Præcision og pålidelighed

Samlet præcision

Der er ikke foretaget målinger af størrelsen af revisioner mv.

Generelt er kvaliteten af data blevet betydeligt bedre med brug af de nye eIndkomst-kilder. Tidligere blev ATR beregnet ved at sammensætte et væld af forskellige kilder. Efter omlægningen i 2012 bygger ATR primært på eIndkomst-kilder. Dermed er datagrundlaget det samme for de fleste af de kilder der indgår i ATR, hvilket sikrer en høj grad af intern konsistens. Endvidere er datomarkeringerne, for hvornår et job er aktivt, blevet langt mere præcis, både i de årlige strukturstatistikker for job og beskæftigelse ultimo november og fordelingen hen over året. Branche- og sektorplaceringerne er i eIndkomst baseret på aktuelle arbejdspladsplaceringer af lønmodtagere. Dermed er disse væsentlig mere præcise end de fremskrivninger der lå til grund for det tidligere ATR. Timeropgørelserne er blevet meget mere præcise, både fordi datomarkeringerne for hvornår jobbet er aktivt er blevet meget mere præcise, men også fordi der med eIndkomst nu foreligger en totalopgørelse af lønmodtageransættelsesforhold hvortil der også indberettes timetal.

Ikke blot er der sket en stor kvalitetsforbedring med overgangen til eIndkomst. Over tid bliver eIndkomst også bedre. Således er et kvalitetsmål for beregningen af præsterede timer, hvor stor en andel af de indberettede betalte timer til eIndkomst, der er blevet imputeret, fordi de enten ikke er blevet indberettet eller fordi de er vurderet til at være invalide:

Generelt er der således en tendens til, at flere og flere indberetter betalte timer til eIndkomst, hvilket sikrer en bedre kvalitet hen over tid. Endvidere er retningslinjerne fra SKAT vedrørende indberetning af betalte timer til eIndkomst blevet klarere, og præcisionen og kendskabet til begreberne er øget hos indberetterne over tid, således at man fx bliver opmærksom på at ubetalte fraværstimer ikke skal indgå i de indberettede betalte arbejdstimer.

Stikprøveusikkerhed

Ikke relevant for denne statistik.

Anden usikkerhed

En del indberetninger til eIndkomst for lønmodtagere mangler oplysninger om betalte timer eller de indberettede oplysninger er blevet vurderet til at være invalide. Derfor imputeres (estimeres) løntimer for disse indberetninger.

Det antages i ATR at ultimo november beskæftigelse i RAS og antal job i EBS er lig den gennemsnitlige beskæftigelse (antal job) pr. dag i november måned. Dette gøres, fordi daglige oplysninger om beskæftigelse og antal job ikke er til rådighed.

Strukturstatistikkerne RAS og EBS lægger i ATR niveauerne for de enkelte variable. Konjunkturstatistik benyttes til at fremskrive disse niveauer hen over året. Kun de kategorier, hvor der er findes værdier i RAS/EBS, vil blive fremskrevet. Er værdien under henholdsvis 100 bijob eller 200 primære job ultimo november, så holdes dette niveau konstant hen over året (faktor=1). Er der for få observationer i BfL i kategorien hen over året benyttes udviklingen fra BfL på et mere aggregeret niveau (typisk fra et mere aggregeret brancheniveau).

Når AKU anvendes til at justere for, hvor meget mere selvstændige og medarbejdende ægtefæller arbejder end lønmodtagere, er det ikke muligt for os at tage højde for, at selvstændige har en tendens til at overrapportere mere end lønmodtagere.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Usikkerheden på tallene fra Arbejdstidsregnskabet hænger sammen med usikkerheden på de kilder, der anvendes. Den kilde, der anvendes helt grundlæggende til beskrivelse af niveau og udviklinger for lønmodtagere i ATR, er eIndkomst, hvilket er et register baseret på oplysninger som arbejdsgiverne sender ind til SKAT. Da dette er oplysninger (fx løn) som medarbejderne bliver beskattet ud fra, er kvaliteten af disse oplysninger relativ høj. Endvidere vil den begrebsmæssigt konsistente, og over tid ensartede bearbejdning af kilderne, bidrage til en reduktion af usikkerheden på tallene fra Arbejdstidsregnskabet. Især betyder sammenstillingen af primærkilderne i et samlet system, at der i mange tilfælde afsløres fejl, der således ikke slår igennem i det endelige ATR. Disse fejl og uregelmæssigheder bliver tilbagerapporteret til primærkilderne, hvorved arbejdet med integration af data er med til at øge den generelle datakvalitet i primærstatistikkerne.

For en beskrivelse af usikkerhed på de anvendte primærkilder henvises til deres Statistikdokumentation.

• Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik RAS
• Erhvervsbeskæftigelsen EBS
• Lønstrukturstatistikken LON
• Arbejdskraftundersøgelsen AKU
• Beskæftigelse for Lønmodtagere BfL

Selvstændige og medarbejdende ægtefæller er den gruppe, for hvem der findes de mindst præcise oplysninger om antal job (med aktivitet over 1 ugentlig arbejdstime), joblængder (varighed af de enkelte job) og arbejdsomfang i de enkelte job i datakilderne. Konsekvensen er, at informationerne om beskæftigelse, job og timer for selvstændige og medarbejdende ægtefæller i arbejdstidsregnskabet er behæftet med en relativt større grad af usikkerhed end den er for lønmodtagere.

Når AKU anvendes til at justere for, hvor meget mere selvstændige og medarbejdende ægtefæller arbejder end lønmodtagere, er det ikke muligt for os at tage højde for, at selvstændige har en tendens til at overrapportere mere end lønmodtagere. Det ville være yderst subjektivt at indføre en faktor for, hvor meget, vi mener, de overrapporterer mere end lønmodtagere. Men vi har en formodning om, at denne overrapportering er størst i de tilfælde, hvor arbejdsstedet for den selvstændige (og den medarbejdende ægtefælle) er den selvstændiges bopæl, idet man her må formode, at forholdet mellem arbejdstid og fritid er mere udvisket. Det drejer sig primært om beskæftigelse i landbrug mv. samt mindre virksomheder indenfor detailhandel og hotelvirksomhed.

I eIndkomst indberettes oplysninger om betalte timer i (lønmodtager) jobbet i den enkelte referencemåned. Kvaliteten af disse oplysninger afspejler naturligvis, hvor gode indberetningerne er. Generelt er det vores fornemmelse, at der er tale om oplysninger af høj kvalitet. Det er især omkring indberetninger af ubetalte fraværstimer og overarbejdstimer der kan være kvalitetsproblemer i eIndkomstmaterialet. Manglende nedskrivning af betalte timer som følge af ubetalt fravær medfører en overvurdering af betalte timer. Manglende registrering af betalt overarbejde vil medføre en undervurdering af betalte timer. Typisk er registreringsproblemet større omkring ubetalte fraværstimer. Der kan, specielt for månedslønnede der ikke har betalt fravær, være et problem i, at timetallet ikke altid er nedskrevet tilstrækkeligt i perioder med fravær. Når indberetterne bliver opmærksomme på, at timetallet skal ændres, når der er ubetalt fravær, og de pludselig begynder at indberette disse korrekt, så påvirker dette fremskrivningen af timer hen over året og udviklingen fra år til år. Desværre sker denne øgede opmærksomhed på timeindberetningen ikke på samme tid for alle, men sker drypvist, hvorfor det kan være svært at opdage disse fejlindberetninger i produktionssystemet og rette bagud i tid. I forbindelse med offentliggørelsen af ATR 4. kvartal 2012 i marts 2013 er der justeret for sådanne fejlindberetninger til eIndkomst for månedslønnede i kommuner og regioner tilbage i tid (for perioden januar 2008 til august/september 2011). Det er gjort ved at anvende månedlige indberetninger til lønstatistikken om fraværstimer, som lønmodtagerne ikke får løn for. Lønstatistikkens timeindberetninger er mere detaljerede opdelt end timeindberetningerne til eIndkomst.

I forbindelse med offentliggørelsen af ATR juni 2015 (1. kvartal 2015 og årligt ATR 2014), er der i ATR rettet for manglende optjening af ferie under lærernes lockout i foråret 2013. Den manglende optjening af ferierettigheder har påvirket betalte timer i eIndkomst (og dermed BfL og Offentlig beskæftigelsesstatistik), men da det er reelt at antallet af betalte timer falder, skal der ikke korrigeres for dette i BfL og Offentlig beskæftigelsesstatistik. Men i ATR skal den manglende optjening af løn under ferie ikke påvirke de præsterede timer, da lærerne - af denne årsag - ikke har arbejdet mindre end de ellers ville have gjort.

Der er med offentliggørelserne i juni 2015 endvidere korrigeret for udviklingen i præsterede timer for personer der overgår fra den gamle fleksjob ordning til den nye fleksjobordning. Den 1. januar 2013 indførtes en ny fleksjobordning. Fleksjob, der er påbegyndt efter ændringen, vil altid høre under den nye ordning, mens fleksjob påbegyndt før 2013 kan fortsætte under den gamle ordning. Under den gamle fleksjobordning udbetaler arbejdsgiveren i de fleste tilfælde fuld løn, selv om arbejdstiden normalt er væsentlig lavere. Arbejdsgiveren modtager til gengæld et offentligt tilskud. Under den nye ordning udbetaler arbejdsgiveren derimod kun løn for den aftalte arbejdstid, mens personen på fleksjob modtager en social ydelse fra kommunen. Personer under den gamle fleksjobordning indgår derfor som regel med et antal betalte timer svarende til fuld tid, mens personer under den nye fleksjobordning normalt indgår med et væsentligt lavere timetal. BfL og Offentlig beskæftigelsesstatistik skal ikke justeres, idet timebegrebet her er betalte timer. Se i øvrigt notat Fleksjobordningens betydning for lønmodtagerbeskæftigelsen. Men i ATR er der med offentliggørelserne i juni 2013 justeret i de præsterede timer for at minimere dette administrative databrud i tidsserien således at de personer, der har været på den gamle ordning men overgår til ny fleksjob ordning, i ATR bevarer deres timetal fra den gamle ordning. Personer der kun optræder i den nye fleksjob ordning vil ikke blive justeret, da vi ikke har et bud på et fiktivt timetal såfremt de ville have været på den gamle ordning. Personer der kun optræder i den gamle fleksjobordning bliver heller ikke justeret.

Det har endnu ikke været muligt at anvende konjunkturkilder til belysning af orlov hen over året, bl.a. fordi det endnu ikke har været muligt entydigt at afgøre, hvornår orlovsoplysningerne hidrører fra beskæftigelse, og hvornår de relaterer sig til personer udenfor beskæftigelse. Det er planen, at der i ATR bliver indarbejdet en bedre belysning af orlov fra beskæftigelse hen over året, når ATR indarbejder det nye arbejdsmarkedsregnskab (AMR) som hovedkilde i 2016.

Det er i arbejdstidsregnskabet antaget, at personer på orlov ikke har præsterede betalte timer. Denne antagelse er gjort, fordi vi ikke kan belyse de præsterede timer under orlov mere nøjagtigt, selv om det i princippet er muligt at være fx på deltids-barselsorlov.

De forskydelige helligdages placering har stor betydning for antallet af præsterede arbejdstimer. Arbejdstidsregnskabet sæsonkorrigeres med en model, der så godt, som det er muligt, tager højde for de forskydelige helligdages placering. På trods heraf betyder påskens placering lige i starten af andet kvartal i 2015, at der er større usikkerhed end normalt mht. den sæsonkorrigerede udvikling i antal præsterede arbejdstimer fra første til andet kvartal.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Det kvartalsvise arbejdstidsregnskab vil løbende blive publiceret i overensstemmelse med Danmarks Statistiks retningsgivende mål, hvilket for kvartalsstatistikkernes vedkommende vil sige senest ved udgangen af det efterfølgende kvartal.

Beskæftigelse for lønmodtagere foreligger både i en foreløbig version og en endelig version, hvorfor de to seneste kvartaler vil blive revideret ved hver kvartalsopgørelse. Når der indarbejdes nye strukturdata (beskæftigelsesstatistikregisteret og lønstrukturstatistikken) i forbindelse med opgørelsen af det årlige ATR, vil niveauerne fra og med dette år blive revideret, dvs. også i hele fremskrivningsperioden. Når strukturdata er indarbejdet, anses data i arbejdstidsregnskabet for at være endelige. Dog kan data i arbejdstidsregnskabet revideres som følge af opdaterede værdier i primærkilderne, ved metodeændringer eller anvendelse af nye oplysninger og kilder.