Gå til sidens indhold

Lidt flere kvinder på kvindekrisecenter i 2020

Kvinder og børn på kvindekrisecentre 2020

Ændret 24. november 2021 kl. 08:00

Der var desværre 47 børn for meget i opgørelsen ved offentliggørelsen. Derudover er der præciseret forskellen på denne opgørelse og Tilbudsportalen sidst i artiklen. Alle ændringer er markeret med rødt.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

I løbet af 2020 boede der 2.294 kvinder på landets kvindekrisecentre. 1.838 af disse kvinder blev indskrevet i 2020. Dette er en stigning på 3 pct. i forhold til 2019, hvor der blev indskrevet 1.783 kvinder. I halvdelen af opholdene på kvindekriscentrene havde kvinden børn med. I alt blev der medbragt 2.110 børn. 1.997 kvinder havde kun et enkelt ophold, mens 297 kvinder og 234 børn oplevede mere end ét ophold i 2020. På landsplan opholdt hver kvinde sig i gennemsnit 84 døgn eller næsten tre måneder på et kvindekrisecenter i 2020. Hvert medbragt barn var i gennemsnit 86 døgn på et kvindekrisecenter. 40 pct. af kvinderne opholdt sig 30 døgn eller mindre på kvindekrisecenter, mens tilsvarende tal var 38 pct. for børnene. 121 af kvinderne og 91 af børnene havde ophold, der kun varede et døgn. Der var 66 kvinder og 53 børn, som boede på kvindekrisecenter i hele 2020.

Opholdslængde på kvindekrisecentre. 2020Kilde: www.statistikbanken.dk/krise1

335 kvinder havde også ophold før 2020

For de 2.294 kvinder, der havde et ophold i 2020, havde 335 af kvinderne også haft ophold på et kvindekrisecenter før 2020, hvor det ikke var en del af et sammenhængende forløb. Fordelt på tidligere år havde 226 af kvinderne haft ophold i 2019, 101 af kvinderne havde haft ophold i 2018 og 75 af kvinderne havde haft ophold i 2017.

Halvdelen af kvinderne har andet oprindelsesland end Danmark

Halvdelen (47 pct.) af kvinderne på kvindekrisecentrene har indvandrer- eller efterkommerbaggrund, nemlig 1.078 kvinder, mens 46 pct. eller 1060 kvinder har dansk oprindelse. I befolkningen udgør kvinder med indvandrer- eller efterkommerbaggrund 14 pct. af alle kvinder. For 7 pct. af kvinderne har Danmarks Statistik ikke oplysning om oprindelse. Den største andel af kvinder med et andet oprindelsesland end dansk, var fra Syrien med 5 pct., mens 3 pct. kom fra hvert af landene Tyrkiet, Irak, Somalia og Pakistan. Af de børn, som var på kvindekrisecenter i 2020, havde mere end halvdelen (52 pct.), eller 1.105 børn en anden oprindelse end dansk.

Flest kvinder med bopæl i Region Hovedstaden

Størstedelen af kvinderne havde bopæl i Region Hovedstaden før deres indskrivning. 39 pct. eller 893 af kvinderne, der lod sig indskrive på et kvindekrisecenter, havde senest bopæl i Region Hovedstaden. Den laveste andel kom fra Region Nordjylland, idet 152 eller 7 pct. kvinder oprindeligt havde bopæl her. Den høje andel kvinder fra Region Hovedstaden, der kommer på kvindekrisecenter, skal ses i lyset af, at cirka en tredjedel af landets kvinder bor i denne region (32 pct.). I Region Nordjylland bor blot en tiendedel af landets kvinder (10 pct.). Der er således relativt flere kvinder på kvindekrisecenter, som kommer fra Region Hovedstaden end fra resten af landet.

Længden på opholdene svingede betydeligt mellem regionerne. Kvinder fra Region Hovedstaden opholdt sig længst tid på et kvindekrisecenter, idet de i gennemsnit havde ophold på 109 døgn. Kvinderne fra Region Nordjylland boede kortest tid på kvindekrisecenter, nemlig i gennemsnit 54 døgn.

Gennemsnitsalderen på kvinderne var 35 år

For at få ophold på et kvindekrisecenter skal kvinden være fyldt 18 år. I gennemsnit var kvinderne 35 år. Ca. 15 pct. af kvinderne var mellem 18-24 år, mens hver tiende kvinde var 50 år og derover.

Ophold og antal kvinder på kvindekrisecentre efter tid og alder. 2020

 

Ophold

Kvinder

 

antal

I alt

2679

2294

18-24 år

404

342

25-29 år

431

367

30-39 år

907

760

40-49 år

526

445

50 år og over

258

227

Uoplyst alder

153

153

Kilde: www.statistikbanken.dk/krise3

Indsamling af data

Statistikken om voldsramte kvinder og deres børn, som har fået ophold på et kvin-dekrisecenter efter § 109 i Serviceloven, udkom første gang i 2018. Hvert center har indberettet antal kvinder, antal børn og opholdslængde på indskrivninger fra 1. januar 2017 og frem. Statistikken medtager ikke ophold, der er påbegyndt før 1. januar 2017. Danmarks Statistiks opgørelse af antal kvindekrisecentre kan ikke direkte sammenlignes med antallet af krisecentre i Tilbudsportalen. Hvis to afdelinger i Tilbudsportalen fx ligger administrativt og fysisk på samme adresse, kan de indberette samlet og dermed indgå som ét tilbud i opgørelsen fra Danmarks Statistik. Et tilbud med flere afdelinger kan indberettes som separate kvindekrisecentre og vil dermed ingå som flere tilbud i statistikken. For året 2020 indgår der 67 kvindekrisecentre i Danmarks Statistiks opgørelse, som svarer til 64 tilbud i Tilbudsportalen.

Nyt fra Danmarks Statistik

29. september 2021 - Nr. 351

Hent som PDF
Næste udgivelse: 27. oktober 2022

Kontakt

Kilder og metode

I statistikken for 2022 er 7 pct. af kvinderne og 11 pct. af børnene enten indberettet anonymt eller uden et validt CPR-nummer. For disse kvinder og børn har Danmarks Statistik ikke baggrundsoplysninger såsom bopælskommune, alder og herkomst. Hvis kvinden er indberettet anonymt, er det heller ikke muligt at se, om den samme kvinde har haft flere ophold i løbet af året. Der kan derfor være usikkerhed om de kvinder og børn, der er indberettet anonymt eller uden et validt CPR-nummer.
Fra 2022 er kvindekrisecentrene blevet bedt om at godkende deres data på summarisk niveau for en 3-årig periode inden udgivelse. For statistikåret 2022 er de således blevet bedt om at godkende data for perioden 2020-2022. I statistikåret 2022 har alle kvindekrisecentre godkendt deres data.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation