Fortsat meget få strejker og lockouter

Arbejdsstandsninger 2020

Der var 8.500 tabte arbejdsdage som følge af arbejdsstandsninger i 2020. Det rekordlave niveau fra 2019 fastholdes dermed i 2020. Ud fra tallene kan det ikke udledes, om det lave antal tabte arbejdsdags i 2020 kan have en sammenhæng med COVID-19, der prægede arbejdsmarkedet sidste år. De arbejdsstandsninger, der opgøres i denne statistik forekommer, som følge af strejker eller lockouter.

Lidt færre arbejdsstandsninger og lidt færre berørte ansatte end i 2019

Fra 2019 til 2020 faldt antallet af arbejdsstandsninger fra 150 til 135, svarende til et fald på 10 pct. Samtidig faldt antallet af berørte ansatte fra 5.900 til 5.300, ligeledes svarende til et fald på 10 pct. Endelig steg antallet af tabte arbejdsdage i alt fra 8.400 til 8.500, svarende til en lille stigning på 1 pct. Dette hænger sammen med, at arbejdsstandsningerne i 2020 i gennemsnit havde en længere varighed end arbejdsstandsningerne i 2019 havde.

Flere tabte arbejdsdage i industrien samt i transport, post og tele

Opgjort på brancher har der i industrien i alt været 900 flere tabte arbejdsdage i 2020 end i 2019, svarende til en stigning på 45 pct. I transport, post og tele har der samtidig været en stigning på 700 tabte arbejdsdage, hvilket er en stigning på 24 pct. I den anden ende af skalaen har bygge- og anlægsvirksomhed haft 700 færre tabte arbejdsdage fra 2019 til 2020, hvilket svarer til et fald på 30 pct.  

Stort set ingen tabte dage inden for offentlig forvaltning og service i 2020

I 2020 stod sektoren virksomheder og organisationer for 99 pct. af de tabte arbejdsdage. Hermed blev 2020 det syvende år i træk, hvor denne sektor stod for langt hovedparten af de tabte arbejdsdage, som følge af arbejdsstandsninger.

Tre markante konflikter på det danske arbejdsmarked siden 1996

Siden 1996, som er første år for denne tidsserie, har der været tre særligt konflikt-ramte år nemlig 1998 med 3,2 mio., 2008 med 1,9 mio. samt 2013 med 0,9 mio. tabte arbejdsdage. Mens virksomheder og organisationer stod for hovedparten af de tabte arbejdsdage under 'gærkrisen' i 1998, var det omvendte tilfældet i såvel 2008 som 2013, hvor offentlige forvaltning og service stod for langt hovedparten af de tabte arbejdsdage.