Fald i den praktiske hjælp siden 2008
Leveret hjemmehjælp 2015
I 2015 blev der hver uge visiteret til 543.400 timers hjemmehjælp i ældreomsorgen. Det er et fald på 2 pct. i forhold til året før, hvor der blev visiteret til 551.900 timers hjemmehjælp. Siden 2008, hvor denne statistik kom første gang, er der sket et fald på 19 pct. i den visiterede hjælp. Faldet er primært sket i timetallet til den praktiske hjælp, hvor antallet af visiterede timer er faldet med 38 pct. fra 154.500 timer i 2008 til 95.100 timer i 2015. I samme periode er der sket et fald i den personlige pleje på 14 pct.
Færre hjemmehjælpsmodtagere blandt de ældre
Antallet af borgere på mindst 67 år, som er visiteret til hjemmehjælp, er faldet med 1 pct. fra 2014, hvor de udgjorde 121.400 personer, til 119.600 i 2015. Da antallet af ældre på mindst 67 år i samme periode er vokset med 3 pct., fra 915.900 til 942.600, er andelen af ældre, der modtager hjemmehjælp, faldet fra 13,3 pct. i 2014 til 12,7 pct. i 2015.
I løbet af den otteårige periode, som statistikken dækker, er antallet af ældre på mindst 67 år vokset med 26 pct. fra at udgøre 749.089 i 2008. De 67-årige og derover udgjorde 16,5 pct. af befolkningen i 2015, mens de udgjorde 13,6 pct. i 2008. I 2008 modtog 20 pct. eller hver femte af de ældre hjemmehjælp, mod næsten hver ottende i dag.
Den gennemsnitlige hjælp er uændret
Selv om der har været et fald i timetal og antal borgere, bliver den enkelte ældre hjemmehjælpsmodtager i gennemsnit visiteret til det samme antal timer i 2015 som i 2014, nemlig 3,6 timer pr. uge. Niveauet har siden 2008 været stabilt, hvor timetallet også udgjorde 3,6 timer.
Størst stigning i Region Hovedstaden
Den største ændring er sket i Region Hovedstaden, hvor der er en stigning i hjælpen til den enkelte ældre borger på 2 pct. I Region Nordjylland er der det største fald, idet den ældre hjemmehjælpsmodtager i gennemsnit får 3,11 timers hjælp i 2015 mod 3,28 timer i 2014. I Region Nordjylland bliver der i gennemsnit givet færrest timer. Det er også i Region Nordjylland, at der findes den største andel af ældre, der modtager hjemmehjælp, nemlig 14,8 pct.
Modtagere af hjemmehjælp på 67 år og derover fordelt på region
|
Gns. timer pr. uge |
Modtagere |
Timer pr. uge |
Andel, der modtager hjemmehjælp |
||||
|
2014 |
2015 |
2014 |
2015 |
2014 |
2015 |
2014 |
2015 |
|
antal |
pct. |
||||||
I alt |
3,60 |
3,61 |
121434 |
119637 |
437445 |
431977 |
13,3 |
12,7 |
Hovedstaden |
3,60 |
3,67 |
35785 |
35240 |
128676 |
129231 |
14,0 |
13,4 |
Sjælland |
3,84 |
3,90 |
18488 |
18399 |
71040 |
71787 |
12,3 |
11,8 |
Syddanmark |
3,45 |
3,39 |
26510 |
26221 |
91460 |
88899 |
12,6 |
12,2 |
Midtjylland |
3,81 |
3,86 |
24621 |
24294 |
93708 |
93837 |
12,4 |
11,9 |
Nordjylland |
3,28 |
3,11 |
16029 |
15482 |
52561 |
48222 |
15,7 |
14,8 |
Nøgletal på enkeltkommuner
Såfremt man ønsker at se data på enkeltkommuner, kan nøgletal findes på www.dst.dk/kommunekort samt i statistikbanken og indeholder bl.a. andel af borgere, der modtager hjemmehjælp, visiterede timer i gennemsnit i eget hjem og driftsudgifter til ældre og handicappede.
Nyt fra Danmarks Statistik
10. juni 2016 - Nr. 261
Hent som PDF
Næste udgivelse: Ingen planlagt
Kontakt
- Sofie Biering-Sørensen, tlf. 39 17 33 67
Kilder og metode
I statistikken indgår alene borgere, der allerede er visiteret til varig hjemmehjælp. Det kan ske, der i enkelte kommuner indgår sygeplejeydelser i den leverede hjemmehjælp. I opgørelsen indgår der 82 kommuner, hvor kommunen selv eller Danmarks Statistik har godkendt deres indberetning om leveret hjemmehjælp. For at beregne den leverede hjemmehjælp i regioner og hele landet er forholdet mellem den visiterede hjemmehjælp og den leverede hjemmehjælp beregnet for de indberettende kommuner og ganget med den visiterede hjælp for de manglende kommuner, som herefter er lagt sammen med de indberettende kommuners leverede hjemmehjælp.