Gå til sidens indhold

Tre ud af ti er stoffri ved afsluttet behandling

Stofmisbrugsbehandling - Social 2016

Efter offentliggørelsen er der konstateret for lave tal for behandlingsforløb og personer i behandling i sidste tabel. Ændringer er markeret med rødt.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Tre ud af ti stofmisbrugsbehandlinger afsluttes med, at borgeren er stoffri. Af de 5.363 afsluttede stofmisbrugsbehandlingsforløb, som indgår i statistikken i 2016, var de 1.718 med status som stoffri, hvilket svarer til 32,0 pct. Niveauet er en anelse lavere end året før. Et mindre antal misbrugere, svarende til 12,9 pct., havde reduceret eller stabiliseret stofindtaget ved afslutningen af deres behandling. Et af regeringens sociale mål fra maj 2016 er at opnå større effekt af stofmisbrugsbehandlingen, så flere personer hjælpes helt ud af deres stofmisbrug. Endvidere tilstræbes, at blandt dem i behandling, som ikke bliver stoffri, skal en større andel reducere eller stabilisere deres stofindtag.

Andel behandlingsforløb med afslutningsstatus Stoffri for de 85 opgjorte kommuner fordelt på regioner

Ny statistik

Det er første gang Danmarks Statistik offentliggør statistik om social stofmisbrugsbehandling. Kommunerne har i samarbejde med Danmarks Statistik gennemført et intensivt kvalitetskontrolforløb af de indberettede data, hvilket har forbedret datakvaliteten markant. Imidlertid er enkelte kommuner og behandlingscentre især teknisk udfordret på dataleverancer til Stofmisbrugsdatabasen, der både indeholder information om social- og sundhedsfaglig stofmisbrugsbehandling. Det betyder, at i alt 13 kommuner har vurderet, at deres data for 2016 ikke er retvisende. Data for disse kommuner indgår derfor ikke i statistikken. Statistikken dækker således over tal fra 85 kommuner, som i alt dækker 73 pct. af befolkningsgrundlaget. Da 2015-data ikke har undergået samme detaljerede kvalitetskontrol som 2016 anbefales varsomhed ved fortolkning af udviklingen fra 2015-2016

Social stofmisbrugsbehandling - aktiviteter i året

 

2015

2016

Ændring

 

antal

pct.

Anmodninger

5520

5489

-31

-0,6

Iværksættelser

5171

5071

-100

-1,9

Afsluttede behandlinger

5355

5591

236

4,4

Behandlingsgarantien overholdes ikke altid

Behandlingsgarantien for stofmisbrugsbehandling er 14 dage, fra en borger anmoder om behandling, til behandlingen er iværksat, såfremt kommunen ikke har afvist at tilbyde behandling. I 2016 overholder 21 af de 85 opgjorte kommuner behandlingsgarantien i samtlige nystartede forløb med stofmisbrugsbehandling. Året før var det 22. I 18 af de 85 kommuner er det mindre end 80 pct. af iværksættelserne, der overholder behandlingsgarantien. Det skal bemærkes, at der kan være grunde til, at iværksættelsen af behandling indledes senere end garantien påbyder, fx hvis borgeren er forhindret i forbindelse med strafafsoning.

Langt flere mænd end kvinder i stofmisbrugsbehandling

Af de 12.212 personer der var i stofmisbrugsbehandling i 2016, blandt de kommuner som indgår i statistikken, udgjorde mænd de 9.128 eller 74,7 pct., mens kvinderne udgjorde 3.084. I det foregående år var fordelingen i samme størrelsesorden.

Nøgletal for stofmisbrugsbehandling efter køn

 

I alt

Mænd

Kvinder

 

2015

2016

2015

2016

2015

2016

 

antal

Kontaktforløb

13619

13838

10200

10374

3419

3464

Behandlingsforløb

13084

13044

9790

9775

3294

3269

Personer i behandling

12212

12212

9111

9128

3101

3084

Nyt fra Danmarks Statistik

5. december 2017 - Nr. 469

Hent som PDF
Næste udgivelse: 22. juni 2018

Kontakt

Kilder og metode

Statistikken omfatter data for kommuner, som har valideret og godkendt oplysningerne i Stofmisbrugsdatabasen. I den forbindelse skal det dermed bemærkes, at tallet ikke er dækkende for stofmisbrugsbehandling i hele landet. Analyse af udviklingen over tidsserien bør alene ske for de godkendte kommuner, der indgår i alle år. Se opgørelse i tabel. Ved opgørelse af forløb sammensættes to eller flere forløb, hvis personen har et tidligere afsluttet forløb i samme kommune, og der er maximalt ti dage mellem første forløbs slutdato og næste forløbs startdato.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation