Hver skattepligtig dansker betalte 85.000 kr. i skat
Indkomstskat for personer 2018
Den gennemsnitlige slutskat for skattepligtige personer udgjorde 84.624 kr. i 2018. Det er en stigning på 0,9 pct. i forhold til året før. De skattepligtige personer i Gentofte, Rudersdal og Hørsholm Kommuner betalte med en gennemsnitlig slutskat på over 150.000 kr. mest i skat. Vest for Storebælt var Skanderborg med et gennemsnit på 95.705 kr. eneste kommune, hvor skattebetalingen oversteg 90.000 kr. Slutskat er summen af indkomstskat, aktieskat og ejendomsværdiskat, og en skattepligtig person er en person med indkomst, der har fast bopæl her i landet eller opholder sig her i mere end seks måneder.
Kilde: www.statistikbanken.dk/pskat4.Skatterne steg relativt set mere end indkomsterne
Indkomstskatteprovenuet steg i 2018 med 2,3 pct., mens de skattepligtige indkomster steg med 1,4 pct. i forhold til året før. Stigningerne skyldtes bl.a. den økonomiske udvikling i 2018 med stigende beskæftigelse og en forholdsvis høj økonomisk vækst. Det forøgede indkomstskatteprovenu skal derudover ses i lyset af skattereformen fra 2009, hvor bundskatten over en årrække forøges, mens sundhedsbidraget udfases. De skattepligtige indkomster var 1.176,6 mia. kr., mens indkomstskatterne udgjorde 408,9 mia. kr.
Ændringer som følge af skattereformen
Skattereformen, som blev vedtaget i 2009 til indfasning over ti år fra 2010-2019, betød i 2018 bl.a., at bundskatten blev sat op fra 10,08 pct. til 11,13 pct., og sundhedsbidraget blev sat ned fra 2 pct. til 1 pct. Endvidere steg beskæftigelsesfradraget fra 8,75 pct. til 9,50 pct. Derudover blev der i 2018 indført et jobfradrag på 2,5 pct. og et ekstra pensionsfradrag på 20 eller 8 pct., alt efter om man har op til 15 år eller mere end 15 år til folkepensionsalder.
Indkomster og fradrag
|
2017 |
2018* |
Ændring |
|
mia. kr. |
pct. |
|
1. Personlig indkomst |
1321,9 |
1366,1 |
3,3 |
2. Kapitalindkomst |
-37,4 |
-38,5 |
2,9 |
3. Ligningsmæssige fradrag |
122,7 |
151,8 |
23,7 |
4. Overført underskud |
-1,1 |
0,8 |
-172,7 |
5. Skattepligtig indkomst (1+2÷3+4) |
1160,7 |
1176,6 |
1,4 |
6. Aktieindkomst |
53,0 |
52,9 |
-0,2 |
* Foreløbige tal. |
Beskatningen ved slutligningen
|
2017 |
2018* |
Ændring |
|
mia. kr. |
pct. |
|
1. Forskudsskatter |
452,3 |
461,5 |
2,0 |
A-skat |
395,8 |
406,0 |
2,6 |
B-skat |
20,4 |
20,2 |
-1,0 |
Aktieskat |
9,4 |
11,0 |
17,0 |
Frivillige indbetalinger |
21,9 |
20,7 |
-5,5 |
§ 55 udbetalinger |
-0,2 |
-0,2 |
0,0 |
Godtgørelse vedr. grøn check |
4,2 |
3,8 |
-9,5 |
Godtgørelse vedr. seniornedslag |
0,7 |
• |
• |
2. Overført restskat1 |
3,2 |
3,2 |
0,0 |
3. Hævede opsparede overskud |
2,1 |
2,4 |
14,3 |
4. Slutskatter |
434,5 |
443,4 |
2,0 |
Indkomstskatter |
399,9 |
408,9 |
2,3 |
Bundskat |
111,3 |
126,9 |
14,0 |
Topskat |
17,5 |
17,4 |
-0,6 |
Udligningsskat |
0,2 |
• |
• |
Sundhedsbidrag |
19,2 |
9,7 |
-49,5 |
Skat for begrænset skattepligt |
2,6 |
2,4 |
-7,7 |
Kirkeskat |
6,4 |
6,4 |
0,0 |
Kommuneskat |
237,8 |
240,5 |
1,1 |
Virksomhedsskat |
4,1 |
3,6 |
-12,3 |
Forskerskat |
1,5 |
1,7 |
13,3 |
Godtgørelse vedr. seniornedslag |
-0,7 |
• |
• |
Aktieskat |
20,4 |
19,9 |
-2,5 |
Ejendomsværdiskat |
14,2 |
14,5 |
2,1 |
5. Arbejdsmarkedsbidrag mv. |
84,8 |
87,8 |
3,5 |
6. Overskydende skat ÷ restskat |
16,6 |
17,4 |
4,8 |
|
1.000 personer |
|
|
Antal personer under ligning |
5240 |
5285 |
0,9 |
* Foreløbige tal. |
Nyt fra Danmarks Statistik
3. december 2019 - Nr. 450
Hent som PDF
Næste udgivelse: 22. september 2020
Kontakt
- Ida Balle Rohde, tlf. 61 24 24 85
Kilder og metode
Resultaterne er baseret på optællinger fra Skattestyrelsens slutligningssystem, og herfra kommer de begreber og værdier, som indgår i statistikken. For indkomståret 2021 bygger oplysningerne på en ændringskørsel foretaget i november 2023, mens opgørelserne for indkomstårene 2022 og 2023 bygger på en kørsel fra oktober 2024. Alle år er opregnet til fuld population.