret set med 0,2 procentpoint til den årlige ændring i forbrugerprisindekset på 0,8 pct.

Husleje, charterrejser og tøj trak indekset op

Fra januar til februar steg forbrugerprisindekset 0,6 pct. Isoleret set trak prisstigninger på husleje, charterrejser og tøj indekset op med 0,54 procentpoint. Modsat trak lavere priser på bl.a. brændstof, hotelovernatninger og elektricitet ned i indekset.

Vækstbidrag til forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint

 

Jan. - feb. 2020

 

 

Feb. 2019 - feb. 2020

 

 

pct.

 

 

 

pct.

Månedlig ændring i

 

 

 

Årlig ændring i

 

 

forbrugerprisindekset

 

0,6

 

forbrugerprisindekset

 

0,8

 

vægt i
FPI
i pct.

Vækst-
bidrag
i procent-
point

 

 

vægt i
FPI
i pct.

Vækst-
bidrag
i procent-
point

Største positive bidrag

 

 

 

Største positive bidrag

 

 

Husleje

20,73

0,20

 

Husleje

20,73

0,20

Charterrejser

1,49

0,17

 

Bøger

0,34

0,12

Tøj

3,48

0,17

 

Kød

2,41

0,11

Største negative bidrag

 

 

 

Største negative bidrag

 

 

Benzin og diesel

2,62

-0,11

 

Elektricitet

2,47

-0,16

Hotelovernatninger

0,68

-0,07

 

Computere

0,96

-0,12

Elektricitet

2,47

-0,05

 

Tøj

3,48

-0,07

Kilde: Beregninger baseret på www.statistikbanken.dk/pris111.

Lidt højere prisstigninger på tjenester

I februar 2020 var årsstigningen på tjenester 1,5 pct. Det er højere end i januar, hvor årsstigningen lå på 1,4 pct. De højere årlige prisændringer for tjenester skyldes bl.a. højere priser på charterrejser. Februar måneds årsstigning på varer lå ligesom i januar på minus 0,1 pct.

Procentvis ændring over 12 måneder i forbrugerprisindekset, varer og tjenesterKilde: Beregninger baseret på www.statistikbanken.dk/pris111.

Størst prisstigning på medicin samt briller og kontaktlinser det seneste år

Sundhed havde den største årlige prisstigning i februar. Stigningen på 2,9 pct. skyldes bl.a. højere priser på medicin samt briller og kontaktlinser. Beklædning og fodtøj havde det største prisfald på 1,5 pct., hvilket især skyldes lavere priser på tøj.

Højere priser på tøj og sko den seneste måned

Den seneste måned har beklædning og fodtøj haft den største prisstigning. Prisstigningen på 5,2 pct. skyldes hovedsageligt afslutningen af vinterudsalget på tøj og sko. Restauranter og hoteller faldt 0,4 pct., hvilket primært skyldes lavere priser på hotelovernatninger.

Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP)

 

 

2019

2020

Ændring

 

Vægte
pr. januar
2020

Feb.

 

Jan.

Feb.

Jan. 2020
- feb. 2020

Jan. 2019
- jan. 2020

Feb. 2019
- feb. 2020

 

 

indeks, 2015 = 100

pct.

Forbrugerprisindeks i alt

100,00

102,8

103,0

103,6

0,6

0,7

0,8

Fødevarer og ikke-alkoholiske

 

 

 

 

 

 

 

drikkevarer

11,75

104,5

104,1

104,9

0,8

0,0

0,4

Alkoholiske drikkevarer og tobak

3,31

103,9

103,1

103,0

-0,1

-0,8

-0,9

Beklædning og fodtøj

4,39

92,1

86,2

90,7

5,2

-5,3

-1,5

Boligbenyttelse, el og varme

29,08

104,6

104,3

104,7

0,4

0,5

0,1

Boligudstyr,

 

 

 

 

 

 

 

husholdningstjenester

5,47

97,0

97,9

97,6

-0,3

0,5

0,6

Sundhed

2,98

101,6

103,9

104,5

0,6

2,2

2,9

Transport

12,91

102,3

103,9

103,7

-0,2

2,7

1,4

Kommunikation

2,00

86,0

84,4

84,6

0,2

-2,0

-1,6

Fritid og kultur

11,15

104,5

105,0

106,7

1,6

1,2

2,1

Uddannelse

0,87

111,1

113,1

113,1

0,0

1,8

1,8

Restauranter og hoteller

6,47

104,4

106,5

106,1

-0,4

2,0

1,6

Andre varer og tjenester

9,60

104,2

106,2

106,1

-0,1

2,0

1,8

Varer

47,79

99,2

98,9

99,1

0,2

-0,1

-0,1

Tjenester

52,21

106,2

106,9

107,8

0,8

1,4

1,5

Forbrugerprisindeks

 

 

 

 

 

 

 

ekskl. energi og

 

 

 

 

 

 

 

ikke-forarbejdede fødevarer

87,30

102,9

103,1

103,9

0,8

0,6

1,0

 

 

 

 

 

 

 

 

Nettoprisindeks i alt

103,3

103,6

104,3

0,7

1,0

1,0

HICP i alt

102,3

102,6

103,0

0,4

0,8

0,7

HICP-CT i alt

102,7

103,0

103,4

0,4

0,8

0,7

Kilde: www.statistikbanken.dk/pris111, pris114, pris117 og pris118.

Nyt fra Danmarks Statistik

10. marts 2020 - Nr. 91

Hent som PDF
Næste udgivelse: 14. april 2020

Kontakt

Kilder og metode

Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation