Regnfuldt efterår sender vinterafgrøderne til tælling

Afgrøder i dansk landbrug 2018

Arealet med vinterafgrøder er på det laveste niveau siden 1989. Den dominerende vinterafgrøde, vinterhvede, er i 2018 faldet med 186.000 ha i forhold til året før. Årsagen til faldet - som også rammer vinterbyg, rug og vinterraps - er et regnfuldt efterår i 2017, hvor der i september og oktober faldt hhv. 109 og 106 mm regn. Det normale for begge måneder er godt 70 mm. Regnen vanskeliggjorde tilsåningen med vintersæd, og betød at mange landmænd var nødt til i stedet at så vårafgrøder i foråret 2018.

Stor fremgang for vårbyg

Skiftet mod vårafgrøder har ført til, at især vårbyg er gået frem i 2018 med 167.000 ha i forhold til 2017, og er nu den mest udbredte afgrøde i dansk landbrug målt på arealet. Også de andre vårafgrøder, vårhvede og havre, er gået frem med hhv. 19.000 og 25.000 ha. Vårafgrøder har et lavere udbytte pr. ha end vinterafgrøder.

Havre var tidligere den største kornart i Danmark ...

I tidligere tider var havre den mest betydningsfulde kornart i dansk landbrug. Således dyrkede de danske landmænd 441.000 ha med havre i 1920 svarende til 37 pct. af kornarealet. Havrens store betydning dengang skal ses i sammenhæng med, at landbruget anvendte arbejdsheste i stort omfang, og deres foretrukne foder var havre.

... men forsvandt med arbejdshestene

Efterhånden som mekaniseringen skred frem i landbruget, og arbejdshestene forsvandt, så faldt også arealet med havre. I stedet blev byg den dominerende kornart og nåede i 1980 op på næsten 90 pct. af kornarealet. Byg bliver mestendels anvendt som foder til husdyrene. Først i 1980'erne vandt hveden for alvor indpas på de danske marker, hvor den indtil da udgjorde under 10 pct. af kornarealet.