Boligejere i Hovedstaden betaler mest i grundskyld

Ejendomsbeskatningen 2018 og 2019

Boligejere i Region Hovedstaden betalte i 2018 i gennemsnit over dobbelt så meget i grundskyld som ejere i resten af landet. Mens boligejerne i Hovedstaden i 2018 i gennemsnit betalte 16.142 kr., svarende til en stigning på 4,6 pct. i forhold til året før, betalte ejerne i resten af landet i gennemsnit 7.342 kr., hvilket var en stigning på 4,5 pct. i forhold til året før. Grundskylden uden for hovedstadsregionen var i gennemsnit højest i Region Sjælland efterfulgt af Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Nordjylland.

16,5 mia. kr. i grundskyld fra boligejere

I alt betalte boligejerne 16,5 mia. kr. i grundskyld i 2018. Heraf udgjorde Region Hovedstaden 6,9 mia. kr., svarende til 42,1 pct., mens antallet af ejerboliger i Region Hovedstaden udgjorde 24,8 pct. af alle ejerboliger i Danmark. Den samlede grundskyld inkluderer ud over betaling fra ejerboliger også betaling fra bl.a. landbrugs-, erhvervs- og udlejningsejendomme, der beløb sig til 9,9 mia. kr. i 2018.

Ejendomsskatterne steg 3,9 pct.

De samlede ejendomsskatter steg i 2018 med 3,9 pct. til 29,6 mia. kr. Ejendomsskatterne består af grundskyld - som i 2018 udgjorde 89 pct. af det samlede provenu - og dækningsafgifter, som betales for bl.a. forretningsejendomme. I 2019 forventes de samlede ejendomsskatter at stige til 30,6 mia. kr. Ejendomsværdiskatten er ikke en del af ejendomsskatterne, men indgår i de personlige indkomstskatter.

Stigende grundværdi og uændret grundskyldspromille

Den afgiftspligtige grundværdi steg i 2018 med 4,6 pct. til 1.113 mia. kr. og ventes at stige med 3,6 pct. i 2019. Den gennemsnitlige grundskyldspromille var uændret 26,12 promille fra 2017 til 2018 men ventes at stige til 26,14 promille i 2019.

Loft over skattegrundlaget siden 2003

Reguleringsprocenten har siden 2003 udgjort et loft over stigningen i den afgiftspligtige grundværdi, som er beskatningsgrundlaget. Den afgiftspligtige grundværdi er den laveste værdi af enten ejendommens grundværdi efter fradrag for forbedringer og fritagelser eller af foregående skatteårs afgiftspligtige grundværdi forhøjet med en reguleringsprocent. Reguleringsprocenten opgøres som den skønnede stigning i det samlede kommunale udskrivningsgrundlag for skatteåret tillagt 3 pct. Reguleringsprocenten kan højst udgøre 7 pct. For 2018 var reguleringsprocenten 6,5 pct. for alle ejendomme, og den er sat til 5,5 pct. i 2019.

Ejendomsskatter udgør knap 3 pct. af de samlede skatter

Af figuren fremgår det, at ejendomsskatternes andel af Danmarks samlede skatteprovenu er steget siden kommunalreformen i 2007, og at andelen siden 2009 har ligget mellem 2,7 og 3,0 pct.