Dagtilbud er dyrest for kommunerne i Hovedstaden

Kommuner og regioners regnskaber 2015

De kommunale regnskaber for 2015 viser, at de gennemsnitlige udgifter til dagtilbud pr. 0-10 årig på landsplan var 38.256 kr. Ser man på kommunerne opdelt på regioner, er udgifterne i kommunerne under regionerne Nordjylland, Midtjylland, Syddanmark og Sjælland på næsten samme niveau, mens udgifterne i kommunerne i Region Hovedstaden i gennemsnit er ca. 40 pct. højere.

Udgiften til dagtilbud er faldet siden 2009

Udgiften til dagtilbud udgjorde 8,2 pct. af de samlede kommunale udgifter og var på 26,5 mia. kr. i 2015. Udgifterne til dagtilbud er faldet med 4,4 mia. kr. siden 2009, hvor udgifterne var på 30,9 mia. kr. i 2015-priser. Dagtilbud inkluderer dagpleje, fælles formål, integrerede institutioner, daginstitutioner, fritidshjem, klubber, særlige dagtilbud og særlige klubber, åbne pædagogiske tilbud samt tilskud til privatinstitutioner mv.

Nøgletal på enkeltkommuner

Udgifter til dagtilbud mv. pr. 0-10 årig er et eksempel på Danmarks Statistiks netop offentliggjorte nøgletal for kommuneregnskaberne. Nøgletallene kan findes på www.dst.dk/kommunekort samt i statistikbanken og indeholder bl.a. samlede driftsudgifter pr. indbygger, driftsudgifter til ældre og handicappede pr. ældre samt driftsudgifter pr. folkeskoleelev.

231,5 mia. kr. til serviceområdet

Der blev i 2015 brugt 231,5 mia. kr. på serviceområdet (fx skoler og ældrepleje), 63,1 mia. kr. på indkomstoverførsler (fx førtidspensioner og kontanthjælp) og 11,6 mia. kr. på forsikrede ledige. Udgifterne til kommunernes aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsenet udgjorde 20,0 mia. kr., mens udgifter til udbetaling af tjenestemandspensioner på forsyningsområdet udgjorde 0,3 mia. kr.

Der var nettodriftsindtægter på 0,5 mia. kr. fra forsyningsområdet (fx el- og vandværker), indtægter fra den centrale refusionsordning på 1,6 mia. kr. og indtægter fra ældreboliger på 1,1 mia. kr.

Udgifter til folkeskolen steget

Kommunernes udgifter til folkeskolen var i 2015 på 35,0 mia. kr. og udgjorde dermed en tiendedel af de samlede kommunale udgifter i regnskaberne for 2015. I 2014 lå udgifterne til folkeskolen på 34,2 mia. kr. (i 2015-priser) og i 2013 på 32,4 mia. kr. (i 2015-priser).

Lockout bidrog til lavere udgifter i 2013

En del af forklaringen på det relativt lave niveau i 2013 skyldes lockouten af lærerne i april 2013, der gjorde at udgifterne til folkeskolen lå lavere dét år. Der er derudover også en effekt af folkeskolereformen fra august 2014 på både folkeskoleområdet og tilbud til børn og unge.