2019 slutter af med solid BNP vækst
Nationalregnskab 4. kvt. 2019 revideret
Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,6 pct. i fjerde kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. BNP-væksten er dermed revideret op med 0,4 procentpoint i forhold til den seneste offentliggørelse. Væksten var dermed ret solid i det sidste kvartal før økonomien blev påvirket af tiltagene i forbindelse med COVID-19. Det er især opdaterede oplysninger om momsomsætning for serviceerhverv, der medfører en opjustering i fjerde kvartal. Samlet bød 2019 på en årsvækst i BNP på 2,4 pct., hvor væksten især var trukket af en høj nettoeksport. Beskæftigelsen steg med 0,3 pct. i fjerde kvartal og er dermed steget med 1,2 pct. i 2019.
Kilde: www.statistikbanken.dk/nkn1.Højt privatforbrug bidrager til fremgangen i fjerde kvartal
Med en vækst på 1,8 pct. i årets sidste kvartal bidrager privatforbruget særligt til BNP-væksten. Her var der generel fremgang i forbruget af både varer og tjenester. I 2019 voksede privatforbruget med 2,2 pct. Det offentlige forbrug steg med 1,6 pct. i fjerde kvartal, mens væksten var 0,5 pct. for hele året. Se mere om realvæksten i det offentlige forbrug under Særlige forhold.
Fald i eksporten i fjerde kvartal
Den samlede eksport faldt med 0,3 pct. i fjerde kvartal, mens importen steg med 0,2 pct. I 2019 steg den samlede eksport med 1,6 pct. og import med 0,1 pct., sådan at nettoeksporten bidrog markant til væksten.
Fremgang i investeringerne
De faste bruttoinvesteringer steg med 0,2 pct. i fjerde kvartal. Fremgangen var drevet af vækst i investeringer i boligbyggeri og maskiner. Omvendt var der nedgang at spore i anlægsinvesteringerne. I 2019 steg de faste bruttoinvesteringer samlet med 3,4 pct.
Stigning i beskæftigelse og fald i timer
Beskæftigelsen steg med 0,3 pct. i fjerde kvartal, mens de præsterede timer faldt med 0,5 pct. I 2019 steg beskæftigelsen med 1,2 pct., hvilket svarer til ca. 35.000 personer. De præsterede timer steg med 1,1 pct.
Danmarks nationalregnskab
|
2019 |
|||||
|
4. kvt. |
4. kvt. |
1.-4. kvt. |
2. kvt. |
3. kvt. |
4. kvt. |
|
Løbende |
Sæsonkorrigeret realvækst |
||||
|
|
Årlig vækst1 |
Kvartalsvis vækst |
|||
|
mia. kr. |
pct. |
||||
Bruttonationalprodukt (BNP) |
601,2 |
2,3 |
2,4 |
1,2 |
0,5 |
0,6 |
Import af varer og tjenester |
292,0 |
1,6 |
0,1 |
0,7 |
0,3 |
0,2 |
Import af varer |
171,2 |
0,2 |
0,5 |
-1,2 |
1,3 |
-1,5 |
Import af tjenester |
120,9 |
3,9 |
-0,5 |
3,7 |
-1,3 |
3,0 |
Forsyning i alt |
893,2 |
2,0 |
1,6 |
1,0 |
0,4 |
0,4 |
Eksport af varer og tjenester |
334,3 |
1,2 |
1,6 |
4,3 |
0,9 |
-0,3 |
Eksport af varer |
205,3 |
3,0 |
6,0 |
4,6 |
1,0 |
-0,3 |
Eksport af tjenester |
129,0 |
-1,6 |
-5,2 |
3,9 |
0,8 |
-0,3 |
Privatforbrug |
283,2 |
3,8 |
2,2 |
0,6 |
0,5 |
1,8 |
Husholdningernes forbrugsudgifter |
275,3 |
3,9 |
2,3 |
0,6 |
0,5 |
1,9 |
Køb af køretøjer |
9,8 |
10,0 |
2,4 |
-15,2 |
9,2 |
1,6 |
Andre varer |
115,0 |
2,4 |
1,0 |
0,6 |
0,2 |
1,7 |
Tjenester i alt inkl. turisme |
150,5 |
4,6 |
3,2 |
2,0 |
0,1 |
2,0 |
Tjenester i alt |
153,0 |
4,6 |
3,1 |
1,3 |
0,3 |
2,3 |
Turistindtægter (-) |
-12,9 |
4,7 |
2,0 |
-0,8 |
-0,2 |
-2,1 |
Turistudgifter (+) |
10,3 |
4,8 |
3,1 |
9,4 |
-1,5 |
-1,2 |
NPISH forbrugsudgifter2 |
8,0 |
0,2 |
0,9 |
0,0 |
-0,3 |
0,2 |
Offentlige forbrugsudgifter |
146,9 |
2,1 |
0,5 |
0,5 |
0,2 |
1,6 |
Bruttoinvesteringer |
128,8 |
0,4 |
1,7 |
-3,7 |
-1,8 |
-2,5 |
Faste bruttoinvesteringer |
135,4 |
6,8 |
3,4 |
-1,0 |
0,1 |
0,2 |
Boliger |
31,7 |
3,3 |
8,0 |
2,4 |
-4,8 |
2,3 |
Andet byggeri og anlæg |
35,0 |
2,0 |
7,6 |
1,4 |
3,0 |
-5,0 |
Maskiner, transportmidler mv. |
34,6 |
13,7 |
-5,2 |
-6,5 |
1,2 |
4,4 |
Intellektuelle rettigheder |
34,2 |
8,0 |
5,1 |
-0,5 |
0,5 |
-0,5 |
Lagerforøgelser mv.3 |
-6,6 |
-1,6 |
-0,4 |
-0,7 |
-0,4 |
-0,6 |
Lagerforøgelser3 |
-7,4 |
-1,6 |
-0,4 |
-0,7 |
-0,4 |
-0,6 |
Nettoansk. af værdigenstande3 |
0,8 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
Endelig indenlandsk anvendelse |
559,0 |
2,5 |
1,6 |
-0,5 |
-0,2 |
0,7 |
Endelig anvendelse i alt4 |
893,2 |
2,0 |
1,6 |
1,3 |
0,2 |
0,3 |
Samlede præsterede timer i alt (mio.) |
1052 |
0,3 |
1,1 |
0,1 |
0,4 |
-0,5 |
Beskæftigelse5 i alt (1.000 personer) |
3017 |
1,0 |
1,2 |
0,2 |
0,2 |
0,3 |
1 Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. |
Se mere detaljerede tal i Statistisk Efterretninger
Flere detaljer og oversigtstabeller er gratis tilgængelige som pdf-filer: Kvartalvise tabeller i offentliggørelsen Nationalregnskab og offentlige finanser 2020:2 (Statistiske Efterretninger), som udkommer 1. april 2020.
Særlige forhold ved denne offentliggørelse
Revideret opgørelse af fjerde kvartal og året
Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for alle kvartaler i 2019. I forhold til den seneste offentliggørelse 28. februar, Nationalregnskab 4. kvt. 2019 og året 2019, er BNP-væksten revideret op med 0,1 procentpoint i første og andet kvartal og uændret i tredje kvartal. Fjerde kvartal er opjusteret med 0,4 procentpoint. Væksten i 2019 er opgjort til 2,4 pct., som er 0,2 procentpoint mere end i den seneste offentliggørelse. Revisionerne skyldes primært nye oplysninger for 2019 vedrørende Firmaernes Køb og Salg (momsoplysninger), betalingsbalance og udenrigshandel, de finansielle brancher, Industriens Køb og Salg og aktiviteten i offentlig forvaltning og service. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2019. De nye tal kan desuden give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2017. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab.
Anden opgørelse af nationalregnskabet for året 2019
Denne opgørelse af det kvartalsvise nationalregnskab er den anden beregning af nationalregnskabet for året 2019. Den endelige opgørelse af 2019 vil foreligge juni 2022, hvor det mest detaljerede kildegrundlag foreligger. Indtil da vil der systematisk blive indarbejdet bedre kilder i opgørelsen, når de bliver tilgængelige.
I statistikdokumentationen for Nationalregnskab kan findes en mere detaljeret kildeoversigt. Under emnet Offentliggjorte versioner af Nationalregnskabet kan ændringer i data fra version til version findes.
Landbrug
Den vegetabilske produktion i landbruget, som hovedsageligt består af korn, beror stadig på et tidligt estimat, da opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst endnu ikke foreligger. I nationalregnskabet beregnes den vegetabilske produktion som et estimat af den tilvækst, der sker i afgrøderne hvert kvartal og ikke værdien af høsten i selve høstkvartalet. Derfor indgår værdien af den vegetabilske produktion i alle årets fire kvartaler. Konkret tager beregningen udgangspunkt i årets høst for en lang række afgrøder, og værdien af denne høst fordeles så ud på kvartalerne i et fast mønster. Det årlige estimat revideres løbende i takt med, at flere oplysninger bliver tilgængelige. Et samlet overblik opnås først med landbrugets bruttofaktorindkomst i maj 2020.
Beskæftigelse, præsterede timer og løn
Udviklingen i nationalregnskabets løn, beskæftigelse og præsterede timer følger som hovedregel udviklingen i Arbejdstidsregnskabet 4. kvt. 2019 for de ikke-sæsonkorrigerede værdier. Som omtalt i Beskæftigelse for lønmodtagere marts 2019, er der i arbejdsmarkedsstatistikkerne fra og med 2019 indført ændrede brancheplaceringer for visse dele af de største virksomheder i Danmark. Disse ændringer er neutraliseret i nationalregnskabets branchefordeling, for at fastholde sammenligneligheden med brancheplaceringerne i resten af nationalregnskabet. Lønsummen er i fjerde kvartal 2019 lavere end normalt grundet den nye ferielov. Det påvirker dog ikke nationalregnskabets oplysninger om lønsummen i Offentlig Forvaltning og Service. Læs mere i Nyt fra Danmarks Statistik 2020:100 om Arbejdstidsregnskabet 4. kvt. 2019.
Offentligt forbrug
Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på Offentligt kvartalsregnskab 4. kvartal 2019, der blev offentliggjort 27. marts. Realvæksten i det offentlige forbrug i 2019 er endnu ikke beregnet med mængden af de leverede ydelser (outputmetoden), da disse oplysninger endnu ikke er tilgængelige. For at minimere fremtidige revisioner, bør realvæksten ligge så tæt som muligt på den realvækst, der senere vil blive beregnet med outputmetoden. Inputmetoden, dvs. udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling, viser en realvækst på 0,2 pct. i det offentlige forbrug i 2019 på basis af de aktuelt tilgængelige data. Hidtil har det vist sig, at outputmetoden oftest har en højere vækst end inputmetoden, og derudover viser udviklingen i den offentlige beskæftigelse også en positiv vækst. På den baggrund og en generel vurdering af kildedata, er realvæksten i det offentlige individuelle forbrug skønsmæssigt beregnet til 0,7 pct. Da der således kun er indirekte oplysninger til belysning af outputmetodens realvækst vurderes det at usikkerheden er relativ høj. Læs mere om forskellen mellem de to metoder i notatet Måling af realvæksten i det offentlige forbrug.
Udenrigshandel og betalingsbalance
Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen, offentliggjort 10. marts i Betalingsbalancen over for udlandet januar 2020.
Ny offentliggørelsesrytme i nationalregnskabet
Danmarks Statistik har besluttet at ændre den tidligere udmeldte fremrykning af offentliggørelsesrytmen for nationalregnskabet. Den dybe revision af nationalregnskabet, der dækker perioden 2017-2019 vil blive offentliggjort 30. september 2020 (i stedet for 30. juni 2020). Det skyldes udfordringer med en af nationalregnskabet primære datakilder (Regnskabsstatistikken for byerhverv - en revideret udgave af regnskabsstatistikken for 2017 vil blive offentliggjort i juni 2020). Der skal dog tages forbehold for ydre omstændigheder i forhold til den aktuelle situation med COVID-19. Læs mere om den nye offentliggørelsesrytme i notatet Nationalregnskabet udgivelsesplan 2020.
Nyt fra Danmarks Statistik
31. marts 2020 - Nr. 123
Hent som PDF
Næste udgivelse: 29. maj 2020
Kontakt
- Jonas Dan Petersen, tlf. 30 57 18 26
- Oliver Nygaard Sørensen, tlf. 51 83 40 39
Kilder og metode
Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i statistikdokumentationen. Læs også en uddybende dokumentation af kilder og metoder på www.dst.dk/nationlregnskab.