Gå til sidens indhold

Korn- og svinepriser steg i første kvartal

Jordbrugets prisforhold (kvt.) 1. kvt. 2019

Trods stigende korn- og svinepriser blev jordbrugets bytteforhold forringet med 1,3 pct. i forhold til fjerde kvartal 2018. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på jordbrugets salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen. Landmændenes salgspriser på korn, grøntsager og prydplanter samt svin steg i første kvartal 2019, mens priserne på kvæg og mælk faldt. Prisen på korn steg 2,3 pct., grøntsager og prydplanter steg 18,9 pct. og svin steg med 1,3 pct. fra fjerde kvartal 2018 til første kvartal 2019, mens priserne på kvæg og mælk faldt med hhv. 2,7 og 8,6 pct.

Indeks for forholdet mellem jordbrugets salgs- og købspriser (bytteforhold)Kilde: www.statistikbanken.dk/lpris21.

Lavere mælkepriser trækker animalske salgsprodukter i minus

Fra første kvartal 2018 til første kvartal 2019 steg jordbrugets salgsprodukter 1,6 pct. Det skete på baggrund af en stigning på 22,1 pct. for de vegetabilske salgsprodukter, hvilket især skyldes, at prisen på korn som følge af tørken steg 32,3 pct. og grøntsager og prydplanter med 11,3 pct. I modsætning hertil faldt de animalske salgsprodukter med 6,4 pct., hvilket skyldtes lavere priser på svin og mælk.

De animalske salgsprodukter udgør 69 pct. af det samlede salg.  Mælk og svin udgør tilsammen halvdelen af jordbrugets salgsprodukter og har derfor stor betydning for den samlede prisudvikling.

Højere priser på forbruget i produktionen på årsbasis

Det samlede prisindeks for jordbrugets forbrug og investeringer steg med 2,3 pct. i forhold til første kvartal 2018, mens det faldt med 0,3 pct. fra fjerde kvartal 2018 til første kvartal 2019. Stigningen skyldtes primært højere priser på foderstoffer. Prisen på foderstoffer hænger sammen med prisen på korn, da meget korn går til foder.

Dårligere bytteforhold i første kvartal 2019

I 2017 var jordbrugets bytteforhold over niveau 100 (2015=100), mens det siden har ligget under 100, og i første kvartal 2019 faldt bytteforholdet til indeks 94. Samlet set blev landbrugets økonomi markant forringet i 2018 (se Nyt fra Danmarks Statistik 2019:194, Landbrugets bruttofaktorindkomst 2018).

Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer

 

Prisindeks

Ændringer

 

2015-vægt
fordeling

4. kvt.
2018

1. kvt.
2019

1. kvt. 2018
- 1. kvt. 2019

4. kvt. 2018
- 1. kvt. 2019

 

promille

indeks, 2015 = 100

pct.

Bytteforholdet

96

94

-0,7

-1,3

Jordbrugets salgsprodukter

1.000

100

99

1,6

-1,6

Vegetabilske salgsprodukter

308

107

120

22,1

12,4

Heraf

 

 

 

 

 

Korn

131

124

127

32,3

2,3

Raps

33

105

105

2,9

-0,8

Grøntsager og prydplanter

78

98

117

11,3

18,9

Animalske salgsprodukter

692

96

91

-6,4

-6,1

Heraf

 

 

 

 

 

Kvæg

46

94

91

-11,7

-2,7

Svin

308

90

92

-5,6

1,3

Fjerkræ

26

100

99

2,0

-0,7

Mælk

195

122

112

-3,5

-8,6

Forbrug og investeringer

1.000

105

105

2,3

-0,3

Forbrug i produktionen

876

105

106

3,7

0,8

Heraf

 

 

 

 

 

Energi

49

118

117

7,5

-0,9

Gødningsstoffer

37

95

95

1,2

-0,1

Plantebeskyttelsesmidler

35

98

98

-2,7

0,0

Foderstoffer

297

102

104

8,2

2,1

Vedligeholdelse og reparation

81

105

100

-3,7

-4,4

Investeringsgoder

124

104

97

-5,9

-6,8

Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter.
Kilde: www.statistikbanken.dk/lpris21.

Nyt fra Danmarks Statistik

22. maj 2019 - Nr. 198

Hent som PDF
Næste udgivelse: 5. september 2019

Kontakt

Kilder og metode

Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation