Gå til sidens indhold

Danskernes nettoformue steg i 2013

Finansielle konti 2013 november-version

I 2013 steg husholdningernes samlede nettoformue med 4,4 pct. til 6.265 mia. kr., hvilket svarer til 331 pct. af BNP. Nettoformuen beregnes ved at trække husholdningernes passiver (fx realkreditlån og andre lån) fra aktiverne (fx boliger, pensionsformue og aktier). Stigningen betyder, at hver dansker i gennemsnit havde en nettoformue på godt 1.116.000 kr. ved udgangen af året. Stigningen afspejler kursstigninger på værdipapirer, der enten indgår direkte i husholdningernes formue eller indirekte via pensionsformuen samt ændringer i markedsværdien af boliger.

Husholdningernes nettoformue

Ejerboliger udgør størstedelen af nettoformuen

Værdien af ejerboliger steg med 82 mia. kr. og udgjorde 3.406 mia. kr. ved udgangen af 2013. Det svarede til 38 pct. af de samlede aktiver. Udover ejerboliger indgår også værdien af biler, både og fly i de faste aktiver. I alt var markedsværdien af de faste aktiver 3.688 mia. kr., hvilket svarer til 657.000 kr. pr. dansker. I nationalregnskabet betragtes værdien af andelsboliger som en ejerandel i en virksomhed og dermed ikke en del af de faste aktiver.

Store værdier i pensionsformuer

Danskernes pensionsformuer i livsforsikringsselskaber og pensionskasser fortsatte med at være det største aktiv i den finansielle del af husholdningernes nettoformue. I løbet af 2013 steg disse med 1 pct.

I alt var pensionsformuerne på godt 2.584 mia. kr. svarende til 29 pct. af husholdningernes aktiver. Dermed havde hver dansker i gennemsnit en pensionsformue på godt 460.000 kr.

Fortsat lav lånelyst

I 2013 var nettolåneoptaget 4,9 mia. kr. svarende til knap 1.000 kr. pr dansker. Det er det laveste nettolåneoptag siden statistikkens start i 1995. Ved årets udgang havde vi således et låneniveau på 2.508 mia. kr., hvilket svarer til, at hver dansker havde lån for knap 447.000 kr. De langfristede lån, der i høj grad består af realkreditlån til boligkøb, faldt med 2 pct. De kortfristede lån, som spiller en langt mindre rolle, faldt med 11 pct.

Husholdninger består også af selvstændige

Husholdningssektoren opgøres i nationalregnskabet som enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner. Desuden er også selvstændig erhvervsdrivende inkluderet, men det er kun de selvstændiges finansielle aktiver, der indgår.

Husholdningernes aktiver og passiver 2013*

 

Primo
balance

Transaktioner

Omvurderinger

Andre
ændringer

Ultimo
balance

Andele
ultimo
1995

Andele
ultimo 2013*

 

mia. kr.

pct.

Finansielle aktiver i alt

5054

40

84

0

5178

100

100

Indskud (inkl. sedler og mønter)

895

27

-4

0

919

24

18

Gældsbeviser

103

-22

-3

0

78

12

2

Aktier mv.

1453

13

98

0

1563

19

30

Pension mv.1

2564

27

-7

0

2584

43

50

Øvrige aktiver

38

-4

0

0

34

2

1

Finansielle passiver i alt

2661

57

-12

-147

2601

100

100

Gældsbeviser

11

-2

0

0

9

2

0

Lån

2574

5

-12

-59

2508

87

96

Heraf, realkreditlån

1874

20

-10

-65

1819

63

71

Øvrige passiver

76

55

0

-47

84

11

3

Finansiel nettoformue

2393

-

-

-

2577

 

 

Ejerbolig mv.2

3606

-

-

-

3688

 

 

Samlet nettoformue

5999

-

-

-

6265

 

 

*Foreløbige tal.
1 Pension mv. består af forsikringstekniske reserver, der dækker forudbetalte præmier, ikke udbetalte erstatninger samt nettoformue i livsforsikringsselskaber og pensionskasser. Derudover har husholdningerne pensionsformue i bankerne og Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

2 Inkluderer værdien af ejerboliger, biler, både og fly. Statistikken for biler er ikke opdateret. Værdien for biler er derfor en gentagelse af det senest opdaterede år, som er primo 2012.

Nyt fra Danmarks Statistik

6. november 2014 - Nr. 562

Hent som PDF
Næste udgivelse: 26. juni 2015

Kontakt

Kilder og metode

Sektorregnskaberne belyser den økonomiske udvikling i økonomiens sektorer. Økonomien opdeles i seks hovedsektorer: Ikke-finansielle selskaber, Finansielle selskaber, Offentlig forvaltning og service, Husholdninger, Non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH) og Udland. Blandt de mest centrale størrelser i sektorregnskaberne er opsparing, fordringserhvervelse, netto og faste bruttoinvesteringer og specielt for husholdningerne den disponible indkomst og forbruget. Finansielle konti udgør et konsistent kontosystem, hvor overgangen fra primostatus til ultimostatus belyses ved finansielle transaktioner (finansiel konto), andre mængdemæssige ændringer og omvurderinger. Husholdningssektoren opgøres i nationalregnskabet som enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner. Derudover er selvstændig erhvervsdrivende inkluderet, men det er kun de selvstændiges finansielle aktiver, der indgår.

Vis hele teksten » « Minimer teksten