Solid økonomi i kartofler til industri
Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2023
I 2023 var nettooverskuddet for konventionelle kartofler til industri 16.524 kr. pr. ha. Det var klart bedre end øvrige konventionelle produktionsgrene, der var plaget af dårlig høst og lavere priser. Det har også betydet, at arealet med kartofler er forøget til 2,5 pct. af det dyrkede areal i 2024, selvom arealet med spisekartofler er faldende, se Flere kartofler på de danske marker (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:213).
Kilde: www.statistikbanken.dk/pgkonv1Lavere nettooverskud for korn, raps og frø
Mens industrikartofler er en jysk specialitet, så dominerer korn, raps og frø på øerne. Fælles for disse afgrøder var både lavere udbytter, men også lavere priser i 2023 og deraf fald i nettooverskuddet. For industrikartofler var udbyttet også lidt lavere pr. ha, men prisen steg med 28 pct. til 115 kr. pr. hkg.
Markafgrøder, udbytte, pris og nettooverskud samt lønningsevne
|
Hvede |
Vårbyg |
Raps |
Frø |
Industrikartofler |
|||||
|
2022 |
2023 |
2022 |
2023 |
2022 |
2023 |
2022 |
2023 |
2022 |
2023 |
|
hkg pr. ha |
|||||||||
Udbytte |
87 |
76 |
68 |
48 |
46 |
41 |
15 |
11 |
465 |
438 |
|
kr. pr. hkg |
|||||||||
Pris |
210 |
167 |
204 |
174 |
426 |
380 |
1100 |
882 |
90 |
115 |
|
kr. pr. ha |
|||||||||
Nettooverskud |
8341 |
2247 |
4880 |
-1798 |
8073 |
1205 |
4368 |
-4094 |
7776 |
16524 |
|
kr. pr. arbejdstime |
|||||||||
Lønningsevne |
860 |
176 |
495 |
-246 |
899 |
48 |
471 |
-646 |
446 |
833 |
Anm.: Udover nettooverskuddet modtager landmanden arealstøtte, hvor grundbetalingen i 2023 var ca. 2.000 kr. pr. ha. |
Lavere nettooverskud for malkekøer
Mælkeprisen for både konventionel og økologisk mælk faldt i 2023 efter rekordhøjt niveau i 2022. Sammen med stigende omkostninger betød det, at nettooverskuddet pr. konventionel malkeko blev halveret til 6.608 kr. Nettooverskuddet pr. økologisk malkeko var på 3.276 kr., hvilket kun var ca. en tredjedel af resultatet i 2022. Den økologiske merpris på 60 øre pr. kg i 2023 er ikke tilstrækkelig til at gøre den økologiske produktion konkurrencedygtig. Indvejningen af økologisk mælk har da også været faldende siden 2021, se www.statistikbanken.dk/ani71.
Malkekøer, produktionsværdi, omkostninger og nettooverskud samt lønningsevne
|
Konventionel |
Økologisk |
||||
|
2021 |
2022 |
2023 |
2021 |
2022 |
2023 |
|
|
|
|
|
|
|
Mælkeydelse, kg pr. ko |
10548 |
10763 |
10993 |
9428 |
9345 |
9576 |
Mælkepris, kr. pr. 100 kg |
290 |
406 |
351 |
358 |
460 |
411 |
|
kr. pr. ko |
|||||
Produktionsværdi |
34922 |
49183 |
43461 |
38545 |
48745 |
44436 |
Omkostninger |
31328 |
35466 |
36853 |
33946 |
39737 |
41160 |
Nettooverskud |
3594 |
13717 |
6608 |
4599 |
9008 |
3276 |
|
kr. pr. arbejdstime |
|||||
Lønningsevne |
338 |
763 |
486 |
390 |
587 |
342 |
Kilde: www.statistikbanken.dk/pgkonv2 og pgoeko2 |
Meget høje priser på smågrise påvirker økonomien
Den gennemsnitlige salgspris pr. 30 kg smågris steg med 240 kr. til 648 kr. i 2023. Især priser til eksport var høje. Det påvirker økonomien i smågriseproduktionen positivt, mens der samtidig er en negativ påvirkning i slagtesvineproduktionen, hvor stigningen i salgsprisen ikke har kunnet følge med. Resultatet blev et nettooverskud svarende til 81 kr. pr. 30 kg gris og 11 kr. pr. slagtesvin. Det forklarer faldet i den danske slagtesvineproduktion og stigning i antal eksporterede smågrise. Se fx www.statistikbanken.dk/ani5. Økonomien i den økologiske produktion af slagtesvin var fortsat presset i 2023 og nettooverskuddet svarede til et underskud på 73 kr. pr. produceret svin.
Højere overskud for æglæggende høns
For både konventionelle og økologiske æg bevirkede prisstigninger, at nettooverskuddet steg fra 2022 til 2023. Det resulterede i en lønningsevne på 362 kr. pr. arbejdstime for konventionel produktion og 249 kr. for økologisk produktion.
Grise og høns, produktionsværdi, omkostninger og nettooverskud samt lønningsevne
|
Konventionel |
Økologisk |
||||||||
|
30 kg grise |
Slagtesvin |
Høns |
Slagtesvin |
Høns |
|||||
|
2022 |
2023 |
2022 |
2023 |
2022 |
2023 |
2022 |
2023 |
2022 |
2023 |
|
kr. pr. gris/100 kg æg |
|||||||||
Pris |
408 |
648 |
1106 |
1271 |
982 |
1232 |
2324 |
2114 |
1829 |
1851 |
|
kr. pr. 100 30 kg grise/100 slagtesvin eller 1.000 høns |
|||||||||
Produktionsværdi |
17470 |
28816 |
75791 |
70342 |
13733 |
16334 |
132956 |
139117 |
31340 |
32191 |
Omkostninger |
20189 |
20692 |
69160 |
69219 |
14996 |
15367 |
139009 |
146393 |
31560 |
31540 |
Nettooverskud |
-2719 |
8124 |
6630 |
1123 |
-1263 |
967 |
-6052 |
-7276 |
-220 |
651 |
|
kr. pr. arbejdstime |
|||||||||
Lønningsevne |
-163 |
1225 |
520 |
272 |
32 |
362 |
81 |
64 |
185 |
249 |
Kilde: www.statistikbanken.dk/pgkonv2 og pgoeko2 |
Nyt fra Danmarks Statistik
2. december 2024 - Nr. 348
Hent som PDF
Næste udgivelse: 16. december 2025
Kontakt
- Henrik Bolding Pedersen, tlf. 20 57 88 87
- Martin Brandt Jepsen, tlf. 24 99 89 11