Lønmodtagerbeskæftigelsen faldt i december
Beskæftigelse for lønmodtagere (md) december 2020
I december faldt antallet af lønmodtagere efter seks måneder med stigende beskæftigelse. Efter sæsonkorrektion var der 3.000 færre lønmodtagere i december, svarende til et fald på 0,1 pct. sammenlignet med november. Faldet i lønmodtagerbeskæftigelsen skal ses i sammenhæng med, at myndighederne i december iværksatte nye betydelige nedlukninger af samfundets aktiviteter for at bremse udbredelsen af COVID-19, se afsnittet Særlige forhold. Lønmodtagerbeskæftigelsen var i december 25.900 personer lavere end i februar, umiddelbart før den første store nedlukning. Det svarer til, at der var 0,9 pct. færre lønmodtagere i december, end der var i februar.
Kilde: www.statistikbanken.dk/lbesk03Størst fald i hoteller og restauranter
Branchen hoteller og restauranter havde et stort fald i antallet af lønmodtagere fra november til december på 5.400 personer. Faldet svarer til 5,2 pct. og skal ses i sammenhæng med, at branchen var kraftigt påvirket af begrænsninger i åbningstider og forsamlingers størrelse samt lukning for servering i restauranter i løbet af december. I december var der 22.000 færre lønmodtagere i hoteller og restauranter sammenlignet med februar 2020.
Stigning i sundhed og socialvæsen
Lønmodtagerbeskæftigelsen i branchen sundhed og socialvæsen steg i december med 2.900 personer sammenlignet med november, svarende til en stigning på 0,5 pct. I alt beskæftigede branchen 13.400 flere lønmodtagere end i februar 2020.
Kilde: www.statistikbanken.dk/lbesk03Personer med lønmodtagerjob fordelt efter branche, sæsonkorrigeret. 2020
|
Februar |
November* |
December* |
|
|
antal |
udvikling i pct. |
||
I alt |
2801318 |
2778330 |
2775377 |
-0,1 |
Landbrug, skovbrug og fiskeri |
42579 |
41862 |
41489 |
-0,9 |
Råstofindvinding |
4466 |
4092 |
4059 |
-0,8 |
Industri |
310161 |
304671 |
305560 |
0,3 |
Energiforsyning |
11179 |
11652 |
11665 |
0,1 |
Vandforsyning og renovation |
11894 |
12118 |
12169 |
0,4 |
Bygge og anlæg |
169154 |
172165 |
172829 |
0,4 |
Handel |
436638 |
435775 |
435824 |
0,0 |
Transport |
142127 |
135588 |
134729 |
-0,6 |
Hoteller og restauranter |
120896 |
104311 |
98938 |
-5,2 |
Information og kommunikation |
111896 |
112432 |
112691 |
0,2 |
Finansiering og forsikring |
83993 |
84227 |
84253 |
0,0 |
Ejendomshandel og udlejning |
41376 |
41497 |
41124 |
-0,9 |
Videnservice |
153932 |
152753 |
153387 |
0,4 |
Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service |
155767 |
151748 |
151957 |
0,1 |
Offentlig administration, forsvar og politi |
148657 |
153076 |
154222 |
0,7 |
Undervisning |
224634 |
222747 |
221439 |
-0,6 |
Sundhed og socialvæsen |
510670 |
521216 |
524071 |
0,5 |
Kultur og fritid |
57637 |
53663 |
52220 |
-2,7 |
Andre serviceydelser mv. |
63204 |
62291 |
61750 |
-0,9 |
Uoplyst aktivitet |
459 |
448 |
1002 |
.. |
*Foreløbige tal. |
Personer med lønmodtagerjob fordelt efter sektor, sæsonkorrigeret. 2020
|
Februar |
November* |
December* |
|
|
antal |
udvikling i pct. |
||
I alt |
2801318 |
2778330 |
2775377 |
-0,1 |
Offentlig forvaltning og service |
834847 |
846136 |
848466 |
0,3 |
Virksomheder og organisationer1 |
1966012 |
1931746 |
1925910 |
-0,3 |
Uoplyst sektor |
459 |
448 |
1002 |
.. |
*Foreløbige tal. |
Særlige forhold ved denne offentliggørelse
Større usikkerhed i tallene på grund af COVID-19
Arbejdsmarkedet og dermed lønmodtagerbeskæftigelsen har været kraftigt påvirket siden marts 2020 som følge af COVID-19 og af de foranstaltninger, der er blevet sat i værk. De ekstraordinære forhold betyder, at den månedlige opgørelse af lønmodtagerbeskæftigelsen har været behæftet med større usikkerhed end sædvanligt. Usikkerheden hænger sammen med, at nogle ansatte særligt i perioderne med omfattende nedlukninger har længere perioder end sædvanligt med fravær uden løn. Dette bliver der metodemæssigt kompenseret for ved i sådanne perioder at justere grænserne for, hvor lange fraværsperioder der medtages. Usikkerheden er større, jo mere omfattende nedlukningen er.
Ny ferielov påvirker fuldtidsbeskæftigelsen
I forbindelse med denne udgivelse offentliggøres også foreløbige kvartalstal for antal personer med lønmodtagerjob og for lønmodtagerjob omregnet til fuld tid på grundlag af betalte timer. Som følge af den nye ferielov har nyansatte funktionærer siden september 2020 ret til betalt ferie fra ansættelsens begyndelse. Derfor fratrækkes i mindre omfang end tidligere løntimer, når nyansatte funktionærer afholder ferie. Det giver et højere antal betalte løntimer og dermed et højere antal fuldtidsbeskæftigede. Således medvirker den nye ferielov til, at fuldtidsbeskæftigelsen stiger fra tredje til fjerde kvartal 2020.
Nyt fra Danmarks Statistik
22. februar 2021 - Nr. 55
Hent som PDF
Næste udgivelse: 22. marts 2021
Kontakt
- Thomas Thorsen, tlf. 23 69 94 27
- Mads Housø Hansen, tlf. 24 43 40 61
Kilder og metode
Statistikken belyser udviklingen i antal personer med lønmodtagerjob fra måned til måned. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberetninger til SKATs eIndkomst.