Gå til sidens indhold

Mere korn og kraftfoder til dyrene

Landbrugets foderforbrug 2013/2014

I driftsåret 2013/2014 spiste husdyrene i landbruget mere korn og kraftfoder i øvrigt og mindre grovfoder end året før målt på foderenheder. En foderenhed svarer til energiindholdet i et kg byg. Forbruget af foder til svin, kvæg, fjerkræ og de øvrige husdyr er foreløbigt opgjort til 15,4 mia. foderenheder, hvilket er uændret i forhold til det foregående driftsår.

Landbrugets foderforbrug opgjort i foderenheder

Stigning i andel af importeret foder

Ligesom i driftsåret før blev en stor del af foderet importeret. Målt i energiindhold udgjorde importen i 2013/2014 24 pct. mod 23 pct. sidste driftsår. Opgjort i proteinindhold udgjorde importen 41 pct. mod 38 pct. driftsåret før.

Dansk korn til dyrene

Typisk bruges 70-80 pct. af den samlede danske kornhøst til foder. Målt i energiindhold var 91 pct. af kornet brugt til foder fra Danmark. Forbruget af korn til foder beregnes ud fra en samlet opgørelse af anvendelsen af korn (se alle detaljer på www.statistikbanken.dk/foder1), hvoraf det bl.a. fremgår, at Danmark i de fleste år er nettoeksportør af korn.

Dansk grovfoder til dyrene

Grovfoderet er stort set kun dansk. 97 pct. var produceret i Danmark ligesom sidste driftsår. Forbruget af grovfoder, målt i energiindhold, er faldet med 9 pct. i forhold til driftsåret før. Høsten sidste driftsår var høj, hvilket gjorde, at grovfoder var mere tilgængeligt, og derfor udgjorde en større andel af foderet end dette driftsår. Set over en årrække har landbrugets samlede forbrug af foder været stort set konstant, hvilket også overordnet er tilfældet med husdyrbestanden. Grovfoder bruges især til kvæg.

Stigning i importeret proteinfoder

Foder opgøres på to måder, efter protein- og energiindhold, for at kunne opgøre en samlet foderværdi. Oliekager, som er størst målt på proteinindhold, har en markant importandel med 93 pct., mens det for restprodukter ved fødevarefremstilling, fx mask, bærme og melasse samt fiskeprodukter, er næsten på to tredjedele. Grovfoder, som bidrager med 32 pct. af proteinindholdet, er næsten udelukkende baseret på dansk produktion.

Oliekager domineret af import

Opgjort efter energiindhold produceredes 76 pct. af husdyrenes foder af dansk landbrug. Oliekager, som med 17 pct. af det samlede energiindhold i foderforbruget er det tredje største foderprodukt, havde en importandel på 92 pct. Denne var næsten uændret i forhold til driftsåret før.

Foderforbruget opgjort i energi- og proteinindhold fordelt efter fodermidler.
2013/2014*

 

Energiindhold

Proteinindhold

 

I alt

Dansk

Import

I alt

Dansk

Import

 

mio. FE1

pct.

mio. kg

pct.

Foderforbrug i alt

15364

76,1

23,9

2710

58,9

41,1

Korn

6983

90,9

9,1

657

92,0

8,0

Kraftfoder i øvrigt

3403

15,2

84,8

1175

11,0

89,0

Bælgsæd

30

66,5

33,5

6

66,5

33,5

Klid og fodermel

107

32,7

67,3

16

37,7

62,3

Oliekager

2584

8,0

92,0

964

6,9

93,1

Lucernemel, græsmel og -piller

12

48,3

51,7

3

48,3

51,7

Mask, bærme og melasse

182

46,7

53,3

24

43,3

56,7

Fiskemel, -ensilage og -affald

308

21,5

78,5

152

21,5

78,5

Mælk og mælkepulver

43

84,3

15,7

10

80,4

19,6

Foderfedt

137

46,1

53,9

-

-

-

Grovfoder

4978

96,9

3,1

878

98,1

1,9

* Foreløbige tal.
1 FE står for foderenheder.

Nyt fra Danmarks Statistik

3. februar 2015 - Nr. 50

Hent som PDF
Næste udgivelse: 14. januar 2016

Kontakt

Kilder og metode

Opgørelsen af foderforbruget sker for at belyse en meget væsentlig indsatsfaktor i land-brugs- produktionen. Resultaterne anvendes bl.a. til næringsstofbalancer og til værdiberegning til statistikken for landbrugets bruttofaktorindkomst, hvor foder udgør ca. 40 pct. af udgifterne til forbruget i produktionen.
Balancerne for produkter, som kan anvendes til foder, har et dobbelt formål: Dels skal de belyse, hvilke mæng-der der anvendes til produktion af fødevarer eller til industriel fremstilling, og dels skal de belyse foderforbruget opdelt efter indenlandsk og udenlandsk oprindelse. For andre produkter end korn indhentes der ikke oplysninger om lagre, hvilket betyder nogen usikkerhed i perio-diseringen til de enkelte driftsår. Et driftsår løber fra 1. juli til 30. juni det følgende år.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation