Nedgang i eksport og forbrug giver BNP-fald

Nationalregnskab 1. kvt. 2022 revideret

Bruttonationalproduktet (BNP) faldt med 0,5 pct. i første kvartal 2022, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Kvartalsvæksten er dermed revideret ned med 0,4 procentpoint i forhold til den første offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2022. Det var især tilbagegang i eksport samt privat og offentligt forbrug, der lå til grund for faldet i BNP. Omvendt bidrog investeringerne positivt og var med til at mindske faldet i BNP. På trods af det kvartalsvise BNP-fald har dansk økonomi vist en stor fremgang de seneste fire kvartaler på 6,2 pct. Dermed lå BNP 5,5 pct. over niveauet før coronakrisen i fjerde kvartal 2019. I årets første kvartal steg beskæftigelsen med 0,9 pct., svarende til 28.400 personer, mens de præsterede timer ligeledes steg 0,9 pct. Der er stadig en øget usikkerhed i opgørelsen af nationalregnskabet pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien bl.a. gennem en øget usikkerhed på sæsonkorrektionen. Se mere under Særlige forhold.

Tilbagegang for både varer og tjenester i det private forbrug

Samlet gik privatforbruget tilbage med 2,0 pct. i første kvartal, hvor forbruget af varer og tjenester faldt med hhv. 3,1 pct. og 0,9 pct. Det større fald i varerne trækkes især af stor tilbagegang i bilkøbet på 19,6 pct., hvilket skal ses i lyset af forsyningsvanskeligheder i bilbranchen. Herudover sås den største tilbagegang inden for varerne i forbruget af drikkevarer og tobak, der faldt med 8,1 pct.

Udenrigshandlen gik tilbage

Både når der ses på im- og eksport i årets første kvartal var der tilbagegang. At udenrigshandlen gik tilbage skal dog ses i lyset af et højt udgangspunkt i fjerde kvartal 2021. Eksporten faldt med 3,0 pct., mens importen gik tilbage med 2,6 pct. i første kvartal 2022. For eksporten var det især tilbagegang i tjenesterne på 4,1 pct., der var medvirkende til faldet. Samtidig faldt vareeksporten 2,3 pct. Omvendt var det 3,4 pct. mindre import af varer, der drev faldet i den samlede import, mens tjenesteimporten havde en tilbagegang på 1,3 pct.

Positivt bidrag fra investeringerne

Samlet steg de faste bruttoinvesteringer med 4,0 pct. i første kvartal og var derigennem med til at mindske faldet i BNP. Specielt boliginvesteringerne havde en pæn fremgang med en vækst på 11,8 pct. Foruden fremgangen i boliginvesteringer var der også stigning i de øvrige investeringsgrupper for bygninger og anlæg, intellektuelle rettigheder samt maskiner og transportmidler på hhv. 0,5 pct., 1,9 pct. og 1,1 pct. For sidstnævnte var det dog kun maskininvesteringerne, der trak op med en vækst på 4,0 pct., da investeringer i transportmidler faldt med 7,9 pct.

Fortsat stigning i beskæftigelsen og de præstede timer

Både den samlede beskæftigelse og de præsterede timer steg med 0,9 pct. i første kvartal. Dermed følges timerne og beskæftigelsen ad med fremgang i fire kvartaler i træk. Den positive udvikling var desuden bredt funderet på tværs af brancher, hvor alle gik frem. Der har samtidig været en stigning i arbejdsproduktiviteten, når man sammenligner første kvartal 2022 med før coronakrisen i fjerde kvartal 2019. Dette skyldes, at BNP-væksten har været højere end stigningen i de præsterede timer for perioden. Dette er på trods af, at der alene i første kvartal 2022 var et fald i arbejdsproduktiviteten, da de præsterede timer steg, mens BNP faldt. De samlede lønninger steg 0,7 pct. i første kvartal, især drevet af forsynings- samt finansierings- og forsikringsbranchen med fremgang på hhv. 13,3 og 4,1 pct. Netop disse brancher har dog haft markante stigninger i udbetalte bonusser, der indgår i lønningerne.

Varieret international BNP-vækst

På tværs af EU og USA var BNP-væksten i første kvartal præget af stor variation. EU samlet havde en fremgang på 0,7 pct. i BNP, mens USA oplevede en nedgang på 0,4 pct. Blandt medlemslandene i EU var der i første kvartal et bredt spænd af BNP-vækstrater. Irland havde den største stigning med en fremgang på 10,8 pct., mens Sverige omvendt havde den største tilbagegang med et fald på 0,8 pct. Kun Sverige, Danmark og Frankrig havde i EU nedgang i første kvartal. Forskelligheden blandt medlemslandene skal ses i lyset af lokale forskelle i COVID-19-restriktioner i begyndelsen af første kvartal samt forskelle i løbende lempelser og genåbninger på tværs af landene.

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Revideret offentliggørelse af nationalregnskab for 1. kvt. 2019 til 1. kvt. 2022

Dette er den anden offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2022. I denne version er alle serier tilbage til første kvartal 2019 revideret i overensstemmelse med opgørelsen af det årlige Nationalregnskab 2019-2021 juni-version, offentliggjort 30. juni 2022. Fra første kvartal 2019 til fjerde kvartal 2021 er der foretaget en opdatering af kvartalvise kilder og en tilpasning til de nye årstal gennem matematisk udglatning (årsopregning) af de kvartalsvise serier. For første kvartal 2022 er nationalregnskabet genberegnet med de senest opdaterede kilder. BNP i første kvartal 2022 er revideret ned med 0,4 procentpoint. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er Nationalregnskab 1. kvt. 2022. Læs mere om størrelsen af revisionerne i BNP-væksten generelt set i notatet Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab.

Beskæftigelse, præsterede timer og løn

Opgørelsen af beskæftigelse, løn og præsterede timer er baseret på Arbejdstidsregnskabet 1. kvt. 2022, der blev offentliggjort 15. juni. De præsterede timer er forbundet med øget usikkerhed grundet bl.a. den nye ferielov. Læs mere i Arbejdstidsregnskabet 1. kvt. 2022.

Helt ekstraordinært vil der i de kommende første udgivelser af det kvartalsvise nationalregnskab ikke blive offentliggjort præstede timer for det nyeste kvartal grundet øget usikkerhed i de tidligste interne beregninger. Dermed offentliggøres de præsterede timer kun i forbindelse med reviderede beregninger af nationalregnskabet.

Udenrigshandel og betalingsbalance

Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på baggrund af opgørelsen af Betalingsbalancen over for udlandet april 2022, offentliggjort 9. juni. Dette har medført revisioner tilbage til først kvartal 2019.

Usikkerhed om realvæksten i offentligt forbrug

Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på opgørelsen i Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2022, der blev offentliggjort 28. juni. For første kvartal 2022 er der endnu ikke indarbejdet mængdeindikatorer. Dermed er realvæksten i det individuelle offentlige forbrug beregnet som udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetode) i mangel af oplysninger om mængden af de leverede ydelser på det offentlige individuelle forbrug (outputmetode). Der er dog en øget usikkerhed knyttet til at benytte inputmetoden til at beregne den offentlige realvækst som følge af de særlige omstændigheder med nedlukning, særlige COVID-19-aktiviteter i sundhedsvæsenet mv.

Usikkerhed i opgørelsen af Firmaernes køb og salg

Opgørelsen af Firmaernes køb og salg april 2022 bygger nu på indberetninger for første kvartal 2022 fra langt størstedelen af de momsregistrerede måneds- og kvartalsindberettende virksomheder. I den tidligere offentliggørelse af Nationalregnskabet 1. kvt. 2022 var der indarbejdet estimater baseret på en foreløbig intern udgave af Firmaernes køb og salg, hvor der indgik mange imputerede oplysninger. På baggrund heraf er der revideret i aktiviteten i markedsmæssige serviceerhverv, byggeriet samt privatforbruget.

Særlige skøn for forbrug i produktion

Normalt antages der et fast forhold mellem produktion og værditilvækst i beregningen af BNP-indikatoren således, at virksomhedernes forbrug i produktionen er en fast andel af produktionen. Der må dog forventes at have været væsentlige ændringer af disse andele for nogle erhverv pga. COVID-19-følgerne. For de erhverv, der var særligt påvirkede af nedlukninger, blev der foretaget nye skøn for forholdet mellem værditilvækst og produktion, der tog højde for lav omsætning som følge af nedlukning, hvor omkostningerne i langt mindre omfang kunne reduceres. Der er ved denne udgivelse indlagt en vis normalisering af disse erhvervs forbrug i produktion i takt med normaliseringen af produktionen i forhold til niveauet før COVID-19.

Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen

Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes bl.a., at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles primært automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden. Det forventes, at der ved udgivelsen af Nationalregnskabet 2. kvt. 2022 ultimo september vil blive indarbejdet en opdatering af modellerne i sæsonkorrektionen.