Gå til sidens indhold

Vinterafgrøderne er i fremgang i 2019

Afgrøder i dansk landbrug 2019

De danske landmænd har i 2019 dyrket flere vinterafgrøder på deres marker end de gjorde i fjor. Vinterafgrøder består af hvede, byg, rug og raps sået om efteråret. Disse afgrøder er tilsammen steget med 244.000 ha i 2019, og det svarer stort set til faldet i vårafgrøderne - hvede byg, havre og raps sået om foråret. Vinterafgrøder har et højere udbytte pr. ha, så landmændenes valg af afgrøder får betydning for årets høst.

Vinter- og vårafgrøder 2009-19Kilde: www.statistikbanken.dk/afg07

Regnfuldt efterår i 2017 er årsag til udviklingen

Den modsatte udvikling så vi i 2018, hvor vårafgrøderne steg i omfang på bekostning af vinterafgrøderne. For at finde svaret på denne udvikling skal vi skrue tiden tilbage til efteråret 2017, som blev usædvanligt regnfuldt med henholdsvis 109 og 106 mm regn i september og oktober, hvor det normale for begge måneder er godt 70 mm. Vinterafgrøder skal sås i efteråret året før høsten, men blev i 2017 vanskeliggjort af den kraftige regn. Derfor var landmændene nødt til at så flere vårafgrøder end sædvanligt til høsten 2018. Læs nærmere i Nyt fra Danmarks Statistik 2018:284. I 2019 er vi tilbage til en afgrødefordeling stort set magen til 2017. Her er der atter størst areal med vinterafgrøder, hvilket med 2018 som undtagelse har været tilfældet siden 1990.

Sukkerroer er på retur i dansk landbrug

Gennem årene sker der store ændringer i landmændenes valg af afgrøder. Ændringerne kan have baggrund i den teknologiske udvikling, miljøkrav, forandringer i klimaet og ændret politik nationalt eller på EU-niveau. Et eksempel på en afgrøde i tilbagegang er sukkerroer, som indtil 2017 blev favoriseret af EU i form af kvoter og prisgarantier. Disse tilstande er nu en saga blot med et liberaliseret marked for sukker med fri prisdannelse. I dag modtager landmænd med sukkerroer kun almindelig arealstøtte som til alle andre afgrøder. Der er dermed i dag blot 800 landmænd med sukkerroer med tilsammen 29.000 ha, hvor dansk landbrug for 20 år siden havde over 6.000 landmænd med sukkerroer og et areal på 63.000 ha - mere end dobbelt så stort som i dag. Kun omkring 1 pct. af arealet med sukkerroer dyrkes økologisk.

Landbrugsarealet fordelt på afgrøder for udvalgte år 1999-2019

 

1999

2017

2018

2019*

 

ha

Landbrug og gartneri i alt

2644048

2631289

2632453

2639353

Korn

1447749

1452529

1420173

1371329

Vinterhvede

611437

579495

406774

556307

Vårhvede

7944

13982

32793

13793

Rug

49180

108749

89981

146311

Vinterbyg

150508

126959

81931

100085

Vårbyg

550680

546412

707690

484883

Havre

25784

56740

80153

48799

Triticale og andet korn til modenhed

52216

20192

20850

21151

Bælgsæd til modenhed

65762

20627

33983

22230

Rodfrugt

123761

84735

92009

90347

Læggekartofler

4606

6557

7048

8151

Industrikartofler

22376

27250

28786

35773

Spisekartofler

10964

13230

12801

12881

Sukkerroer til fabrik

62898

33114

39369

29083

Foderroer

22917

4583

4006

4459

Vinterraps

104775

176829

144254

164379

Vårraps

35035

860

1094

839

Andre industriafgrøder

10705

964

1123

1057

Frø til udsæd

80979

82251

102860

110335

Græs og grønfoder i omdriften

410478

488148

494075

529306

Lucerne

5514

1939

1372

825

Majs til foder

48452

165338

177678

186289

Helsæd

117782

48686

50878

56255

Græs og kløver

238729

272185

264146

285937

Gartneriprodukter

21132

20596

20576

20167

Græsarealer uden for omdriften

159530

234680

212657

224492

Udtaget areal

182905

5461

9253

7814

Juletræer

21603

23693

19484

Udyrket mark

10205

67124

68885

Andre afgrøder

1236

31802

9578

8690

* Foreløbige tal.
Kilde: www.statistikbanken.dk/afg07

Nyt fra Danmarks Statistik

16. juli 2019 - Nr. 274

Hent som PDF
Næste udgivelse: 16. juli 2020

Kontakt

Kilder og metode

Arealer for 2023 er hentet fra Landbrugsstyrelsens ordning med arealstøtte, tidligere tal er fra landbrugs- og gartneritællingen. Til hver bedrift er henført én og kun én kommune. Hvis en bedrift har arealer i mere end én kommune er vælges den kommune, hvor det største areal befinder sig.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation