Stabil udvikling i personalet i omsorg og pleje
Personale i omsorg og pleje marts 2014
Personalet i kommunal og regional omsorg og pleje udgjorde 151.900 fuldtidsbeskæftigede i marts 2014. Det er stort set uændret i forhold til samme måned i 2013, hvor antallet udgjorde 151.400. Den største personalegruppe inden for omsorg, pleje og pædagogik er social- og sundhedshjælpere, som udgjorde 65.200 fuldtidsbeskæftigede. Det er 2,3 pct. færre end året før. Til gengæld er der kommet flere social- og sundhedsassistenter med en stigning på 4,9 pct. Antallet af fysioterapeuter, ergoterapeuter mv. er steget med 5,3 pct., pædagoger og lærere med 0,7 pct. og sygeplejersker med 2,9 pct. Alle disse ændringer er en fortsættelse af udviklingen fra 2012 til 2013, i omtrent den samme størrelsesorden. Beskæftigelsen er omregnet til fuld tid, og de 151.900 fuldtidsbeskæftigede fordeler sig på 192.500 personer.
Flest kvinder inden for omsorg og pleje
Omsorg og pleje er overvejende et arbejdsområde for kvinder, idet 84,7 pct. af de beskæftigede er kvinder. Af det samlede personale er 95 pct. eller 144.400 fuldtidsbeskæftigede ansat i kommunerne og 5,0 pct. eller 7.600 i regionerne. Omsorg og pleje omfatter hjemmepleje, plejehjem, genoptræning, botilbud til voksne, døgninstitutioner til børn og unge med særlige behov samt aktivitets- og samværstilbud mv.
12,6 pct. arbejder med hjælpefunktioner, ledelse og administration
Mens 87,4 pct. af personalet inden for omsorg og pleje arbejder med kerneopgaven, er 7,3 pct. af personalet beskæftiget med køkken-, rengørings- og viceværtfunktioner. De sidste 5,3 pct. arbejder med ledelse og administration.
Personale i omsorg og pleje. Fuldtidsbeskæftigede. Marts
|
2013 |
2014 |
|
antal |
|
I alt |
151437 |
151939 |
Ledelse og administration mv. |
7870 |
8104 |
Ledelse |
1386 |
1391 |
Socialrådgiver mv. |
2020 |
2100 |
Administration samt kontor- og sekretærarbejde |
4464 |
4613 |
Omsorg, pleje og pædagogik |
132367 |
132775 |
Sygeplejerske |
9375 |
9647 |
Fysioterapeut |
2652 |
2835 |
Ergoterapeut mv. |
3108 |
3229 |
Pædagog, lærer mv. |
26619 |
26801 |
Psykolog |
618 |
649 |
Social- og sundhedshjælper, pædagogmedhjælper mv. |
66714 |
65189 |
Social- og sundhedsassistent |
23281 |
24424 |
Hjælpefunktioner (køkken, rengøring og vicevært mv.) |
11200 |
11061 |
Ejendomsinspektør, pedel mv. |
2651 |
2706 |
Rengøring mv. |
4460 |
4295 |
Økonoma, kok og medhjælp i køkken mv. |
4089 |
4059 |
Nyt fra Danmarks Statistik
4. februar 2015 - Nr. 54
Hent som PDF
Næste udgivelse: 3. september 2015
Kontakt
- Birgitte Lundstrøm, tlf. 24 21 39 65
- Vibeke Nordrum, tlf. 24 94 35 52
Kilder og metode
Opgørelsen af personale i omsorg og pleje omfatter alle sociale tilbud i kommuner og regioner med undtagelse af børnepasning: sociale tilbud, specialundervisning for handicappede, rådgivning mv., forebyggende foranstaltninger for børn og unge, døgninstitutioner, plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge, pleje og omsorg for ældre og handicappede, forebyggende indsats for ældre og handicappede, botilbud mv., hjælpemidler mv., aktivitets- og samværstilbud, beskyttet beskæftigelse samt genoptræning og vedligeholdelsestræning. Sundhedsvæsen, herunder sygehuse, børnetandpleje og sundhedspleje indgår ikke.
Der er en vis usikkerhed knyttet til de offentliggjorte tal.