Gå til sidens indhold

Stor stigning i e-kommunikation med almen læge

Lægebesøg mv. 2020

COVID-19 har påvirket udviklingen i kontakter til almen læge via telefonkonsultationer og e-kommunikation. Andelen af brugere af e-kommunikationen med almen læge er steget de seneste år fra 14,1 pct. i 2010 til 44,5 pct. i 2020, og i forhold til 2019 ses en stor stigning på 8,8 procentpoint. E-kommunikation dækker konkrete forespørgsler af ikke-hastende karakter samt svar på laboratorieundersøgelser, herunder testsvar på COVID-19 prøver, hvilket kan være med til at forklare noget af stigningen, mens receptfornyelse og tidsbestilling ikke er inkluderet.

Andel af befolkningen med kontakt til almen læge via telefon og e-kommunikationKilde: www.statistikbanken.dk/sygfam samt særkørsel, som ikke kan genfindes i statistikbanken.

Kvinder har en større andel af e-kommunikationen til almen læge end mænd

Når man ser på andelen af e-kommunikation til almen læge var det generelt kvinderne, der brugte denne kommunikationsform mest. I 2020 er forskellen særlig stor i aldersgrupperne 20-59 år. 39,8 pct. af mændene i den aldersgruppe kontaktede almen læge via e-kommunikation, mens kvindernes andel lå på 64,9 pct. Til gengæld var der blandt de 70-89 årige stort set ingen forskel mellem kønnene. Det skal bemærkes, at kommunernes plejepersonales e-kommunikation på vegne af borgerne indgår i statistikken. Det kan være én af årsagerne til den store andel af de 90+åriges e-kommunikation.

Andel af befolkningen med e-kommunikation til almen læge, fordelt på alder og køn. 2020Kilde: www.statistikbanken.dk/sygp1 og folk1a

Stigning i kontakt til almen læge, men nedgang i fysioterapi

I 2020 var der 63,8 mio. kontakter til almen læge, speciallæge, tandlæge, fysioterapi mv. Det var en stigning på 3,5 pct. i forhold til foregående år. I antallet af kontakter til almen læge ses en stor stigning på 10,1 pct. i 2020. Modsat opgangen hos almen læge ser man generelt et fald hos speciallæger, tandlæger og fysioterapeuter mv. Fysioterapeuterne havde en nedgang på 16,7 pct. fra 2019 til 2020. Udviklingen hænger formentlig sammen med COVID-19. De alment praktiserende læger havde et samlet antal kontakter på 45,6 mio., som var fordelt på 5,2 mio. personer i 2020.

Kontakter, personer med kontakt og udgifter til lægebesøg mv.

 

2016

2017

2018

2019

2020

2020

 

årlig ændring i pct.

1.000 kontakter

Kontakter i alt

2,0

0,7

0,0

1,6

3,5

63768

Heraf almen læge

1,0

0,9

0,1

1,3

10,1

45653

Konsultationer

0,7

0,2

1,3

4,3

5,3

23509

Besøg

-5,1

0,1

10,9

3,2

-1,2

638

Telefonkonsultationer

-1,5

-2,2

-6,1

-6,3

4,3

10850

E-kommunikation

8,1

9,7

6,2

3,3

34,6

9817

Speciallæge i alt

-0,4

0,4

-0,6

1,9

-2,4

5219

Tandlæge/Tandplejer

14,0

-0,1

0,3

3,3

-11,8

3343

Fysioterapi

3,1

0,5

0,2

2,2

-16,7

6557

 

 

 

 

 

 

1.000 kontakter

Personer i alt

0,9

0,2

0,4

0,6

1,7

5447

Heraf almen læge

0,9

0,2

0,4

0,6

3,3

5175

 

 

 

 

 

 

mio. kr.

Udgifter

0,3

2,0

1,1

1,7

1,3

15908

Heraf almen læge

1,6

2,4

2,8

1,3

7,1

9074

Kilde: www.statistikbanken.dk/sygk1, sygp1 og sygu1

Nyt fra Danmarks Statistik

28. april 2021 - Nr. 156

Hent som PDF
Næste udgivelse: 22. december 2022

Kontakt

Kilder og metode

Statistikken omfatter alene praksissektoren, hvilket betyder, at hverken skolelæge, børne- og ungdomstandpleje, skadestuebesøg eller hospitalsindlæggelser indgår. Medicintilskud og rejsesygeforsikring indgår heller ikke. Kun ydelser, hvor det offentlige dækker udgiften helt eller delvis, indgår. En eventuel egenbetaling indgår ikke. En kontakt er et besøg hos lægen eller en telefonkonsultation, en e-mailkonsultation eller et hjemmebesøg mv. Andre ydelser, fx laboratorieundersøgelser samt tillægsydelser givet i forbindelse med en konsultation, regnes derimod ikke som en kontakt. Det skal bemærkes for tandlægebesøg, at det er det første besøg (med undersøgelse), der er registreret som en kontakt, mens øvrige besøg i samme behandlingsforløb ikke registreres som kontakter. I 2013 reduceredes tilskuddet til tandrensning og kontrol af diagnostisk fund hos tandlæger. Kilder er Sygesikringsdata fra Danske Regioner og andre registre fra Danmarks Statistik.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation