Gå til sidens indhold

BNP faldt med 2,0 pct. i første kvartal 2020

Nationalregnskab 1. kvt. 2020 revideret

Bruttonationalproduktet (BNP) faldt med 2,0 pct. i første kvartal 2020, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Kvartalsvæksten er dermed revideret op med 0,1 procentpoint i forhold til den seneste offentliggørelse. I første kvartal 2020 er forbruget og eksporten særligt påvirket af nedlukningen i marts pga. COVID-19 og bidrager dermed også markant til faldet i BNP. Opgørelsen i første kvartal 2020 er mere usikker pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19 pandemien. Den samlede BNP-vækst for 2019 er revideret ned med 0,1 procentpoint til 2,3 pct.

Nationalregnskabets hovedstørrelser, kædede værdier, sæsonkorrigeretKilde: www.statistikbanken.dk/nkn1.

Præsterede timer faldt

I årets første kvartal faldt de præsterede timer med 0,6 pct. Tilbagegangen skyldes bl.a. hjemsendte lønmodtagere, herunder et betydeligt antal personer på lønkompensationsordning. Beskæftigelsen var stort set uændret i første kvartal. Når der endnu ikke ses fald i beskæftigelsen kan det bl.a. skyldes, at personer sendt hjem under lønkompensationsordningen medregnes som beskæftigede, men ikke har præsterede timer - se mere under Særlige forhold.

Fald i forbruget bidrog markant til BNP-faldet

Med et fald på 3,4 pct. bidrager privatforbruget kraftigt til faldet i BNP-væksten. Nedlukningen i marts har påvirket dele af detailhandelsbranchen, hvor bl.a. salget af beklædning er gået stærkt tilbage. Herudover ses fald i gruppen andre varer og tjenester, som inkluderer bl.a. aktiviteter i hotel- og restaurationsbranchen samt kultur og fritid. Væksten i det offentlige forbrug viste et fald på 1,5 pct. og er dermed også præget af nedlukningen siden marts. For året 2019 er væksten i det offentlige forbrug revideret op fra 0,5 pct. til 1,2 pct. i forhold til seneste offentliggørelse - se mere under Særlige forhold.

Eksport bidrog også negativt til BNP-faldet

Nedlukningen i Danmarks vigtigste samhandelslande afspejler sig i en tydelig nedgang i udenrigshandlen i marts. Samlet for kvartalet faldt eksporten 0,8 pct. Her var der en tilbagegang i tjenesteeksporten på 3,2 pct., mens eksporten af varer gik frem med 0,7 pct. Der var også nedgang i importen, der faldt med 0,8 pct. Importen af tjenester gik tilbage med 2,8 pct., mens importen af varer steg med 0,5 pct. For året 2019 er væksten i eksporten revideret lidt op fra 1,6 pct. til 1,8 pct., og væksten i importen er revideret op fra 0,1 pct. til 0,5 pct.

Uændrede investeringer i første kvartal

De faste bruttoinvesteringer var uændrede i årets første kvartal. Her trak investeringer i maskiner, transportmidler mv. i negativ retning, mens investeringer i byggeri og anlæg trak i positiv retning. Der var også stigning i intellektuelle rettigheder på 4,3 pct. For året 2019 er væksten i de faste bruttoinvesteringer revideret ned fra 3,4 pct. til 2,4 pct.

Danmarks nationalregnskab

 

2020

2019

2020

 

1. kvt.

1. kvt.

3. kvt.

4. kvt.

1. kvt.

 

Løbende priser

Sæsonkorrigeret realvækst

 

 

Årlig vækst1

Kvartalsvis vækst

 

mia. kr.

pct.

Bruttonationalprodukt (BNP)

565,5

-0,2

0,2

0,6

-2,0

Import af varer og tjenester

281,5

0,8

0,5

0,6

-0,8

Import af varer

171,8

0,4

1,3

-0,7

0,5

Import af tjenester

109,7

1,5

-0,9

2,6

-2,8

Forsyning i alt

847,0

0,1

0,3

0,6

-1,6

Eksport af varer og tjenester

314,5

3,9

0,9

-0,4

-0,8

Eksport af varer

204,1

6,4

1,0

-0,2

0,7

Eksport af tjenester

110,4

-0,2

0,8

-0,9

-3,2

Privatforbrug

262,4

-1,6

0,2

1,4

-3,4

Husholdningernes forbrugsudgifter

254,6

-1,6

0,3

1,5

-3,5

Køb af køretøjer

10,8

-13,1

10,4

1,1

-6,3

Andre varer

101,7

-1,1

-0,2

1,7

-2,9

Tjenester i alt inkl. turisme

142,2

-1,0

-0,1

1,3

-3,7

Tjenester i alt

142,2

-0,9

0,1

1,6

-3,6

Turistindtægter (-)

-8,6

-8,4

-1,2

-1,2

12,0

Turistudgifter (+)

8,6

-12,2

-1,5

-1,5

-17,0

NPISH forbrugsudgifter2

7,8

-0,5

-0,3

0,2

-0,3

Offentlige forbrugsudgifter

140,0

0,5

0,3

1,5

-1,5

Bruttoinvesteringer

130,1

-5,1

-3,1

-0,7

1,8

Faste bruttoinvesteringer

124,4

-1,2

0,2

0,9

0,0

Boliger

29,9

3,2

-4,2

1,8

4,3

Andet byggeri og anlæg

30,8

5,5

2,4

-1,8

3,8

Maskiner, transportmidler mv.

30,3

-16,2

1,4

3,4

-11,2

Intellektuelle rettigheder

33,4

5,0

0,8

0,2

4,3

Lagerforøgelser mv.3

5,7

-1,0

-0,7

-0,3

0,4

Lagerforøgelser3

5,1

-1,0

-0,7

-0,4

0,4

Nettoansk. af værdigenstande3

0,6

0,0

0,0

0,0

0,0

Endelig indenlandsk anvendelse

532,5

-1,9

-0,6

0,9

-1,7

Endelig anvendelse i alt4

847,0

0,2

0,0

0,4

-1,3

Samlede præsterede timer i alt (mio.)

1004

-0,7

0,3

-0,5

-0,6

Beskæftigelse5 i alt (1.000 personer)

2973

0,6

0,2

0,2

0,0

1 Vækst i forhold til tilsvarende periode året før.
2 Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger.
3 Bidrag til BNP-væksten.
4 Sæsonkorrigeret realvækst i endelig anvendelse i alt kan afvige fra forsyning i alt pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet Det sæsonkorrigerede BNP.
5 Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv.
Kilde: www.statistikbanken.dk/nkn1.

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Revideret offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2020

Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for kvartalerne i 2019 samt første kvartal 2020. I forhold til den seneste offentliggørelse af kvartalsvist nationalregnskab er BNP-væksten revideret op med 0,1 procentpoint i første kvartal 2020, mens den er revideret ned med 0,1 procentpoint for året 2019. Revisionerne skyldes primært nye oplysninger vedrørende betalingsbalance og udenrigshandel, industriens køb og salg, offentlig forvaltning og service, landbrugets bruttofaktorindkomst, bygge og anlæg samt de finansielle brancher. De nye tal kan desuden give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2017. BNP-væksten i 2019 revideres igen i nationalregnskabets opgørelse i september 2020. Den endelige opgørelse af 2019 vil først foreligge i 2022, hvor et meget mere detaljeret kildegrundlag foreligger. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er Nationalregnskab 1. kvt 2020. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab.

Ekstra usikkerhed i første kvartal 2020 pga. COVID-19

BNP-væksten er påvirket af ekstra usikkerhed som følge af de særlige omstændigheder omkring COVID-19 pandemien:

Kildematerialet er generelt væsentligt påvirket af COVID-19 fra midten af marts. Selvom indikatorer viser kraftige fald for berørte områder i sidste del af marts er det samlet set kun en mindre del af opgørelsen for første kvartal, der er påvirket af COVID-19.
Virksomhedernes køb og salg, der er en vigtig kilde bag de markedsmæssige tjenesteerhverv, er mere usikker end normalt, læs mere i Nyt fra Danmarks Statistik 2020:186, Firmaernes køb og salg marts 2020.
Pga. manglende regnskabsoplysninger antages der normalt et fast forhold mellem produktion og værditilvækst i de første foreløbige beregninger af BNP-væksten. Det må forventes, at der er væsentlige ændringer for nogle erhverv pga. COVID-19 følgerne. For de erhverv, der er særligt påvirket af nedlukningen siden marts, er der foretaget nye skøn på forholdet mellem værditilvækst og produktion, der tager højde for lav omsætning som følge af nedlukning, mens omkostningerne i langt mindre omfang har kunnet reduceres.
Den reale udvikling i offentlige forvaltning og service er beregnet som udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetode) i mangel af kvartalsvise oplysninger om mængden af de leverede ydelser på det offentlige individuelle forbrug (outputmetode). I den nuværende situation har den europæiske statistikmyndighed, Eurostat, anbefalet at korrigere den reale udvikling beregnet på inputmetoden for hjemsendte offentlig ansatte, der ikke kan arbejde hjemmefra. Der findes endnu kun relativt usikre data for dette, og de korrektioner, der kan foretages på den baggrund, afspejler ikke de forventninger, der er til outputmetodens resultater. Derfor er der korrigeret på baggrund af nogle grove antagelser baseret på en vurdering af nedlukningens længde og omfang på udvalgte områder. Af samme grund kan der forventes større revisioner i takt med at nyt kildemateriale bliver tilgængeligt.

De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men påvirker ikke i betydeligt omfang den direkte opgørelse af BNP. Læs mere herom og andre forhold i forbindelse med COVID-19 i arbejdspapirer på dst.dk/knr.

Sæsonkorrektion

Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. I denne version af nationalregnskabet er "outliere" blevet detekteret og behandlet automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden.

Landbrug

Oplysningerne fra Landbrugets bruttofaktorindkomst er nu indarbejdet i nationalregnskabet for 2019.

Præsterede timer, beskæftigelse og løn

Nedlukningen som følge af COVID-19 siden midten af marts, har påvirket kildedataene for opgørelsen af nationalregnskabs beskæftigelse, præsterede timer og løn. De ekstraordinære forhold betyder, at denne opgørelse er behæftet med væsentligt større usikkerhed end sædvanligt. Udviklingen i nationalregnskabets løn, beskæftigelse og præsterede timer følger som hovedregel udviklingen i Arbejdstidsregnskabet for de ikke-sæsonkorrigerede værdier. Personer hjemsendt under lønkompensationsordningen tæller fortsat som beskæftigede, men har ingen præsterede timer. For en detaljeret gennemgang af de forskellige usikkerhedsforhold læs mere om præsterede timer i Nyt fra Danmarks Statistik 2020:229, Arbejdstidsregnskabet 1. kvt. 2020 og om beskæftigede personer i Nyt fra Danmarks Statistik 2020:195, Beskæftigelse for lønmodtagere marts 2020.

Offentligt forbrug

Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på opgørelsen af det offentlige forbrug offentliggjort 26. juni i Offentligt kvartalsregnskab. For 2019 er der nu indarbejdet mængdeindikatorer for realvæksten i det individuelle offentlige forbrug. Realvæksten i første kvartal 2020 er delvist baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling. Forholdene omkring COVID-19 i første kvartal betyder, at det har været nødvendigt med en skønsmæssig korrektion - se i øvrigt ovenfor vedrørende COVID-19.

Udenrigshandel og betalingsbalance

Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen offentliggjort 9. juni i Betalingsbalancen over for udlandet april 2020.

Ny offentliggørelsesrytme i nationalregnskabet

Danmarks Statistik har besluttet at ændre den tidligere udmeldte fremrykning af offentliggørelsesrytmen for nationalregnskabet. Den dybe revision af nationalregnskabet, der dækker perioden 2017-2019 vil blive offentliggjort 30. september 2020 (i stedet for 30. juni 2020). Det skyldes udfordringer med en af nationalregnskabets primære datakilder (Regnskabsstatistikken for byerhverv - en revideret udgave af regnskabsstatistikken for 2017 vil blive offentliggjort i juni 2020). Der skal dog tages forbehold for ydre omstændigheder i forhold til den aktuelle situation med COVID-19. Læs mere om den nye offentliggørelsesrytme i notatet Nationalregnskabet udgivelsesplan 2020

Nyt fra Danmarks Statistik

30. juni 2020 - Nr. 254

Hent som PDF
Næste udgivelse: 31. august 2020

Kontakt

Kilder og metode

Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i statistikdokumentationen. Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på www.dst.dk/nationlregnskab.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation