Indhold

Indholdsbeskrivelse

Tabellerne vedrørende de kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning belyser tilgangen af kulturel og kreativ dansk produktion fordelt på anvendelsesorienterede kategorier af kulturelle og kreative erhverv i en nationalregnskabsmæssig ramme.

Tabellerne tager udgangspunkt i 6-cifrede branchekoder fra Dansk Branchekode 2007, som relaterer sig til de kulturelle og kreative erhverv. På baggrund af branchernes beskæftigelse og omsætning i Den Generelle Firmastatistik samt eksport og import i statistikken Udenrigshandel med varer, samt Udenrigshandel med tjenester, beregnes deres afspejling i Nationalregnskabets tre hovedkonti i form af varer og tjenester, produktion og indkomstdannelse.

I tillæg til disse direkte effekter, muliggør sammenkædningen med nationalregnskabets branchegruppering en analyse af de enkelte kulturelle og kreative erhvervs indirekte effekter på produktionen i andre brancher ved hjælp af en input-output-model. Tabellerne belyser derfor ikke alene, hvor meget produktionen i de kulturelle og de kreative erhverv udgør målt direkte, men også hvor stor en andel der udspringer som indirekte produktion eller import i øvrige brancher.

At aktiviteterne i de kulturelle og kreative brancher opgøres i en nationalregnskabsmæssig ramme betyder også, at de økonomiske nøgletal i store træk er sammenlignelige med øvrige nøgletal for dansk økonomi i form af produktion, eksport, import, bruttoværditilvækst (BVT) og beskæftigelse. Disse nøgletal er alt andet lige indikatorer for, hvor meget de kulturelle og kreative erhverv fylder i dansk økonomi.

Der henvises i denne dokumentation løbende til statistikdokumentationen for input-output-tabeller, der i højere grad beskriver metoder og beregningerne bag modellen. Dokumentationen kan findes under emnesiden for Input-Output.

Grupperinger og klassifikationer

For både de kulturelle og kreative erhverv blev eksisterende definitioner, der tidligere har været anvendt i statistiksammenhænge, vurderet til udgøre det bedst mulige grundlag i forbindelse med etableringen af statistikken om de kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning. Definitionerne er i begge tilfælde baseret på 6-cifrede branchekoder efter branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007, hvor branchekoderne udgør grundlaget for statistikken.

Statistikkens definition af kulturelle og kreative erhverv tager udgangspunkt i nedenstående definitioner:

• Kulturelle erhverv: Brancheafgrænsning anvendt af Danmarks Statistik i blandt andet statistikken om Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked jf. statistikdokumentationen. Afgrænsningen, bestående af 61 branchekoder, er oprindeligt lavet med udgangspunkt i UNESCOs Framework For Cultural Statistics (2009), som også er anvendt som referenceramme for drøftelserne vedrørende brancheafgrænsning i denne statistik.

• Kreative erhverv: Erhvervsministeriets definition af de kreative erhverv, som blandt andet er anvendt i Vækstplan for de kreative erhverv og i Creative Denmarks løbende arbejde. Denne består af 62 branchekoder.

Med udgangspunkt i ovenfornævnte kilder har Danmark Statistik i samarbejde med Kulturministeriet, Erhvervsministeriet, Dansk Industri, Dansk Erhverv, Slots- og Kulturstyrelsen og brancheorganisationen Creative Denmark genbesøgt definitioner og udarbejdet en nyere aktuel definition af den kulturelle og kreative sektor på baggrund af et nyt sæt branchekoder. Det samlede overblik over afgrænsningen af de 63 kulturelle og 88 kreative brancher og de kulturemner, som indgår i statistikken, findes i dokumentet Brancheafgrænsning for de kulturelle og kreative erhverv. Nederst i dokumentet er brancherne i hver definition er lagt sammen til en samlet afgrænsning af de kulturelle og kreative erhverv bestående af 112 branchekoder.

De 6-cifrede kulturelle og kreative brancher sammenkædes via flere forskellige nøgler med nationalregnskabets mest detaljerede 117-branchegruppering for at muliggøre analyser med input-output tabellerne. Efterfølgende grupperes der til kulturemner og kreative erhverv med følgende afgrænsning.

Der henvises til dokumentation om input-output-tabeller i forbindelse med spørgsmål til de grupperinger og klassifikationer, der benyttes i statistikproduktionen. Da input-output-tabellerne er tæt integreret med det endelige nationalregnskab er klassifikationer og grupperinger her også de samme.

Sektordækning

Statistikken belyser kultursektoren og den kreative sektor. Sektorerne er defineret ved udvalgte 6-cifrede branchekoder fra Dansk Branchekode 2007, som er grupperet efter kulturemner og kreative erhverv og yderligere opdelt efter om branchen er af typen "Kerne" eller "Støtte". Se dokumentet Brancheafgrænsning for de kulturelle og kreative erhverv.

Begreber og definitioner

Anden ikke-markedsmæssig produktion: Dækker over aktiviteter, der udføres af det offentlige, organisationer, foreninger eller private husholdninger, og som tilbydes andre enten gratis eller til en pris, der dækker mindre end halvdelen af omkostningerne ved produktionen. Da der ikke er en egentlig markedspris for disse aktiviteter, opgøres deres produktionsværdi normalt som summen af de omkostninger, der er forbundet med produktionen.

Bruttoværditilvækst (BVT): Bruttonationalproduktet i basispriser. BVT opgøres for det enkelte erhverv som produktionen i basispriser minus forbrug i produktionen i køberpriser og er således også lig med summen af andre produktionsskatter, netto, aflønning af ansatte og overskud af produktionen og blandet indkomst. For samfundet som helhed kan bruttoværditilvæksten også opgøres som bruttonationalproduktet i markedspriser minus produktskatter, netto.

Markedsmæssig produktion: Omfatter aktiviteter, der udføres af virksomheder eller andre enheder, der producerer varer og tjenester med det formål at sælge dem på markedet, typisk for at opnå en fortjeneste. Produktionsværdien beregnes som salgsværdien af de producerede varer og tjenester. I praksis svarer begrebet "produktionsværdi" for den markedsmæssige produktion i nationalregnskabet i høj grad til det, der i andre statistikker omtales som "omsætning."

Enheder

Statistikken om de kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning inddrager en input-output model. Den er konstrueret på baggrund af de samme ca. 2.350 produktbalancer som det endelige nationalregnskab, hvorfor de relevante enheder er de samme som her. Enheden i nationalregnskabets brancher er principielt den lokale faglige enhed, arbejdsstedet, som er den mindste enhed, der kan opstilles en produktionskonto for. Denne enhed kaldes den funktionelle enhed og den adskiller sig fra den institutionelle enhed, der normalt udgøres af firmaet, som er den økonomiske og beslutningsmæssige enhed. Mens funktionelle enheder klassificeres i brancher, klassificeres institutionelle enheder i nationalregnskabet alene efter institutionel sektor.

Population

Alle enheder indenfor de kulturelle og kreative erhverv, der udøver dansk økonomisk aktivitet indenfor et defineret sæt af 6-cifrede branchekoder fra Dansk Branchekode (DB07).

Geografisk dækning

Danmark.

Tidsperiode

Tidsserien for statistikken starter i 2014, hvor det seneste endelige referenceår er 2020. Statistikken er desuden opdateret med foreløbige tal for årene 2021 og 2022, som er estimeret på baggrund af nationalregnskabets lidt mere aggregerede 69-branchegruppering modsat de endelige tal, der estimeres på baggrund af nationalregnskabets 117-branchegruppering.

Statistikken vil fremover blive opdateret ca. 3 måneder efter udgivelsen af et nyt referenceår for input-output-tabellerne og det endelige nationalregnskab, som normalt sker ved udgangen af juni måned. Det tilstræbes at opdatere statistikken ekstraordinært med de endelige versioner af nationalregnskab og input-output tabeller for 2021 og 2022, samt den foreløbige version af 2023, så hurtigt som muligt efter offentliggørelsen af nationalregnskabet i juni måned 2025.

Basisperiode

Ikke relevant for denne statistik.

Måleenhed

Tabellerne vedrørende de kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning opgøres i 1.000 kr. Der opstilles tabeller i såvel løbende priser som kædede værdier med basisår 2020 (faste priser). Udover de økonomiske nøgletal for produktion, BVT, import og eksport offentliggøres beskæftigelsen i hhv. antal beskæftigede og fuldtidsbeskæftigede (årsværk).

Referencetid

Kalenderår. Strømstørrelserne i tabellerne dækker transaktioner, der har fundet sted i løbet af året. Beskæftigelsesoplysningerne svarer til årsgennemsnit.

Hyppighed

Årligt, som det endelige årlige nationalregnskab.

Indsamlingshjemmel og EU regulering

Data indsamles med hjemmel i Lov om Danmarks Statistiks §6.

Indberetningsbyrde

Der er ingen direkte indberetningsbyrde, idet statistikken om de kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning tager udgangspunkt i allerede offentliggjorte statistikker.

Øvrige oplysninger

Statistikken om de kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning ligger under Kulturområdets økonomi, som har sin egen emneside. Den gør brug af en nationalregnskabsbaseret input-output-model, som også har sin egen emneside. Emnesiden for input-output opdateres i foråret 2025.

En introduktion til såvel nationalregnskab som input-output-tabellerne findes desuden i lærebogsform i Bent Thage & Annette Thomsen: "Nationalregnskabet". Serie: Erhverv og samfund, Handelshøjskolen Forlag, 2004 og i Christen Sørensen: "Nationalregnskab, betalingsbalance og udenrigshandel". Serie: Økonomisk samfundsbeskrivelse, Forlaget Systime Academic, 2003.

Øvrige oplysninger kan fås ved henvendelse til Danmarks Statistik.