Vinterafgrøderne er i fremgang i 2019
Afgrøder i dansk landbrug 2019
De danske landmænd har i 2019 dyrket flere vinterafgrøder på deres marker end de gjorde i fjor. Vinterafgrøder består af hvede, byg, rug og raps sået om efteråret. Disse afgrøder er tilsammen steget med 244.000 ha i 2019, og det svarer stort set til faldet i vårafgrøderne - hvede byg, havre og raps sået om foråret. Vinterafgrøder har et højere udbytte pr. ha, så landmændenes valg af afgrøder får betydning for årets høst.
Kilde: www.statistikbanken.dk/afg07Regnfuldt efterår i 2017 er årsag til udviklingen
Den modsatte udvikling så vi i 2018, hvor vårafgrøderne steg i omfang på bekostning af vinterafgrøderne. For at finde svaret på denne udvikling skal vi skrue tiden tilbage til efteråret 2017, som blev usædvanligt regnfuldt med henholdsvis 109 og 106 mm regn i september og oktober, hvor det normale for begge måneder er godt 70 mm. Vinterafgrøder skal sås i efteråret året før høsten, men blev i 2017 vanskeliggjort af den kraftige regn. Derfor var landmændene nødt til at så flere vårafgrøder end sædvanligt til høsten 2018. Læs nærmere i Nyt fra Danmarks Statistik 2018:284. I 2019 er vi tilbage til en afgrødefordeling stort set magen til 2017. Her er der atter størst areal med vinterafgrøder, hvilket med 2018 som undtagelse har været tilfældet siden 1990.
Sukkerroer er på retur i dansk landbrug
Gennem årene sker der store ændringer i landmændenes valg af afgrøder. Ændringerne kan have baggrund i den teknologiske udvikling, miljøkrav, forandringer i klimaet og ændret politik nationalt eller på EU-niveau. Et eksempel på en afgrøde i tilbagegang er sukkerroer, som indtil 2017 blev favoriseret af EU i form af kvoter og prisgarantier. Disse tilstande er nu en saga blot med et liberaliseret marked for sukker med fri prisdannelse. I dag modtager landmænd med sukkerroer kun almindelig arealstøtte som til alle andre afgrøder. Der er dermed i dag blot 800 landmænd med sukkerroer med tilsammen 29.000 ha, hvor dansk landbrug for 20 år siden havde over 6.000 landmænd med sukkerroer og et areal på 63.000 ha - mere end dobbelt så stort som i dag. Kun omkring 1 pct. af arealet med sukkerroer dyrkes økologisk.
Landbrugsarealet fordelt på afgrøder for udvalgte år 1999-2019
|
1999 |
2017 |
2018 |
2019* |
|
ha |
|||
Landbrug og gartneri i alt |
2644048 |
2631289 |
2632453 |
2639353 |
Korn |
1447749 |
1452529 |
1420173 |
1371329 |
Vinterhvede |
611437 |
579495 |
406774 |
556307 |
Vårhvede |
7944 |
13982 |
32793 |
13793 |
Rug |
49180 |
108749 |
89981 |
146311 |
Vinterbyg |
150508 |
126959 |
81931 |
100085 |
Vårbyg |
550680 |
546412 |
707690 |
484883 |
Havre |
25784 |
56740 |
80153 |
48799 |
Triticale og andet korn til modenhed |
52216 |
20192 |
20850 |
21151 |
Bælgsæd til modenhed |
65762 |
20627 |
33983 |
22230 |
Rodfrugt |
123761 |
84735 |
92009 |
90347 |
Læggekartofler |
4606 |
6557 |
7048 |
8151 |
Industrikartofler |
22376 |
27250 |
28786 |
35773 |
Spisekartofler |
10964 |
13230 |
12801 |
12881 |
Sukkerroer til fabrik |
62898 |
33114 |
39369 |
29083 |
Foderroer |
22917 |
4583 |
4006 |
4459 |
Vinterraps |
104775 |
176829 |
144254 |
164379 |
Vårraps |
35035 |
860 |
1094 |
839 |
Andre industriafgrøder |
10705 |
964 |
1123 |
1057 |
Frø til udsæd |
80979 |
82251 |
102860 |
110335 |
Græs og grønfoder i omdriften |
410478 |
488148 |
494075 |
529306 |
Lucerne |
5514 |
1939 |
1372 |
825 |
Majs til foder |
48452 |
165338 |
177678 |
186289 |
Helsæd |
117782 |
48686 |
50878 |
56255 |
Græs og kløver |
238729 |
272185 |
264146 |
285937 |
Gartneriprodukter |
21132 |
20596 |
20576 |
20167 |
Græsarealer uden for omdriften |
159530 |
234680 |
212657 |
224492 |
Udtaget areal |
182905 |
5461 |
9253 |
7814 |
Juletræer |
… |
21603 |
23693 |
19484 |
Udyrket mark |
… |
10205 |
67124 |
68885 |
Andre afgrøder |
1236 |
31802 |
9578 |
8690 |
* Foreløbige tal. |
Nyt fra Danmarks Statistik
16. juli 2019 - Nr. 274
Hent som PDF
Næste udgivelse: 16. juli 2020
Kontakt
- Karsten Larsen, tlf. 21 29 55 76
Kilder og metode
Arealer for 2023 er hentet fra Landbrugsstyrelsens ordning med arealstøtte, tidligere tal er fra landbrugs- og gartneritællingen. Til hver bedrift er henført én og kun én kommune. Hvis en bedrift har arealer i mere end én kommune er vælges den kommune, hvor det største areal befinder sig.