Forpagtning i landbruget runder 1 mio. ha

Landbrugs- og gartneritællingen 18. maj 2018

Forpagtning bliver stadig mere udbredt i landbruget. Langt de fleste landmænd ejer det meste af den jord, de dyrker, og selveje har været en væsentlig del af landbrugernes identitet siden de store landboreformer i slutningen af det 18. århundrede. Men i de seneste årtier har forpagtning været i fremgang og rundede i 2018 1 mio. ha svarende til næsten 40 pct. af landbrugsarealet. I 1982 var blot 17 pct. af jorden forpagtet.

4 pct. af bedrifterne forpagter al deres jord

Det er ikke mange bedrifter, som forpagter al deres jord. Langt det almindeligste er, at en landmænd forpagter jord i tilgift til den jord, han ejer. Der er imidlertid 1.500 landmænd, som forpagter al den jord, de dyrker, og i alt 6.000 landmænd forpagter mindst 50 pct. af bedriftens areal.. Disse bedrifter er gennemgående ret store med omkring 150 ha i gennemsnit mod knap 80 ha for alle bedrifter. Der er også relativt mange bedrifter med en ung landmand (under 40 år) ved roret, og ligeledes indeholder gruppen forholdsvis mange store kvægbrug og bedrifter drevet i selskabsform.

Forpagtning eller selveje?

De forholdsvis mange unge landmænd med forpagtet jord skal givetvis ses i sammenhæng med de store kapitalkrav, som knytter sig til etablering af egen bedrift. Forpagtning ses dermed som et godt alternativ til selveje. Læs nærmere om fordele og ulemper ved forpagtning ifølge SEGES, som er et fagligt videnscenter under Landbrug og Fødevarer.

Bedrifter med høj forpagtning er i vækst

Bedrifter, som forpagter mindst 50 pct. af den jord, de dyrker har været støt stigende gennem årene fra 8 pct. af alle bedrifter i 1982 til 18 pct. i 2018. Ser man alene de bedrifter, som forpagter al deres jord, så er denne gruppe i samme periode steget fra 2 til godt 4 pct. De besidder tilsammen knap 9 pct. af landbrugsarealet.