Flest på kvindekrisecentre fra Region Hovedstaden
Kvinder og børn på kvindekrisecentre 2018
I løbet af 2018 blev der indskrevet 2.019 kvinder på landets kvindekrisecentre, og størstedelen af kvinderne havde bopæl i Region Hovedstaden før deres indskrivning. 38 pct. eller 766 kvinder fra Region Hovedstaden lod sig indskrive på et kvindekrisecenter. Den laveste andel kom fra Region Nordjylland, idet 156 eller 8 pct. kvinder oprindeligt havde bopæl her. Den høje andel kvinder fra Region Hovedstaden, der kommer på kvindekrisecenter, skal ses i lyset af, at cirka en tredjedel af landets kvinder bor i denne region (32 pct.). I Region Nordjylland bor blot en tiendedel af landets kvinder (10 pct.). Til trods for dette er der alligevel relativt flere kvinder på kvindekrisecenter, som kommer fra Region Hovedstaden end fra resten af landet. Bopælsadressen er kvindens oplyste folkeregisteradresse i cpr-registret. I halvdelen af alle opholdene havde kvinden børn med. I alt blev der medbragt 1.915 børn.
Kilde: www.statistikbanken.dk/krise1.Opholdslængde
Længden på opholdene svingede betydeligt. Kvinder fra Region Hovedstaden opholdt sig længst tid på et kvindekrisecenter, idet de i gennemsnit havde ophold på 111 døgn. Kvinderne fra Region Nordjylland boede kortest tid på kvindekrisecenter, nemlig i gennemsnit 48 døgn.
På landsplan opholdt hver kvinde sig i gennemsnit 79 døgn eller næsten tre måneder på et kvindekrisecenter, mens hvert medbragt barn i gennemsnit var 76 døgn på et kvindekrisecenter. 1.723 kvinder havde kun et enkelt ophold, mens 296 kvinder og 204 børn oplevede mere end ét ophold i 2018. Der var 42 kvinder og 23 børn, som boede på kvindekrisecenter i hele 2018.
Halvdelen af kvinderne har andet oprindelsesland end Danmark
Halvdelen (50 pct.) af kvinderne på kvindekrisecentrene har indvandrer- eller efterkommerbaggrund, nemlig 1.016 kvinder, mens 44 pct. eller 880 kvinder har dansk oprindelse. For 6 pct. af kvinderne har Danmarks Statistik ikke oplysning om oprindelse. Den største andel af kvinder med et andet oprindelsesland end dansk, var fra Syrien med 10 pct., mens hhv. 7 pct. af kvinderne kom fra Irak og 5 pct. fra Somalia. Af de børn, som var på kvindekrisecenter i 2018, havde mere end halvdelen (53 pct.), eller 1.004 børn, en mor med anden oprindelse end dansk.
Gennemsnitsalderen på kvinderne var 35 år
For at få ophold på et kvindekrisecenter skal kvinden være fyldt 18 år. I gennemsnit var kvinderne 35 år. Ca. 17 pct. af kvinderne var mellem 18-24 år, mens hver tiende kvinde var 50 år og derover.
Det kan ske, at gentagne ophold er en del af et samlet forløb. Fx hvis det frygtes, at kvindens sikkerhed er i fare, kan hun flytte til et andet center. For de kvinder, der atter tog ophold på et kvindekrisecenter, gik der i gennemsnit 2,5 måneder mellem deres ophold.
Ophold og antal kvinder på kvindekrisecentre efter tid og alder. 2018
|
Ophold |
Kvinder |
|
antal |
|
I alt |
2403 |
2019 |
18-24 år |
423 |
345 |
25-29 år |
479 |
392 |
30-39 år |
787 |
671 |
40-49 år |
446 |
376 |
50 år og over |
237 |
204 |
Uoplyst alder |
31 |
31 |
Kilde: www.statistikbanken.dk/krise3. |
Relativ ny statistik
Statistikken om voldsramte kvinder og deres børn, som har fået ophold på et kvin-dekrisecenter efter § 109 i Serviceloven, udkom første gang i 2018. Statistikken er dannet på baggrund af oplysninger, som er indhentet fra 48 danske kvindekrisecentre under § 109 i Serviceloven. Hvert center har indberettet antal kvinder, antal børn og opholdslængde på indskrivninger fra 1. januar 2017 og frem. Statistikken medtager ikke ophold, der er påbegyndt før 1. januar 2017.
For de 2.019 kvinder, der havde et ophold i 2018, havde 96 af kvinderne også haft ophold på et kvindekrisecenter i 2017, hvor det ikke var en del af et sammenhæn-gende forløb.
Nyt fra Danmarks Statistik
28. maj 2019 - Nr. 204
Hent som PDF
Næste udgivelse: 1. maj 2020
Kontakt
- Nadia Amalie Hjortø, tlf.