Gå til sidens indhold

Traditionel ejerform dominerer i dansk landbrug

Landbrugs- og gartneritællingen 1. juni 2016

I det danske landbrug er enkeltmandsvirksomheder den klart dominerende virksomhedsform. I 2016 blev 86 pct. af alle landbrugsbedrifter drevet som enkeltmandsvirksomheder. Den traditionelle ejerform dominerer derfor i dansk landbrug.

Antal bedrifter og beskæftigede. 2016

I/S er den næstmest udbredte virksomhedsform

Den næstmest udbredte virksomdhedsform er interessentskaber (I/S), hvor to eller flere parter driver virksomheden i fællesskab, fx i form af glidende generationsskifte. Denne virksomhedsform udgør 9 pct. af alle landbrug i Danmark. Kun 4 pct. af bedrifterne drives i selskabsform (fx aktie- og andelsselskaber), og 1 pct. som andre former. Sidstnævnte kategori kan fx være offentlige myndigheder og institutioner. For alle virksomheder inden for alle brancher er det lidt under halvdelen, som er enkeltmandsvirksomheder.

I/S og selskaber er mere almindelige blandt store bedrifter ...

Blandt de større bedrifter på mindst 100,0 ha er det lidt mere udbredt at drive landbrug som I/S eller i selskabsform, men selv blandt disse store bedrifter er 81 pct. enkeltmandsvirksomheder. Meget store bedrifter på mindst 400 ha har en andel af interessentskaber på 20 pct og selskabernes andel er på 16 pct.

... og blandt bedrifter med svin, fjerkræ og mink

For svinebrugene og andre husdyrbrug - det kan være bedrifter med fjerkræ eller mink - er der lidt over 20 pct., som enten drives som I/S eller i selskab. Derimod er planteavlerne og kvægbrugene ret tæt på gennemsnittet. Alt i alt tegner der sig et billede af dansk landbrug, hvor den traditionelle ejerform karakteriserer erhvervet.

 

22 pct. af alle beskæftigede i dansk landbrug arbejder på andre bedrifter end enkeltmandsvirksomhederne, selvom de kun udgør 14 pct. af alle bedrifter. De har også 22 pct. af landbrugsarealet. Det viser, at de interessentskaber og selskaber, der er i landbruget, gennemgående er store bedrifter, og at de sandsynligvis vil blive relativt mere udbredte i de kommende år.

Medarbejdende ægtefæller udgør 13 pct. af den samlede beskæftigelse i landbruget, hvor det dog kun er hver femte, som arbejder fuldtid i landbruget. Blandt de selvstændige landmænd er blot 8 pct. kvinder.

Antal bedrifter og beskæftigede i landbruget fordelt efter virsomhedsform. 2016

 

Virksomhedsform

 

Alle
former

Enkeltmands-
virksomhed

Interessent-
skab

Selskab
 

Andre
former

 

antal bedrifter

Alle bedrifter

35674

30633

3099

1584

357

0-49,9 ha

23250

20203

1784

1004

259

50,0-99 ha

4724

4226

328

138

32

100,0 ha og derover

7700

6204

987

442

66

Planteavl

18461

16186

1302

827

146

Kvægbrug

10021

8500

1103

246

173

Svinebrug

2185

1699

250

235

1

Andre husdyrbrug

1860

1457

186

208

10

Andre bedriftstyper

3147

2792

258

69

28

 

antal beskæftigede

Alle bedrifter

74942

58500

8643

6889

911

0-49,9 ha

38566

29820

3580

4572

595

50,0-99 ha

8211

7089

683

372

66

100,0 ha og derover

28165

21591

4379

1945

250

Planteavl

30522

23990

2643

3556

333

Kvægbrug

22894

18494

3360

611

429

Svinebrug

10430

7413

1428

1581

7

Andre husdyrbrug

5421

3821

610

957

34

Andre bedriftstyper

5675

4781

602

184

109

Nyt fra Danmarks Statistik

22. maj 2017 - Nr. 218

Hent som PDF
Næste udgivelse: 22. maj 2018

Kontakt

Kilder og metode

Landbrugs- og gartneritællingen er en stikprøvetælling med deltagelse af landbrug i Danmark. Siden 1995 er oplysninger om afgrøder og forpagtning hentet fra landmændenes ansøgning om arealstøtte. Før den tid blev disse oplysninger indhentet ved spørgsmål på spørgeskemaet. Tællingerne i 1982, 1983, 1985, 1987, 1989, 1999, 2010 og 2020 var totaltællingerne med deltagelse af alle landbrugs- og gartneribedrifter i Danmark, og de øvrige tællinger stikprøver med en varierende udvalgsandel, typisk omkring 25-30 pct.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation