Markant BNP-fremgang i 2024

Nationalregnskab 4. kvt. 2024 og året 2024

Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 3,6 pct. for året 2024. I fjerde kvartal voksede BNP med 1,6 pct., når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Dette viser den første beregning af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2024. Industrien og særligt medicinalindustrien har været hoveddrivkraften bag væksten i fjerde kvartal samt for hele året 2024. Nationalregnskabsopgørelsen for 2024 er behæftet med større usikkerhed end normalt og bør fortolkes med større forsigtighed end vanligt. Denne usikkerhed knytter sig primært til opgørelsen af de dele af økonomien, hvor der ikke foreligger et datagrundlag og derfor er baseret på beregningsregler. De faste beregningsregler kan være udfordret af ændringer i virksomhedernes ageren samt enkeltstående større virksomheders ekstraordinære betydning for dansk økonomi. Det er derfor vanskeligere end normalt at sammenstille helhedsbilledet af økonomien. Læs mere om usikkerhed ved denne opgørelse af nationalregnskabet og revisioner siden seneste offentliggørelse under Særlige forhold.

Markant bidrag fra medicinalindustrien til dansk økonomi

De seneste år har medicinalindustrien haft meget stor betydning for dansk økonomi, hvilket tydeliggøres, når man ser på medicinalindustriens udvikling for 2024. Medicinalindustriens bruttoværditilvækst (BVT) steg i 2024 med over 30 pct. I 2024 voksede den samlede danske økonomi målt ved BVT med 3,9 pct. i forhold til sidste år. Uden medicinalindustriens bidrag ville BVT være steget med 1,8 pct. Når medicinalindustriens bidrag til BVT-væksten ekskluderes, tages der dog ikke højde for, at medicinalindustrien også skaber aktivitet i andre brancher.

Eksporten driver fremgang i efterspørgslen

Den samlede import havde en fremgang på 0,7 pct. i fjerde kvartal og 1,7 pct. for hele året, der var drevet af importen af tjenester. På den anden side af handelsbalancen havde den samlede eksport en stigning på 4,1 pct. i fjerde kvartal. Fremgangen var især drevet af vareeksporten, der steg med 4,6 pct., mens tjenesteeksporten steg med 3,2 pct. For hele året havde eksporten en pæn fremgang på 7,6 pct., specielt for eksport af varer med en fremgang på 9,8 pct. Eksport fra medicinalindustrien samt søtransport driver fremgangen i eksporten og derved i efterspørgslen. Blandt andre efterspørgselskomponenter har en stigning i det offentlige forbrug på 1,6 pct. i fjerde kvartal og 1,8 pct. for hele året også bidraget positivt til væksten. Investeringerne havde en tilbagegang på 0,8 pct. i fjerde kvartal, hvilket skal ses i lyset af en tilbagegang i transportmiddelsinvesteringerne på 7,7 pct. samt i boligbyggeri på 2,1 pct. For hele 2024 var der en lille tilbagegang for investeringerne på 0,1 pct. Trods fald i transportmidlerne i fjerde kvartal havde de en fremgang på 30,5 pct. for hele 2024, hvilket modsvarede et fald i maskininvesteringerne på 10,7 pct. for hele året.

Stigning i husholdningernes forbrug

Husholdningernes forbrug steg i fjerde kvartal med 0,6 pct. Denne stigning kan især tilskrives stigninger i køb af køretøjer og forbrug af andre varer, der steg med hhv. 3,0 og 1,2 pct. For året 2024 havde husholdningers forbrug en fremgang på 0,9 pct., der særligt var præget af fremgang i køb af køretøjer samt fritid, kultur og sport på hhv. 4,4 og 7,8 pct. Omvendt trak tilbagegang i forbrug af fødevarer, drikkevarer og tobak samt beklædning og fodtøj det samlede forbrug ned. I perioden 2018-2024 var den gennemsnitlige årlige vækst for husholdningers forbrug på 1,2 pct. Til sammenligning var den gennemsnitlige årlige vækst på 2,3 pct. i perioden 2012-2018.

Markante udsving i lagre skal fortolkes med påpasselighed

Der har været store bevægelser i lagerændringerne i 2024. I første, tredje og fjerde kvartal var der en betydelig nedgang i lagrene, når der ses på sæsonkorrigerede tal. I andet kvartal steg den samlede lageropbygning derimod markant. Udsvingene betyder, at de mekanisk beregnede vækstbidrag giver et negativt vækstbidrag fra lagerforøgelser til BNP på -1,8, -1,4 og -0,6 procentpoint i hhv. første, tredje og fjerde kvartal og omvendt et positivt vækstbidrag på 2,5 procentpoint i andet kvartal. Disse vækstbidrag skal dog fortolkes med stor påpasselighed, bl.a. fordi sæsonkorrektion af lagrene er behæftet med betydelig usikkerhed. Vækstbidragene kan derudover ikke bruges til at udregne alternative skøn for BNP-væksten ekskl. lageropbygning ved at fratrække disse vækstbidrag fra BNP-væksten. Dette skyldes bl.a., at forskellige typer af lagre har en forskellig importandel. Når der f.eks. importeres råvarer, der lægges på lager til senere forarbejdning i industrien, påvirker det ikke den danske BNP-vækst. Tilsvarende for handelsvarer, hvor placering af importerede varer på et engroshandelslager til senere salg heller ikke påvirker dansk BNP-vækst. Til opgørelse af lageropbygningen i nationalregnskabet benyttes oplysninger om lagre fra Industriens produktion og omsætning samt Engroshandlens lagre.

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Første offentliggørelse af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2024

Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2024. For første, andet og tredje kvartal er nationalregnskabet genberegnet med de mest opdaterede kilder. Dette har medført, at BNP-væksten er revideret op med hhv. 0,4, 0,2 og 0,4 procentpoint i første, andet og tredje kvartal. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2024. De nye tal for 2024 kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2021. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er Nationalregnskab 3. kvt. 2024, revideret. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab (pdf).

Første opgørelse af nationalregnskabet for året 2024

Denne opgørelse af det kvartalsvise nationalregnskab er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for hele året 2024. Den endelige opgørelse af 2024 vil foreligge i juni 2027, hvor det mest detaljerede kildegrundlag foreligger. Indtil da vil der systematisk blive indarbejdet opdaterede kilder i opgørelsen, når de bliver tilgængelige.

Nationalregnskabsopgørelsen for 2024 er behæftet med større usikkerhed end normalt og bør fortolkes med større forsigtighed end vanligt. Denne usikkerhed knytter sig primært til opgørelsen af de dele af økonomien, hvor der ikke foreligger et datagrundlag og derfor er baseret på faste beregningsregler. Dette drejer sig især om forbrug i produktion, investeringer samt lagerbevægelser. Et egentligt datagrundlag for disse områder forefindes først, når Regnskabsstatistikken forefindes. Regnskabsstatistikken opgøres kun for årstal og forefindes 1¼ år efter årets udgang og er indarbejdet i nationalregnskabet offentliggjort ultimo juni samme år, dvs. 1½ år efter årets udgang.

De faste beregningsregler ved opgørelsen af de foreløbige kvartalsvise nationalregnskaber kan for tiden være udfordret af ændringer i virksomhedernes ageren samt enkeltstående større virksomheders ekstraordinære betydning for dansk økonomi. Det er derfor vanskeligere end normalt at sammenstille helhedsbilledet af økonomien. Ud over en øget usikkerhed på fx BNP-væksten via usikkerhed på forbrug i produktion er der i denne opgørelse derfor også en øget usikkerhed på især investeringer og lagerbevægelser. For investeringerne er der herunder en betydelig usikkerhed for investeringer i intellektuelle rettigheder, som hovedsageligt består af investeringer i forskning og udvikling samt software.

I statistikdokumentationen om Nationalregnskab kan findes en mere detaljeret kildeoversigt. Desuden kan ændringer i væksten fra version til version findes i versionstabellen for forsyningsbalancen.

Større usikkerhed i opgørelsen af beskæftigelse mv.

Denne første foreløbige opgørelse af beskæftigelse, præsterede timer og løn for fjerde kvartal er baseret på et datagrundlag, hvor kvartalets to første måneder er baseret på en foreløbig intern beregning af Arbejdstidsregnskabet, mens kvartalets sidste måned er en fremskrivning foretaget i forbindelse med sæsonkorrektionen (X13-ARIMA-SEATS). Udviklingen i nationalregnskabets beskæftigelse, præsterede timer og løn følger som hovedregel udviklingen i Arbejdstidsregnskabet for de ikke-sæsonkorrigerede tal.

Ved den reviderede offentliggørelse af Nationalregnskabet den 31. marts 2025 er opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn baseret på det til den tid offentliggjorte Arbejdstidsregnskab.

Tal for medicinalindustrien i dansk økonomi

Kvartalsvise nationalregnskabstal for medicinalindustrien samt for dansk økonomi ekskl. medicinalindustrien kan findes her: Medicinalindustrien i dansk økonomi.

Tallene er et særudtræk og særberegning pba. det kvartalsvise nationalregnskab. Tallene er derfor behæftet med større usikkerhed end i det offentliggjorte nationalregnskab såsom tallene i denne Nyt.

Usikkerhed i opgørelse af Firmaernes køb og salg

Til opgørelsen af nationalregnskabet for fjerde kvartal bruges en foreløbig, intern version af Firmaernes køb og salg, hvor der er relativt mange imputeringer for køb og salg. Dette skyldes, at der kun indberettes moms kvartalsvist eller halvårligt for en betydelig andel af virksomhederne. Opgørelsen af Firmaernes køb og salg december 2024 er af den grund behæftet med større usikkerhed på bl.a. serviceerhverv samt bygge og anlæg ved denne udgivelse. Ved udgivelsen af Nationalregnskab 4. kvt. 2024 revideret, der offentliggøres 31. marts 2025, vil der blive anvendt en version af Firmaernes køb og salg, hvor langt de fleste imputeringer for halvårs- og kvartalsindberetterne er erstattet af faktiske indberetninger.

Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen

Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19, høj inflation og andre betydelige begivenheder, der har givet usædvanligt store udsving i økonomien på kort sigt. Det skyldes bl.a., at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) fører til en øget usikkerhed. Detekteringen af outliere vurderes også at være ekstra følsom for perioden i forbindelse med COVID-19 m.m. Outliere detekteres og behandles primært automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-ARIMA-SEATS-metoden. Den øgede usikkerhed i sæsonkorrektionen betyder også, at man i højere grad skal være påpasselig med fortolkningen af den sæsonkorrigerede prisudvikling på kvartaler. Dette hænger sammen med, at tallene sæsonkorrigeres i hhv. løbende priser og kædede værdier, hvorefter prisindekset beregnes som forholdet mellem disse.