Gå til sidens indhold

Vegetabilsk produktion

Hvor meget vinterhvede og vårbyg høstes der om året i Danmark, og er guleroden eller løget den mest producerede grøntsag? Her finder du statistik om årets kornhøst og -anvendelse samt om produktionen af frugt og grønt.

 

 

 

Udvalgt statistik om Vegetabilsk produktion

Vi har udvalgt populær statistik om emnet Vegetabilsk produktion på denne side. Du kan finde flere tal og lave dine egne tabeludtræk i Statistikbanken.

Høstresultat af korn

Her ser du udviklingen i høstresultatet af korn (kerner), herunder vinterhvede og vårbyg.
Mere om figuren
Seneste opdatering
18.11.2024
Opdateres næste gang
18.3.2025
Kilder

Generelt stammer arealoplysninger fra Landbrugstyrelsen.

Høsten af korn, raps og ærter samt halm

  • Spørgeskemabaseret.
  • Brutto stikprøve på ca. 2.800 bedrifter (ca. 8 pct. af alle bedrifter). Nettostikprøve: ca. 2.700 bedrifter.
  • Tilfældig, stratificeret udvælgelse.

Høst af grovfoder

GLR, (det generelle landbrugsregister) er kilden for areal og for udbytter pr. ha er kilderne SEGES, Danske Sukkerroedyrkere og regnskabsstatistikken for jordbrug. Regnskabsstatistikken for jordbrug foreligger med et års forsinkelse, og derfor fremskrives udbytterne pr. ha med udviklingen i afgrøder hvor nye tal foreligger, idet der for hver foderafgrøde vælges en afgrøde hvor korrelationen er høj:

  • Foderroer fremskrives med udviklingen for sukkerroer
  • Majs til foder fremskrives med udviklingen for majs til modenhed
  • Helsæd og efterslæt efter korn, lucerne og helsæd fremskrives med udviklingen for vårbyg
  • Græs fremskrives med udviklingen for korn i alt

Eksempel: Majs til modenhed har et udbytte på 60 hkg pr. ha i 2018 og 75 i 2019. Fra regnskabsstatistikken for jordbrug ved vi, at majs til foder i 2018 har et udbytte på 320 hkg pr ha. For 2019 beregnes udbyttet dermed til 320*(75/60)=400.

Prognosen for vintersæd

Prognosen er udarbejdet af DAKOFO og Sammenslutningen af Danske Sortsejere. DAKOFO er en brancheforening for korn- og foderstofhandlen i Danmark. Sammenslutningen af Danske Sortsejere repræsenterer planteforædlere.

Prognoserne frem til 2015 er udarbejdet af Danmarks Statistik, ligeledes baseret på data fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen samt skøn fra Seges mht. vinterraps. Såsædsoplysninger fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen samt Seges. Reviderede arealoplysninger fra 'Høsten af korn, raps og ærter samt halm'.

Frø til udsæd

Oplysninger fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

Anvendelse af korn

Her ser du, hvor meget korn der går til henholdsvis eksport og foderforbrug.
Mere om figuren
Seneste opdatering
27.5.2024
Opdateres næste gang
6.2.2025
Kilder

Hovedkilderne er:

Stikprøvetællinger: Høsten af korn, raps og bælgsæd Landbrugs- og gartneritællingen Udenrigshandel med varer. Importen og eksporten i kornbalancen stammer fra et halvårligt særudtræk fra udvalgte virksomheder inden for kornhandel, grovvareselskaber, producenter af foder til landbrugsdyr og landbrugsdyrsavl. Lagerbeholdninger hos landmænd, som indgår i statistikbanktabellen KORN2: Lager og omsætning af korn efter afgrøde og aktører Industrien i øvrigt fx input til drikkevarer, som indgår som en del af Anvendelsen af korn under typen Industriformål. Den bliver ikke offentliggjort som en selvstændig statistik. Grovfoderbranchen, der forhandler korn til udsæd. og budgetkalkuler udarbejdet af SEGES, som indgår som en del af Anvendelsen af korn under typen Udsæd. Den bliver ikke offentliggjort som en selvstændig statistik.

Totaltællinger: Formalingen af korn til produktion af mel og gryn, som indgår som en del af Anvendelsen af korn under typen Formaling til mel. gryn mv. Den bliver ikke offentliggjort som en selvstændig statistik. Lagertællinger hos kornhandlere, som indgår i statistikbanktabellen KORN2: Lager og omsætning af korn efter afgrøde og aktører.

Produktion af grøntsager

Her kan du se udviklingen i produktionen af udvalgte grøntsager. Klik på linket under figuren for at se tal for flere grøntsagstyper.
Mere om figuren
Seneste opdatering
11.10.2024
Opdateres næste gang
30.9.2025
Kilder

Oplysningerne kommer fra spørgeskemaer, Det Generelle Landbrugsregister (GLR) og Det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR), kvægregistret.

I 2024 er stikprøven på 6.300edrifter svarende til ca. 20 pct. af alle bedrifter i Danmark. Dertil kommer ca. 14.000 små bedrifter, hvor resultaterne udelukkende hentes fra registre og imputeringer. Stikprøven stratificeres efter regioner, størrelse og bedriftstype (fx svinebrug, kvægbrug og agerbrug).

Produktion af frugt

Her kan du se udviklingen i produktionen af udvalgt frugt. Klik på linket under figuren for at se tal for flere frugttyper.
Mere om figuren
Seneste opdatering
11.10.2024
Opdateres næste gang
30.9.2025
Kilder

Oplysningerne kommer fra spørgeskemaer, Det Generelle Landbrugsregister (GLR) og Det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR), kvægregistret.

I 2024 er stikprøven på 6.300edrifter svarende til ca. 20 pct. af alle bedrifter i Danmark. Dertil kommer ca. 14.000 små bedrifter, hvor resultaterne udelukkende hentes fra registre og imputeringer. Stikprøven stratificeres efter regioner, størrelse og bedriftstype (fx svinebrug, kvægbrug og agerbrug).

Om statistikken - dokumentation, kilder og metode

Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer.

Læs mere i statistikdokumentationerne:

Anvendelsen af korn

Formålet med statistikken er at udarbejde en kornbalance, primært med det formål at opgøre mængderne af korn, som går til foderforbrug, både for hver enkelt afgrøde og for den samlede mængde korn. I kornbalancen opgøres mængden af korn fra høst og import, og det fordeles på forskellige anvendelser. Statistikken anvendes til beregningen af Landbrugets bruttofaktorindkomst. Kornbalancen er lavet siden 1900/01 og er i sin nuværende form sammenlignelig fra 1995 og frem.

Høsten af korn, raps og bælgsæd

Statistikken belyser den danske høst af korn og grovfoder. Statistikken anvendes til forskning, EU-indberetning, udregning af BNP samt energi- og foderregnskaber. Statistikken er udarbejdet siden 1875, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 1971 og frem. Statistikken supplerer andre statistikker om vegetabilsk produktion, herunder Produktion af frugt og grønt, Væksthusproduktion og Bær og stenfrugt. Disse data indsamles via Landbrugs- og gartneritællingen.

Landbrugs- og gartneritællingen

Formålet med Landbrugs- og gartneritællingen er at beskrive landbrugets struktur, fx antal bedrifter fordelt efter størrelse og geografi.

Statistikken har sammenlignelige tidsserier tilbage til 1982. Landbrugsstatikken er dog betydeligt ældre med tal for antal landbrug, husdyr afgrøder mv. tilbage til omkring 1900.

Brug for flere tal om Vegetabilsk produktion?

Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal, fx om høsten af korn, mv. fordelt på regioner, produktionen af frugt og grønt samt anvendelse og lager af korn. 

Kontaktperson for denne statistik

Martin Lundø
Telefon: 51 46 15 12