Statistisk behandling

Kilder

De tre hovedkilder til beregningerne i arbejdstidsregnskabets opgørelse er:

1. eIndkomst: eIndkomst danner grundlag for såvel registerbaserede struktur- og konjunkturopgørelser:
2. Lønstrukturstatistikken se Statistikdokumentation LON
3. Arbejdskraftundersøgelsen se Statistikdokumentation AKU

Med hensyn til (1) eIndkomst kilder, så er beskæftigelsesstatistikregisteret baseret på eIndkomst, og dette register danner grundlag for strukturstatistikkerne RAS og EBS:

• den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik se Statistikdokumentation RAS og for
• Erhvervsbeskæftigelsen se Statistikdokumentation EBS

I Arbejdstidsregnskabet anvendes beskæftigelsesstatistikregistrets oplysninger om job og beskæftigelse ultimo november samt lønsum og betalte timer i hele året.

De strukturoplysninger ATR har indarbejdet for 2013 på baggrund af Beskæftigelsesstatistikregisteret (grundlaget for den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, RAS, og erhvervsbeskæftigelsen ultimo november 2013) er baseret på en særlig version alene til internt brug for arbejdstidsregnskabet, nationalregnskabet og regnskabsstatistikken, hvor de gamle metoder og kilder er anvendt. Denne interne version er benyttet for ikke at lave databrud i de omtalte statistikker.

Endvidere er konjunkturstatistikken BfL baseret på eIndkomst:

• Beskæftigelse for Lønmodtagere se Statistikdokumentation BfL.

Beskæftigelse for lønmodtagere indeholder månedlige oplysninger om job, betalte timer og lønsum hen over året for lønmodtagere. Oplysningerne bruges i ATR til at fremskrive lønsum, timer, beskæftigelse, hoved- og bijob for lønmodtagere hen over året samt fremskrivninger i perioder, hvor der ikke foreligger strukturstatistikker.

(2) Lønstrukturstatistikken benyttes i ATR til at konvertere betalte timer til præsterede timer i året.

Hvor ovennævnte strukturstatistikker lægger niveauet for opgørelserne i ATR, så benyttes konjunkturstatistikkerne til at beskrive udviklingen hen over året. Data i ATR summeres (aggregeres) inden de integreres og fremskrives, således at outputdata alene foreligger opdelt på socio-økonomisk status (om man er lønmodtager, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle), brancher, sektor, køn og 5 grupper af arbejdsomfang.

(3) AKU benyttes til at beskrive udviklingen i præsterede timer hen over året. Endvidere benyttes AKU til at belyse påskens effekt pr. fraværsdag på fordelingen af præsterede timer mellem marts og april måned. Herefter er påskeeffekten beregnet ved at tælle, hvor mange dage af påsken der falder i hver af de to måneder i de enkelte år.

AKU benyttes også til at fremskrive beskæftigelse og job for selvstændige og medarbejdende ægtefæller i perioden efter seneste novemberopgørelse af beskæftigelsesstatistikregisteret. Endelig benyttes AKU til at beskrive, hvor mange flere timer selvstændige og medarbejdende ægtefæller præsterer i forhold til lønmodtagere.

For selvstændige og medarbejdende ægtefæller er beskæftigelses- og jobudviklingen beregnet som en jævn udvikling fra én strukturopgørelse til den næste (beskæftigede i RAS og antal job i Erhvervsbeskæftigelsen), dog er rullende årsopgørelser (de seneste 4 kvartaler) fra AKU benyttet til fremskrivning i perioden efter seneste strukturopgørelse (dvs. efter ult. nov. 2011).

Udgangspunktet for beregningen af præsterede timer for selvstændige og medarbejdende ægtefæller er præsterede timer pr. job for lønmodtagere. Disse timer opregnes med antallet af job for selvstændige og medarbejdende ægtefæller og justeres med, hvor meget mere selvstændige og medarbejdende ægtefæller arbejder i forhold til lønmodtagere iflg. AKU.

Den gennemsnitlige beskæftigelse (og gennemsnitlige antal job) i året er beregnet som et gennemsnit af årets 4 kvartalers beskæftigelse (henholdsvis 4 kvartalers antal job). På baggrund af fremskrivningerne er det muligt at udarbejde en foreløbig årlig opgørelse for den periode, der ligger efter de seneste strukturopgørelser.

Ved valget af kilder til ATR lægges der således vægt på de stærke sider i de enkelte statistikker. Årlige registerdata udnyttes til at sikre fuld dækning i opgørelsen af beskæftigelse, antal job, lønsum og betalte timer. Registerbaseret konjunkturstatistik benyttes til at beskrive udviklingen hen over året i de samme variable. Oplysninger fra virksomhedernes lønsystemer udnyttes til at konvertere oplysninger om betalte timer til præsterede timer i året. Personinterview benyttes til at skaffe oplysninger om fordelingen af præsterede timer hen over året samt oplysninger om de grupper, som registrene ikke dækker.

Arbejdstidsregnskabet gør alene brug af allerede eksisterende statistikker, der siden hen bearbejdes til Arbejdstidsregnskabets begreber. Arbejdstidsregnskabet er fleksibelt i anvendelsen af primærkilder, forstået på den måde, at eksisterende kilder kan udskiftes, hvis nye og bedre kilder udvikles. Valget af primærkilde er bestemmende for omfanget af den nødvendige databearbejdning. Når de forskellige datakilder integreres vil alle begreber være konsistente og tilpasset de internationale standarder og alle variable vil opfylde de gældende systemkrav.

Indsamlingshyppighed

Ikke relevant for denne statistik, idet Arbejdstidsregnskabet alene gør brug af allerede eksisterende statistikker (dvs. ingen nye indberetninger).

Indsamlingsmetode

Ikke relevant for denne statistik, idet Arbejdstidsregnskabet alene gør brug af allerede eksisterende statistikker, se afsnit 'Kilder'.

Datavalidering

Data er i forvejen kontrolleret for fejl i de primære statistikker. I ATR foretages yderligere kontroller, fejlsøgning og fejlretning. Dette sker dels på baggrund af informationer fra producenterne af inputkilderne, dels som systematiske kontroller af serierne over tid (primært ved at vurdere grafer af seriers udvikling over tid) samt kontroller af intern konsistens mellem variable (der tilsvarende vurderes ved hjælp af grafer af serier over tid), og dels ved sammenligninger med anden offentliggjort statistik. Endelig diskuteres udviklingerne systematisk med interessenter fra andre statistikker internt i Danmarks Statistik, bl.a. i forbindelse med konjunkturinteressegrupper (hvor data typisk vurderes på det niveau som NYT-artikler fra Danmarks Statistik offentliggøres på, hvilket for kvartalsstatistikken vil sige på 10-branchegruppering, og to sektorer). Når udviklingerne ser underlige ud, så udredes årsagen til dette, eventuelt med bistand fra producenterne til inputstatistikkerne. Som regel er der en reel forklaring bag udviklingen, og er udviklingen meget markant, kan dette føre til udredninger, hvor erfaringerne dokumenteres. Såfremt der er tale om fejl, så lægges der rettelser ind i ATR-statistiksystemet. I enkelte tilfælde kan udredningerne medføre rettelser i de primære statistikker.

Hver serie bliver gemmemgået kvartalsvist ved at vurdere serierne over tid (figurer med månedstal fra 2008 og frem) på niveau:

• lønmodtagere: 127-branchegruppering*sektor2
• selvstændige og medarbejdende ægtefæller: 36-branchegruppering

I forbindelse med de årlige opgørelser fejlsøges endvidere på køn og fuldtid/deltid.

Beregninger der skal illustrere intern konsistens i ATR (hvilket tilsvarende vurderes figurativt over tid på ovenstående niveau):

• Præsterede timer pr. lønmodtager
• Præsterede timer pr. beskæftiget
• Implicit timeløn (lønsum for lønmodtagere/præsterede timer for lønmodtagere)
• Løn pr. lønmodtager (lønsum/antal lønmodtagerbeskæftigede)

Sammenligninger med offentliggjorte statistikker:

• Nationalregnskabet (beskæftigelse, timer og lønsum)
• Beskæftigelse for Lønmodtagere (BfL) (fuldtidsbeskæftigelse, job og lønsum)
• Offentlig beskæftigelsesstatistik
• Lønindeks for den private og offentlige sektor
• Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) (beskæftigelse og timeudvikling)
• Beskæftigede ved bygge- og anlægsvirksomhed

Databehandling

Beskæftigelse og job fremkommer som et gennemsnit af det pågældende år henholdsvis kvartal. Præsterede timer og lønsum refererer til aktiviteten i det pågældende år henholdsvis kvartal.

Udgangspunktet for beregningen af den gennemsnitlige beskæftigelse og det gennemsnitlige antal job er statusoplysninger om antal beskæftigede og antal job ultimo november ifølge den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) og erhvervsbeskæftigelsen (EBS). Dette beskæftigelsesniveau hhv. jobniveau repræsenterer den gennemsnitlige beskæftigelse hhv. det gennemsnitlige antal job pr. dag i november måned. Udviklingen i antal beskæftigede og antal job hen over året beregnes ved at overføre den månedlige udvikling i antal beskæftigede og antal job ud fra de tilgængelige konjunkturkilder. Når det gennemsnitlige antal beskæftigede hhv. det gennemsnitlige antal job i kvartalet eller år beregnes, sker dette som et gennemsnit af de 3 måneder i kvartalet, hhv. 12 måneder i året. Præsterede timer i kvartalet hhv. året beregnes som summen af præsterede timer i de tre måneder i kvartalet hhv. 12 måneder i året. Tilsvarende beregnes lønsum i kvartalet hhv. året beregnes som summen af lønsum i de tre måneder i kvartalet hhv. 12 måneder i året.

ATR er en statistik, der bygger på integration af en mængde inputkilder/ eksisterende statistikker. I ATR foregår der løbende rigtigt meget udviklingsarbejde i form af revisioner som følge af nye datainputkilder, databrud i eksisterende inputkilder, nye brancheformater, nye sektorkoder, nye eller ændrede behov hos brugerne (nationale og internationale), behov for tilbageskrivning af data til perioder det nuværende system ikke dækker osv. En særlig arbejdsproces, der ikke falder regelmæssigt hen over året, er metodebeskrivelser, besvarelse af diverse spørgeskemaer (om strategi, sammenlignelighed til andre statistikområder, metodeudvikling mv.), opdatering af publiceringskalendere, dannelse af særlige data til STS (f.eks. vægte, ændringer til population og grupper i STS-dataleverancer, ændringer til sæsonkorrektion mv.). Disse arbejdsprocesser kan involvere arbejde og koordinering mellem medarbejdere i forskellige kontorer eller afdelinger i Danmarks Statistik. Disse opgaver kan godt blot starte med en ekstern forespørgsel og ende efter udredning og svar. Ved større ændringer kan der være behov for udredende analyser og udarbejdelse af notater, til intern brug, til Eurostat eller til en hjemmeside i Danmarks Statistik (f.eks. under statistikemnet Beskæftigelse). Dette vil typisk ske i forbindelse med indarbejdelse af årlige data og ved større revisioner (hvor data typisk revideres i hele tidsseriens længde). Hvis udredningerne resulterer i anbefalinger om at revidere (hele eller dele af) ATR, påbegyndes et nyt projekt.

De detaljerede arbejdsprocesser i den driftsmæssige afvikling af ATR findes beskrevet i arbejdsprocesdokumentation af arbejdstidsregnskabet (ATR). I denne beskrivelse er ovenstående arbejdsprocesser ikke beskrevet.

Korrektion

Der laves ikke korrektioner af data udover hvad der allerede er beskrevet under datavalidering, databehandling og sæsonkorrektion.