Opsparingen faldt i andet kvartal 2022
Sektorfordelt nationalregnskab 2. kvt. 2022
Ændret 30. september 2022 kl. 10:30Efter offentliggørelsen er der konstateret fejl vedrørende de udbetalte feriemidler i andet afsnit. Disse var angivet til hhv. 20,1, og 8,1 og 3,8 mia. kr. i hhv. 4. kvt. 2020 og 1. og 2. kvt. 2021 og skulle have været hhv. 20,1, 9,9 og 4,7 mia. kr. Tallene er markeret med rødt.
Opsparingsandelen i de danske husholdninger mv. endte på 5,0 pct. af den disponible indkomst i årets andet kvartal, når der ikke korrigeres for ændringer i husholdningernes pensionskassereserver. Dette er lavere end første kvartal 2022, hvor opsparingsandelen var 7,4 pct. I andet kvartal 2022 faldt husholdningernes disponible indkomst med 5,3 pct., når det korrigeres for prisudvikling. Udviklingen skal ses i lyset af, at de udbetalte aktieudbytter var på et højt niveau i første kvartal 2022. Det private forbrug var uændret i forhold til første kvartal 2022. Opgørelsen af nationalregnskabet er mere usikker end normalt pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. Se mere under Særlige forhold.
Kilde: www.statistikbanken.dk/nkn3 og supplerende beregningerEkstraordinære forhold udfordrer tolkningen af disponibel indkomst
Udviklingen i husholdningernes disponible indkomst fra tredje kvartal 2020 til andet kvartal 2021 skal ses i lyset af den ekstraordinære beskatning af de indefrosne feriepenge, der kom til udbetaling i fjerde kvartal 2020 og i første og andet kvartal 2021. Det reducerede rådighedsbeløbet i de tre kvartaler med hhv. 20,1, 9,9 og 4,7 mia. kr. Selve udbetalingerne af de indefrosne feriepenge indgår ikke i den disponible indkomst i samme periode som beskatningen, idet feriepenge i nationalregnskabet tilgår husholdningerne på optjeningstidspunktet. I nationalregnskabet skal udbetalingerne af de indefrosne feriepenge derfor opfattes som midler, der flyttes fra en båndlagt opsparing til en konto, hvorfra der frit kan disponeres. I figuren foroven er vist et skøn for, hvordan indkomst og opsparing ville have udviklet sig uden de nævnte ekstraordinære skattebetalinger. Skønnet illustrerer i højere grad den underliggende udvikling i indkomsten og det historisk høje niveau for danskernes opsparing under COVID-19-pandemien.
Indkomst, forbrug og opsparing i husholdninger mv., sæsonkorrigerede værdier
|
|
Året |
|
2021* |
2022* |
|||||
|
|
2019 |
2020* |
|
1. kvt. |
2. kvt. |
3. kvt. |
4. kvt. |
1. kvt. |
2. kvt. |
|
|
løbende priser, mia. kr. |
||||||||
1 |
Disponibel bruttoindkomst |
1137,1 |
1141,9 |
|
267,6 |
286,1 |
296,8 |
308,5 |
315,9 |
314,7 |
2 |
Forbrugsudgift |
1085,0 |
1074,3 |
|
265,1 |
286,1 |
293,9 |
296,8 |
292,4 |
298,9 |
3 |
Korrektion for ændring i |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Pensionskassereserver |
71,4 |
74,8 |
|
22,9 |
26,3 |
25,0 |
25,6 |
34,6 |
36,3 |
4 |
Bruttoopsparing (1-2+3) |
123,5 |
142,4 |
|
25,4 |
26,3 |
27,9 |
37,4 |
58,1 |
52,1 |
|
|
realvækst i pct. i forhold til perioden før |
||||||||
5 |
Disponibel bruttoindkomst |
2,5 |
0,0 |
|
-0,6 |
3,9 |
1,9 |
3,3 |
3,0 |
-5,3 |
6 |
Forbrugsudgift |
1,6 |
-1,4 |
|
-3,4 |
6,8 |
1,3 |
-0,4 |
-3,2 |
0,0 |
|
|
pct. |
||||||||
7 |
Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)) |
10,2 |
11,7 |
|
8,8 |
8,4 |
8,7 |
11,2 |
16,6 |
14,8 |
8 |
Opsparingsandel uden korrektion1 |
4,6 |
5,9 |
|
0,9 |
-0,0 |
1,0 |
3,8 |
7,4 |
5,0 |
Anm.:Omfatter husholdninger og nonprofitorganisationer rettet mod husholdninger. 1Opsparingsandel uden korrektion for ændring i pensionskassereserver ((1-2) i pct. af 1). *Foreløbige tal. Kilde: www.statistikbanken.dk/nkn3. |
Fortsat fald i den finansielle nettoformue
De danske husholdningers finansielle nettoformue blev i andet kvartal 2022 forringet med 641 mia. kr. i forhold til forrige kvartal. Det er andet kvartal i træk at nettoformuen falder. Faldet i danskernes finansielle nettoformue kan ligesom i forrige kvartal hovedsageligt tilskrives negative omvurderinger på deres formue i form af aktier og pensionsformue. Danskernes finansielle nettoformue endte på 7.219 mia. kr. ved udgangen af andet kvartal 2022.
Kilde: www.statistikbanken.dk/nksfkSærlige forhold ved denne offentliggørelse
Nationalregnskab
Sektorregnskaberne er nationalregnskabets samlede kontosystem og er konsistente med den opgørelse af den økonomiske aktivitet, der også offentliggøres i dag i Nationalregnskab 2. kvt. 2022 revideret samt i Nationalregnskab 2020-2021 september-version. Her kan du også læse mere om den ekstra usikkerhed ved opgørelsen af nationalregnskabet for 2020 og frem på grund af de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien.
Offentlige finanser
Oplysninger om den offentlige saldo og finansielle nettoformue er baseret på opgørelsen af de offentlige finanser og finansielle konti for offentlig forvaltning og service, som blev offentliggjort 28. september i Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 2022.
COVID-19-støtteordninger
De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men påvirker tallene forskelligt. Læs hvordan ordningerne påvirker nationalregnskabsberegningerne i vores arbejdspapirer om COVID-19 under Nationalregnskab.
Betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter
Der er indarbejdet tal for betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen i Betalingsbalance og udenrigshandel juli 2022.
Finansielle konti
Sektorregnskabernes finansielle konti opgøres i samarbejde med Danmarks Nationalbank og er konsistente med de tal, som Nationalbanken offentliggør i dag for Finansielle konti, 2. kvt. 2022.
Sæsonkorrektion
Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden.
Nyt fra Danmarks Statistik
30. september 2022 - Nr. 335
Hent som PDF
Næste udgivelse: 23. december 2022
Kontakt
- Ulla Ryder Jørgensen, tlf. 51 49 92 62
- Jesper Søgaard Dreesen, tlf. 51 64 92 61
Kilder og metode
Sektorregnskabernes vigtigste kilder er den økonomiske aktivitet, der opgøres i nationalregnskabet, regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter samt finansiel statistik vedr. transaktioner og omvurderinger. Læs mere i vores statistik-dokumentation af sektorregnskabernes ikke-finansielle konti og sektorregnskabernes finansielle konti. Læs også en uddybende dokumentation af kilder og metoder af det kvartalsvise nationalregnskab på www.dst.dk/nationalregnskab.