Satellit-teknologi vinder frem hos unge landmænd

Præcisionslandbrug 2017

Mere end hver 6. landmand bruger traktor eller mejetærsker med præcisionsstyring. Der er tale om GPS, som gør det muligt at styre maskinerne med en præcision på 1-2 cm ved hjælp af såkaldte RTK-signaler. Det er især yngre og højtuddannede landmænd, som er i front med præcisionslandbrug: fx bruger 29 pct. af alle landmænd under 40 år RTK-GPS i det daglige arbejde i marken mod 16 pct. af alle landmænd.

Landmænd med høj uddannelse fører an

Præcisionsstyring er mest udbredt blandt landmænd med højt uddannelsesniveau. 27 pct. af landmændene med driftleder- eller jordbrugsvidenskabelig uddannelse anvender RTK-GPS mod 6 pct. af landmændene med praktisk erfaring alene. Tilsvarende bruger landmænd med nylig efteruddannelse dobbelt så hyppigt RTK-GPS som landmænd uden efteruddannelse.

Yngre landmænd har typisk længere uddannelse end de ældre, men i alle aldersgrupper gælder det, at driftsleder eller jordbrugsvidenskabelig uddannelse disponerer for anvendelse af teknologien.

Fordele ved RTK-GPS

RTK-GPS muliggør autostyring i faste kørespor med mindre overlap af sprøjtning, jordbearbejdning, høst m.m., bedre redskabsstyring og med mere præcis udnyttelse af GPS-baserede markdata om plantetæthed m.m. En anden fordel er at kunne køre i længere perioder.

Få anvender billeddata fra rummet

Inden for de seneste år er detaljerede landskabsfotos blevet tilgængelig via satellitter eller droner. Det er endnu få landmænd - 3 pct. af alle bedrifter - som anvender sådanne fotos til at overvåge eller analysere markernes tilstand.

Blandt disse brugere angiver 85 pct., at billederne stammer fra satellitter, mens 18 pct. har brugt droner. 44 pct. udarbejder tildelingskort til gradueret gødskning. Mindre udbredt er tildelingskort til planteværn (16 pct.) og såsæd (6 pct.). Flertallet af brugerne - 64 pct. - angiver, at de bruger satellit/dronefotos til andre formål, fx overvågning, dræning, kalkning eller til at lave markplan.

Unge bruger oftest satellitter/droner

Tildelingskort bruges til at målrette tilførsel af gødning m.m. ud fra informationer om vækst- og jordbundsforhold. Billeder fra satellitter eller droner kan vha. særlig fototeknologi lokalisere vækstområder, hvor særlig indsats er påkrævet.

Blandt alle landmænd er der kun 1,4 pct., der anvender satellit/drone-fotos til tildelingskort (gødskning, planteværn eller såsæd). Der er andre kilder til tildelingskort end satellitter og droner: 7 pct. bruger tildelingskort i alt, fx på baggrund af jordprøver eller sensorer i mark, mejetærskere eller andre maskiner.

Satellit- eller dronefotos bruges i højere grad af yngre landmænd eller landmænd med højt uddannelsesniveau og følger dermed mønstret fra brugen af RTK-GPS. Den lille udbredelse af satellit- eller dronefotos gør det dog svært at udtale sig præcist om brugerprofilen.

Store bedrifter går forrest med teknologien

Det er ikke mindst de store landbrug, som har taget præcisionslandbruget til sig. Landbrug som anvender RTK-GPS har et gennemsnitligt areal på 224 hektar mod

78 hektar blandt alle bedrifter med afgrøder. Landmænd som bruger satellit- eller drone-fotos har et gennemsnitligt areal på 226 hektar.

Præcisionslandbrug har rundt regnet tre gange så stor en udbredelse, når man ser på det dyrkede areal fremfor antallet af bedrifter. Landmænd, der styrer efter RTK-GPS, dyrker således 45 pct. af det samlede landbrugsareal, og landmænd, der anvender fotos fra satellitter eller droner, står for 9 pct. af det samlede areal.