Gå til sidens indhold

Indberetning via IDEP

Via indberetningssystemet IDEP kan man både indtaste oplysninger manuelt og uploade filer med data fra virksomhedens interne systemer.

Intrastat, Udenrigshandel med tjenester, Udenrigshandel med økologiske varer, Industriens salg af varer, Lønstatistik og Fravær kan indberettes via IDEP.

Bemærk, at EU-salg uden moms (DK VIES) p.t. ikke kan indberettes til SKAT via IDEP. Indberet EU-salg uden moms via Skattestyrelsens hjemmeside.

Følg links til oplysningssider om de enkelte indberetninger nedenfor, eller start indberetning med MitID Erhverv her:

Start IDEP

Intrastat

Oplysninger om eksporterede og importerede varer indberettes månedligt via IDEP. Oplysningerne kan trækkes ud fra virksomhedens interne systemer og indberettes via filupload i IDEP. Det er også muligt at indtaste oplysningerne manuelt og gemme de mest benyttede lande- og varekoder til kommende indberetninger. 

Læs mere og start indberetning.

Udenrigshandel med tjenester

Oplysninger om tjenestehandel indberettes månedligt eller kvartalsvist via IDEP. Oplysningerne kan trækkes ud fra virksomhedens interne systemer og indberettes via filupload i IDEP. Det er også muligt at indtaste oplysningerne manuelt og gemme de mest benyttede lande- og tjenestekoder til kommende indberetninger.

Læs mere og start indberetning.

Udenrigshandel med økologiske varer

Oplysninger om andel af økologiske varer i import og eksport indberettes årligt via IDEP. Virksomheden modtager oversigt over samlet international handel med varer, der kan være økologiske. Filen suppleres med oplysning om økologisk andel og uploades til Danmarks Statistik via IDEP.

Læs mere og start indberetning.

Industriens salg af varer

Oplysninger om salg af varer og tjenester og samlet omsætning indberettes kvartalsvist via IDEP. Oplysninger om solgte varer og tjenester kan trækkes ud fra virksomhedens interne systemer og indberettes via filupload i IDEP. Det er også muligt at indtaste oplysningerne manuelt og gemme de mest benyttede vare- og tjenestekoder til kommende indberetninger. 

Læs mere og start indberetning.

Lønstatistik

IDEP kan anvendes til upload af lønoplysninger i en Excel-fil eller en datafil fra virksomhedens lønsystem. 

Læs mere og start indberetning.

Fravær

IDEP kan anvendes til upload af oplysninger om fravær i en Excel-fil eller en datafil fra virksomhedens løn- eller fraværssystem.

Læs mere og start indberetning.

EU-salg uden moms

EU-salg uden moms (DK VIES) kan p.t. ikke indberettes til SKAT via IDEP.  Indberet til EU-salg uden moms via Skattestyrelsens hjemmeside.

Kontakt Skattestyrelsens support: 72 22 28 67, hvis du har spørgsmål til EU-salg uden moms.