Eksportstigning fremmer væksten i andet kvartal

Nationalregnskab 2. kvt. 2022 revideret

Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,9 pct. i andet kvartal 2022, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Kvartalsvæksten er dermed ikke revideret i forhold til den første offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2022. Især eksporten, med fremgang i både vare- og tjenesteeksporten, samt hotel- og restaurantionsbranchen var med til at bidrage til den positive kvartalsvækst. Indarbejdelse af både nye og opdaterede kilder for første og andet kvartal har medført, at sammensætningen af væksten på tværs af brancher og efterspørgselskomponenter er revideret i andet kvartal. I første kvartal er BNP-væksten samlet set opjusteret med 0,6 procentpoint til en vækst på -0,5 pct. Revisionerne ses bl.a. inden for de tjenesteydende erhverv, hvor de nyeste tal for Firmaernes køb og salg er indarbejdet. På arbejdsmarkedet var der fortsat positiv udvikling i andet kvartal med en fremgang på 0,8 pct. i beskæftigelsen og en stigning på 1,5 pct. i de præsterede timer. Opgørelsen af nationalregnskabet er mere usikker end normalt pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. Se mere nedenfor under Særlige forhold.

Inflationen afspejles i husholdningernes forbrug

Husholdningernes forbrug var uændret mellem første og andet kvartal af 2022, når der korrigeres for prisudvikling. På trods af nulvæksten i forbruget i andet kvartal, steg udgiften 2,3 pct. i løbende priser, som følge af den høje inflation. Især ses prisstigningerne på energi men også i udbredt grad på fødevarer og drikkevarer mv. De laveste prisstigninger var generelt på forbruget af tjenester. Væksten er revideret op med 0,7 procentpoint i andet kvartal siden første offentliggørelse. Revisionen i forbrugsvæksten kommer især på baggrund af opdaterede kildedata vedr. bilsalget og afgiftsdata fra SKAT samt Firmaernes køb og salg - hvor sidstnævnte bruges i opgørelsen af forbruget af tjenesteydelser samt i detailhandlen.

Lille stigning i investeringerne

Fremgang i maskininvesteringer samt offentligt- og erhvervsmæssigt byggeri var med til, at de faste bruttoinvesteringer samlet gik frem med 0,2 pct. i andet kvartal. Den samlede investeringsvækst er dermed revideret 1,4 procentpoint op siden første offentliggørelse. Revisionen ses især på transportmiddelinvesteringerne, der er markant opjusteret med indarbejdelsen af Betalingsbalance og udenrigshandel samt industriens salg af varer. Transportmiddelinvesteringerne bidrager dog stadig negativt med en tilbagegang på 15,5 pct. i andet kvartal.

Stigende udenrigshandel med både varer og tjenester

Samlet gik både eksporten og importen frem med hhv. 2,4 og 2,5 pct. i andet kvartal. Det var især tjenesteeksporten, der drev fremgangen med en vækst på 4,5 pct., hvilket skal ses i lyset af en positiv udvikling i søtransporten. De høje fragtrater for søtransport fortsatte i andet kvartal og afspejles i en prisstigning på 13,0 pct. på tjenesteeksporten. Fremgang i vareeksporten på 1,0 pct. kan ses i sammenhæng med fremgang i industriproduktionen. For importen var det omvendt varerne, der var den primære baggrund for den positive udvikling med en vækst på 3,9 pct., mens tjenesteimporten steg 0,3 pct. Både import- og eksportvæksten er revideret op siden første offentliggørelse med indarbejdelse af nye tal fra Betalingsbalance og udenrigshandel. Dette har ydermere medført, at nettoeksporten er opjusteret omtrent 4,5 mia. kr.

Fortsat positiv udvikling på arbejdsmarkedet

Mens de præsterede timer steg 1,5 pct., steg beskæftigelsen med 0,8 pct. i andet kvartal. Beskæftigelsesstigningen, der svarer til 24.900 personer, var bredt fordelt på brancher, hvor kun beskæftigelsen i det offentlige samt landbrug mv. gik tilbage. Den højeste vækst sås inden for handel, transport mv. både angående beskæftigelse og timer. I andet kvartal steg de præsterede timer dermed mere end BNP, hvilket skal ses i lyset af, at kvartalet var påvirket af flere branchers genetableringer med bl.a. mange nyansættelser efter COVID-19-pandemien.

Fremgang i BNP i EU på trods af tilbagegang i flere østlige EU-lande

I andet kvartal havde EU samlet en BNP-vækst på 0,7 pct. Fremgangen i EU var bredt funderet - dog med tilbagegang i BNP i flere østlige EU-lande. Blandt EU's medlemslande havde Polen, der grænser op til Ukraine, i andet kvartal det største fald med en nedgang på 2,1 pct. i BNP, mens Nederlandene med en fremgang på 2,6 pct. havde den største stigning. Hermed ses også bred variation i BNP-væksten på tværs af EU. BNP i USA gik igen tilbage i andet kvartal med et fald på 0,1 pct. efter nedgang i første kvartal på 0,4 pct.

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Revideret offentliggørelse af nationalregnskab for andet kvartal 2022

Dette er den anden offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2022. For første og andet kvartal er nationalregnskabet genberegnet med de mest opdaterede kilder, hvilket har medført, at BNP-væksten er revideret op med 0,6 procentpoint i første kvartal, men er uændret i andet kvartal. Desuden er sæsonkorrektionsmodellerne opdaterede ved denne offentliggørelse, hvilket - sammen med de nye tal - har ført til revisioner i de sæsonkorrigerede tal, der revideres tilbage til 2020. Læs mere nedenfor. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2022. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er Nationalregnskab 2. kvt. 2022. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab (pdf).

Til denne version er der derudover indarbejdet september-versionen af det årlige nationalregnskab for 2020 og 2021. September-versionen indeholder revisioner af indkomstskatter samt formueindkomst til og fra udlandet, så bruttonationalindkomsten (BNI) er revideret for disse år. Revisionerne har ingen betydning for BNP.

Opdateret sæsonkorrektion

I forbindelse med denne offentliggørelse er der indarbejdet opdaterede sæsonkorrektionsmodeller. Dette er sket ved gennemgang og genvurdering af sæsonkorrektionen af det kvartalsvise nationalregnskab på baggrund af de senest offentliggjort tal. Dette kan medføre ændringer tilbage til 2020 i de sæsonkorrigerede værdier, mens de ikke-sæsonkorrigerede værdier er uændrede. Nye oplysninger om sæsonudviklingen i de enkelte serier kan resultere i ændrede modelvalg, estimationsperiode eller lignende.

Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen

Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes bl.a., at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) fører til en øget usikkerhed. Detekteringen af outliere vurderes også at være ekstra følsom for den seneste periode i forbindelse med COVID-19-pandemien. Outliere detekteres og behandles primært automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden. Den øgede usikkerhed i sæsonkorrektionen betyder også, at man i større grad skal være påpasselig med fortolkningen af den sæsonkorrigerede prisudvikling på kvartaler. Dette hænger sammen med, at tallene sæsonkorrigeres i hhv. løbende priser og kædede værdier, hvorefter prisindekset beregnes som forholdet mellem disse.

Nye tal for Firmaernes køb og salg

Opgørelsen af Firmaernes køb og salg juni og juli 2022 bygger nu på indberetninger fra langt størstedelen af de momsregistrerede virksomheder for første og andet kvartal 2022. I den tidligere offentliggørelse af Nationalregnskabet 2. kvt. 2022 var der indarbejdet estimater baseret på en foreløbig intern udgave af Firmaernes køb og salg, hvor der indgik mange imputerede oplysninger. På baggrund heraf er der revideret i aktiviteten i markedsmæssige serviceerhverv, byggeriet samt privatforbruget for første og andet kvartal 2022.

Usikkerhed om realvæksten i offentligt forbrug

Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på opgørelsen i Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 2022, der blev offentliggjort 28. september. For første og andet kvartal 2022 er der endnu ikke indarbejdet mængdeindikatorer. Dermed er realvæksten i det individuelle offentlige forbrug beregnet som udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetode) i mangel af oplysninger om mængden af de leverede ydelser på det offentlige individuelle forbrug (outputmetode). Der er dog en øget usikkerhed knyttet til at benytte inputmetoden til at beregne den offentlige realvækst som følge af de særlige omstændigheder med nedlukning, særlige COVID-19-aktiviteter i sundhedsvæsenet mv.

Landbrug

Den vegetabilske produktion i landbruget, som hovedsageligt består af korn, beror stadig på et tidligt estimat for 2022. Når høsten er opgjort vil der komme bedre estimater for langbrugets samlede produktion, der beror på prognoser. Mere præcise kilder indarbejdes i forbindelse med udgivelse af Landbruget bruttofaktorindkomst, der forventes i maj 2023.

Udenrigshandel og betalingsbalance

Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på baggrund af opgørelsen i Betalingsbalance og udenrigshandel juli 2022, der blev offentliggjort 8. september, samt september-versionen for betalingsbalance og udenrigshandel offentliggjort 28. september i statistikbanken.

Beskæftigelse, præsterede timer og løn

Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på Arbejdstidsregnskabet 2. kvt. 2022, der blev offentliggjort 15. september. Udviklingen i nationalregnskabets beskæftigelse, præsterede timer og løn følger som hovedregel udviklingen i Arbejdstidsregnskabet for de ikke-sæsonkorrigerede værdier.