Kraftig vækst i 2021 efter coronanedgang i 2020

Nationalregnskab 4. kvt. 2021 og året 2021

Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 1,1 pct. i fjerde kvartal 2021, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Med denne første beregning af nationalregnskabet for fjerde kvartal kan BNP-væksten for året 2021 beregnes til 4,1 pct. Så høj en vækst i dansk økonomi er ikke set siden 1994, hvor stigningen i BNP var 5,3 pct. Væksten i fjerde kvartal var især drevet af fremgang i industrien og det offentlige forbrug. Specielt fremgang i medicinalindustrien samt sundhedsvæsenet og de kommunale velfærdsområder var baggrund for udviklingen. Beskæftigelsen steg med 1,1 pct. i fjerde kvartal 2021 og voksede samlet set med 2,6 pct. i 2021. Opgørelsen af nationalregnskabet er mere usikker end normalt pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien, fx opgørelsen af realvæksten i det offentlige forbrug. Se mere under Særlige forhold.

Højt privatforbrug på trods af fald i fjerde kvartal

I årets sidste kvartal faldt privatforbruget med 2,7 pct. Tilbagegangen var bredt fordelt over både varer og tjenester. For varer gik især forbruget af fødevarer, drikkevarer og tobak samt beklædning tilbage. Et dalende forbrug på restauranter, cafeer og i kulturlivet var medvirkende til faldet i forbruget af tjenesteydelser. Overordnet skal faldet i privatforbruget dog ses i lyset af højt niveau og kraftig fremgang tidligere på året i 2021, og den årlige vækst for 2021 ligger dermed på 3,5 pct.

Pæn fremgang i vareeksporten

Fremgang i vareeksporten bidrog til væksten i dansk økonomi i både fjerde kvartal og for året 2021 med vækst på hhv. 6,8 pct. og 12,6 pct. Tjenesteeksporten steg også pænt i fjerde kvartal med 5,2 pct., mens den for året samlet faldt 0,5 pct. Importen steg for både varer og tjenester i fjerde kvartal med hhv. 3,0 pct. og 2,0 pct. Vareimporten steg med 11,6 pct. i 2021 samlet, mens tjenesteimporten steg med 2,3 pct.

Mindre fald i investeringerne

De faste bruttoinvesteringer faldt med 0,7 pct. i fjerde kvartal. Det skyldtes især tilbagegang i boliginvesteringer samt investering i maskiner og transportmidler, der faldt med hhv. 2,6 pct. og 2,3 pct. For investering i maskiner og transportmidler var det maskininvesteringerne, der var baggrund for den samlede tilbagegang med et fald på 5,8 pct. Omvendt trak investering i transportmidler i positiv retning med en fremgang på 4,7 pct. Investeringerne i andet byggeri og anlæg steg med 2,9 pct. For året 2021 var der en samlet stigning på 4,1 pct. i de faste bruttoinvesteringer.

Historisk stigning i beskæftigelsen i 2021

Der var tale om en historisk stigning i beskæftigelsen på 2,6 pct. for året 2021. Det svarer til 78.100 personer flere i beskæftigelse i 2021. Fremgangen skal dog ses i lyset af tilbagegangen i 2020 på 0,7 pct. Stigningen i beskæftigelsen på 1,1 pct. i fjerde kvartal 2021 fortsætter den pæne fremgang, der har været i beskæftigelsen de forudgående to kvartaler. Stigningen i fjerde kvartal svarer til 33.200 personer. De præsterede timer offentliggøres ikke ved denne udgave af nationalregnskabet. Se mere under Særlige forhold.

Høj vækst internationalt i 2021 efter kraftig nedgang i 2020

Dansk økonomi gik i 2021 frem med 4,1 pct. efter en nedgang på 2,1 pct. i 2020. Samlet er dansk økonomi dermed steget med 1,8 pct. set i forhold til 2019 før coronakrisen. Danmark har således klaret sig pænt igennem coronakrisen lige som Sverige og USA, der i 2021 ligger hhv. 1,8 pct. og 2,1 pct. over 2019. Andre sammenlignelige lande som Nederlandene, Finland og Belgien ligger ligeledes på et højere niveau end før coronakrisen. Den pæne udvikling skal ses i sammenhæng med, at disse lande generelt har haft mindre økonomisk tilbagegang under coronakrisen end i EU generelt. Omvendt har flere sydeuropæiske lande oplevet kraftig nedgang i deres økonomier i 2020 og ligger i 2021 samlet stadig markant under førkriseniveauet. EU-27 (uden Storbritannien) lå i 2021 samlet 1,2 pct. lavere end førkriseniveauet i 2019.

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Første offentliggørelse af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2021

Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2021. Kvartalsvæksten i BNP er den samme som i BNP-indikatoren. For første, andet og tredje kvartal 2021 er nationalregnskabet genberegnet med de mest opdaterede kilder. I forhold til den seneste offentliggørelse, Nationalregnskab 3. kvt. 2021 revideret, er BNP-væksten revideret op med 0,2 procentpoint i første og andet kvartal samt 0,1 procentpoint i tredje kvartal. Revisionerne skyldes indarbejdelse af opdaterede kilder og sæsonkorrektion. De nye tal kan desuden give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til og med 2019. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab (pdf).

Første opgørelse af nationalregnskabet for året 2021

Denne opgørelse af det kvartalsvise nationalregnskab er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for hele året 2021. Den endelige opgørelse af 2021 vil foreligge i juni 2024, hvor det mest detaljerede kildegrundlag foreligger. Indtil da vil der systematisk blive indarbejdet opdaterede kilder i opgørelsen, når de bliver tilgængelige. I statistikdokumentationen for Nationalregnskab kan findes en mere detaljeret kildeoversigt. Desuden kan ændringer i væksten fra version til version findes i versionstabellen for forsyningsbalancen.

Beskæftigelse, præsterede timer og løn

Opgørelsen af beskæftigelse og løn er baseret på en foreløbig, intern beregning af Arbejdstidsregnskabet for fjerde kvartal 2021. De præsterede timer for tredje og fjerde kvartal bliver ikke offentliggjort ved denne udgivelse af nationalregnskabet, da der ved offentliggørelsen 15. marts af Arbejdstidsregnskabet 4. kvt. 2021, ekstraordinært bliver indarbejdet revisioner for hele 2021. Der vil blive indarbejdet tal for præsterede timer baseret på Arbejdstidsregnskabet 4. kvt. 2021 i den reviderede beregning af nationalregnskabet 31. marts.

Usikkerhed i opgørelsen af Firmaernes køb og salg

I den første foreløbige kvartalsvise nationalregnskabsberegninger anvendes en tidlig version af Firmaernes køb og salg, hvor der er relativt mange imputeringer for køb og salg. Dette skyldes, at der kun indberettes moms kvartalsvist eller halvårligt for en betydelig andel af virksomhederne. Opgørelsen af Firmaernes køb og salg december 2021 er af den grund behæftet med større usikkerhed på bl.a. serviceerhverv samt bygge og anlæg ved denne udgivelse. Ved udgivelsen af Nationalregnskab 4. kvt. 2021 revideret, der offentliggøres 31. marts 2022, vil der blive anvendt en version af Firmaernes køb og salg, hvor langt de fleste imputeringer for kvartals- og halvårsindberetterne er erstattet af faktiske indberetninger. Læs mere om den øgede usikkerhed i Firmaernes køb og salg december 2021.

Offentligt forbrug

Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysninger fra stat, regioner og kommuner. For året 2021 er realvæksten i det offentlige forbrug, baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetoden), da der endnu ikke findes oplysninger om mængden af de leverede ydelser for det offentlige individuelle forbrug (outputmetoden). Der er dog aktuelt en øget usikkerhed knyttet til at benytte inputmetoden til at beregne den offentlige realvækst som følge af de særlige omstændigheder i 2020 og 2021 med nedlukning, opbygning af særlig COVID-19-kapacitet i sundhedsvæsnet mv. Det forventes at kunne indarbejde realvækst i det offentlige forbrug baseret på outputmetoden for 2021 i juni-versionen af nationalregnskabet der offentliggøres 30. juni 2022.

Særlige skøn for forbrug i produktion

Normalt antages der et fast forhold mellem produktion og værditilvækst i beregningen af BNP-indikatoren, således at virksomhedernes forbrug i produktionen er en fast andel af produktionen. Der må dog forventes at have været væsentlige ændringer af disse andele for nogle erhverv pga. COVID-19-følgerne. For de erhverv, der var særligt påvirkede af nedlukninger, blev der foretaget nye skøn for forholdet mellem værditilvækst og produktion, der tog højde for lav omsætning som følge af nedlukning, hvor omkostningerne i langt mindre omfang kunne reduceres.

Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen

Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden.