BNP-fremgang på 0,3 pct. i andet kvartal 2023

Nationalregnskab 2. kvt. 2023

Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,3 pct. i andet kvartal 2023, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Medicinalindustrien fortsatte med at være hoveddrivkraften bag væksten i BNP, men også søtransport og den offentlige sektor bidrog positivt til udviklingen. Omvendt var handelsbrancherne med til at dæmpe væksten i BNP. Beskæftigelsen steg med 0,2 pct. i andet kvartal. Denne stigning svarer til 5.900 personer. Målt på halvårsvækst fra første halvår 2022 til første halvår 2023, så ligger BNP og beskæftigelse i 2023 hhv. 1,7 pct. og 1,5 pct. over niveauet fra 2022. Medicinalindustrien var også hoveddrivkraften bag halvårsvæksten i BNP, hvorimod beskæftigelsesfremgangen var mere bredt funderet med fremgang i de fleste brancher. Læs mere om usikkerhed ved denne opgørelse af nationalregnskabet og revisioner siden seneste offentliggørelse under Særlige forhold.

Medicinalindustriens bidrag til dansk økonomi

Medicinalindustriens bidrag til væksten i dansk økonomi har været markant gennem det seneste år. Dette tydeliggøres, når man ser på medicinalindustriens bidrag til BNP-væksten fra første halvår 2022 til første halvår 2023. Medicinalindustriens bruttoværditilvækst (BVT) steg i denne periode med hele 57 pct. Medicinalindustriens bidrag til BNP er også markant. BNP steg i perioden fra første halvår 2022 til første halvår 2023 med 1,7 pct., men uden medicinalindustriens bidrag ville BNP være gået tilbage med 0,3 pct. set over perioden. Selvom medicinalindustrien har stor betydning økonomisk, har den dog ikke særlig indflydelse på beskæftigelsesfremgangen i Danmark. Dette kan skyldes, at en stor del af den fysiske produktion af danske medicinalvarer foregår i udlandet med udenlandsk arbejdskraft. At ekskludere medicinalindustrien fra økonomien tager dog ikke højde for, at medicinalindustrien skaber aktivitet i andre brancher.

Fremgang i forbruget

I andet kvartal gik forbruget i husholdningerne frem med 0,4 pct. Fremgangen skyldtes som i første kvartal stigende bilkøb og forbrug af tjenester, der steg med hhv. 3,5 pct. og 0,5 pct. Det var især øget forbrug af transportydelser, der inden for tjenesterne bidrog til væksten. For andre varer end biler var der samlet en tilbagegang på 0,1 pct., som hovedsagligt havde baggrund i lavere forbrug af energivarer. Det lavere forbrug kommer samtidig med, at udgifterne for husholdningerne til elektricitet og brændsel ligger markant lavere end vanligt grundet sænkelsen af elafgiften.

Kraftig fremgang i transportmiddelinvesteringerne

De faste bruttoinvesteringer steg med 1,4 pct. i andet kvartal. På trods af tilbagegang i næsten alle typer af investeringer modsvarede transportmiddelinvesteringer og intellektuelle rettigheder tilbagegangen, da disse gik frem med hhv. 45,2 pct. og 1,0 pct. Specielt det fortsatte fald i boligbyggeriet på 4,4 pct. medvirkede dog til at dæmpe væksten i bruttoinvesteringerne. For boligbyggeriet har der nu været konstant tilbagegang i mere end to år, hvormed de ligger 23 pct. under niveauet i første kvartal 2021.

Store forskelle i væksten blandt EU's medlemslande

I andet kvartal var der i USA en fremgang på 0,6 pct. i BNP, mens der i EU-27 samlet var nulvækst. Nulvæksten i EU var på baggrund af store forskelle i vækstraterne på tværs af medlemslandene, og hvor især Irland og Polen skilte sig ud med vækst på hhv. 3,3 pct. og -3,7 pct. Sammenligner man BNP for første halvår 2023 og første halvår 2022, har EU samlet haft en vækst på 0,8 pct. Dette skyldes i høj grad stærk økonomisk vækst i de sydeuropæiske lande, hvor især Spanien og Portugal bidrager til den positive fremgang. Til sammenligning har USA haft en økonomisk vækst på 2,2 pct. i denne periode.

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Første offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2023

Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2023. Kvartalsvæksten i BNP er 0,1 procentpoint højere end i BNP-indikatoren, der lå på 0,2 pct. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2023. For de sæsonkorrigerede tal kan forekomme revisioner tilbage til 2020 på baggrund af de nye tal for første halvår af 2023, da disse indgår i beregningen af sæsonmønsteret. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er Nationalregnskab 1. kvt. 2023, revideret. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab (pdf).

Yderligere data om medicinalindustrien

Der kan ved henvendelse udleveres data for medicinalindustriens årlige produktion, forbrug i produktion og bruttoværditilvækst for årene 2021 og 2022. Disse tal for medicinalindustrien for 2021 og 2022 er et særudtræk af ikke-offentliggjorte tal og er derfor behæftet med større usikkerhed end offentliggjorte tal.

Opgørelse af råvare- og engroslagre

Til opgørelsen af de kvartalsvise råvare- og engroslagre for industrien benyttes for første og andet kvartal i 2023 aktuelt en intern version af opgørelsen af lagrene i relation til Industriens produktionsindeks. Denne metode er valgt, da det umiddelbart vurderes, at den giver et mere retvisende billede af de kvartalsvise lagerændringer. Det samme er, som tidligere udmeldt, gældende for færdigvarelagre i industrien for både 2022 og 2023.

Usikkerhed i opgørelsen af Firmaernes køb og salg

I BNP-indikatoren og i den første foreløbige kvartalsvise nationalregnskabsberegning for andet kvartal anvendes en foreløbig, intern version af Firmaernes køb og salg, hvor der er relativt mange imputeringer for køb og salg. Dette skyldes, at der kun indberettes moms kvartalsvist eller halvårligt for en betydelig andel af virksomhederne. Af den grund er denne udgivelse behæftet med større usikkerhed på bl.a. serviceerhverv samt bygge og anlæg. Statistikken over Firmaernes køb og salg juni og juli 2023 offentliggøres først 15. september på grund af den senere indberetningsfrist for juni måned. Ved udgivelsen af Nationalregnskab 2. kvt. 2023 revideret, der offentliggøres 29. september 2023, vil der blive anvendt en version af Firmaernes køb og salg, hvor langt de fleste imputeringer for halvårs- og kvartalsindberetterne er erstattet af faktiske indberetninger.

Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen

Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes bl.a., at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) fører til en øget usikkerhed. Detekteringen af outliere vurderes også at være ekstra følsom for perioden i forbindelse med COVID-19. Outliere detekteres og behandles primært automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden. Den øgede usikkerhed i sæsonkorrektionen betyder også, at man i større grad skal være påpasselig med fortolkningen af den sæsonkorrigerede prisudvikling på kvartaler. Dette hænger sammen med, at tallene sæsonkorrigeres i hhv. løbende priser og kædede værdier, hvorefter prisindekset beregnes som forholdet mellem disse. Der vil ved udgivelsen af Nationalregnskabet 2. kvt. 2023 revideret, der offentliggøres 29. september, være indarbejdet en opdatering af modellerne i sæsonkorrektionen.