Danskernes nettoformue steg med 1.929 mia. kr.

Sektorfordelt nationalregnskab 4. kvt. 2021

Danskernes nettoformue voksede med 1.929 mia. kr. i 2021, hvor den reale formue (fx fast ejendom) og den finansielle nettoformue (fx aktier og pension) bidrog med hhv. 239 mia. kr. og 1.689 mia. kr. Den voksende nettoformue skyldes især, at værdien af danskernes aktier steg med 1.333 mia. kr. i 2021. Pensionsformuen bidrog også væsentligt med 312 mia. kr. Værdien af ejerboligerne, der udgør den største komponent i danskernes reale formue, havde den største stigning i fem år og udgjorde 239 mia. kr. Man kan læse mere i Nyt fra Danmarks Statistik 2022:99, Husholdningernes formue i fast ejendom 2021. Danskernes nettoformue udgjorde i alt 12.302 mia. kr. i 2021, hvilket svarer til ca. 2,1 mio. kr. pr. dansker. I alt steg nettoformuen pr. dansker med ca. 328.000 kr. i forhold til 2020.

Aktierne bidrog mest til udviklingen i formuen

Det var især kursgevinster på aktierne, som bidrog til stigningen i den finansielle nettoformue med 1.114 mia. kr.. Danskernes pensionsformuer i forsikringsselskaber og pensionskasser var fortsat det største aktiv i 2021 med 4.472 mia. kr., men for første gang var værdien af danskernes aktier næsten på niveau med 4.356 mia. kr. Kursgevinsterne på danskernes finansielle aktiver gjorde, at danskerne havde ca. 70 pct. af deres samlede aktiver i finansielle instrumenter i 2021. I 2017 var denne andel på ca. 65 pct.

Større lånelyst i 2021

I 2021 øgede danskerne deres lånelyst og optog lån for 69 mia. kr. Dette fremgår også af udviklingen i danskernes nettofordringserhvervelse, hvor danskerne tærede på opsparingen med 6 mia. kr. i 2021. Danskerne reducerede deres øvrige passiver med 65 mia. kr. i 2021. Af de 65 mia. kr. gik 62 mia. kr. til offentlig forvaltning og service, da især skattegæld blev indfriet. Reduktionen af skattegælden medfører en tilsvarende transaktion på aktiverne, så nettoformuen er ikke påvirket. De samlede passiver faldt med 54 mia. kr., så den finansielle nettoformue steg med 1.689 mia. kr. til 7.770 mia. kr. i 2021.

Vækst i boligformuen forøgede den reale nettoformue

Værdien af ejerboligerne steg med 239 mia. kr. i 2021 og udgjorde 4.399 mia. kr. ved udgangen af 2021. Den reale nettoformue udgjorde dermed 4.532 mia. kr. i 2021, hvilket svarer til ca. 772.000 kr. pr. dansker.

Opsparingen steg i fjerde kvartal

Opsparingsandelen i de danske husholdninger mv. endte på 5,6 pct. af disponibel indkomst i årets fjerde kvartal, når der ikke korrigeres for ændringer i husholdningernes pensionskassereserver. Dermed var opsparingen højere i forhold til tredje kvartal men lavere end i første kvartal, hvor danskernes opsparingsadfærd var påvirket af nedlukninger af dele af økonomien som følge af COVID-19-pandemien. Opgørelsen af nationalregnskabet for 2020 og 2021 er mere usikker end normalt, idet kildedata er behæftet med større usikkerhed end normalt pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. Læs mere under Særlige forhold.

Tilbagegang i forbruget og stigende indkomst

Privatforbruget minskedes med 1,0 pct. i fjerde kvartal, mens husholdningernes disponible indkomst voksede med på 3,1 pct. Væksten i husholdningernes indkomst i fjerde kvartal var hovedsageligt drevet af en fremgang i lønindkomsten, som kan forklares af en fremgang i antallet af danskere, der var i beskæftigelse. For året som helhed er den disponible indkomst steget med 2,8 pct.

Ekstraordinære forhold udfordrer tolkningen af disponibel indkomst

Udviklingen i husholdningernes disponible indkomst fra tredje kvartal 2020 til andet kvartal 2021 skal ses i lyset af den ekstraordinære beskatning af de indefrosne feriepenge, der kom til udbetaling i fjerde kvartal 2020, i første og andet kvartal 2021, hvilket reducerede rådighedsbeløbet i de tre kvartaler med hhv. 20,4, 8,1 og 3,8 mia. kr. Selve udbetalingerne af de indefrosne feriepenge indgår ikke i den disponible indkomst i samme periode som beskatningen, idet feriepenge i nationalregnskabet tilgår husholdningerne på optjeningstidspunktet. I nationalregnskabet skal udbetalingerne af de indefrosne feriepenge derfor opfattes som midler, der flyttes fra en båndlagt opsparing til en konto, hvorfra der frit kan disponeres. I figuren herunder er vist et skøn for, hvordan indkomst og opsparing ville have udviklet sig uden de nævnte ekstraordinære skattebetalinger. Skønnet illustrerer i højere grad den underliggende udvikling i indkomsten og det historisk høje niveau for danskernes opsparing under coronakrisen.

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Nationalregnskab

Sektorregnskaberne er nationalregnskabets samlede kontosystem og er konsistente med den opgørelse af den økonomiske aktivitet, der også offentliggøres i dag i Nationalregnskab 4. kvt. 2021 revideret samt i Nationalregnskab 2021 marts-version. Her kan du også læse mere om den ekstra usikkerhed ved opgørelsen af nationalregnskabet for 2020 og 2021 på grund af de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien.

Offentlige finanser

Oplysninger om den offentlige saldo og finansielle nettoformue er baseret på opgørelsen af de offentlige finanser og finansielle konti for offentlig forvaltning og service, som blev offentliggjort 29. marts i Offentligt kvartalsregnskab 4. kvt. 2021.

COVID-19-støtteordninger

De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men påvirker tallene forskelligt. Læs hvordan ordningerne påvirker nationalregnskabsberegningerne i vores arbejdspapirer om COVID-19 under dst.dk/nationalregnskab.  

Betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter

Der er indarbejdet tal for betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen i Betalingsbalance og udenrigshandel januar 2022.

Finansielle konti

Sektorregnskabernes finansielle konti opgøres i samarbejde med Danmarks Nationalbank og er konsistente med de tal, som Nationalbanken offentliggør i dag for Finansielle konti, 4. kvt. 2021.

Sæsonkorrektion

Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden.