Gå til sidens indhold

Næsten to tredjedele af Danmarks areal er landbrug

Afgrøder i dansk landbrug 2017

Danmark er et landbrugsland. Trods landbrugets aftagende betydning for dansk økonomi er 62 pct. af vores land i 2017 opdyrket med landbrugsafgrøder. Korn udgør 54 pct. af landbrugsarealet efterfulgt af græs og grønfoder med 28 pct. og raps med 7 pct. I vores nabolande er landbrugets andel af det samlede areal betydeligt lavere end i Danmark. I Tyskland, Polen og Holland fylder landbruget kun lidt under halvdelen af disse landes areal. Andelen er endda endnu lavere i de andre nordiske lande, hvor fx blot 7 pct. af Sveriges jord er landbrug.

Landbrugets andel af arealet i udvalgte europæiske lande. 2017

Byg og hvede er de største kornarter

De vigtigste kornarter i dansk landbrug er hvede og byg. Kornarealet ændrer sig ikke meget fra år til år, men har længe ligget stabilt på rundt regnet 1,5 mio. ha. Derimod skifter andelene af vår- og vinterkorn ofte, hvor vårbyg og i mindre grad vårhvede grundet klimatiske forhold steg fra 2015 til 2016, se Nyt fra Danmarks Statistik 2016:313. I 2017 er vårkorn stort set tilbage på niveauet fra 2015.

Faldende landbrugsareal gennem årene

Gennem årene er Danmarks landbrugsareal faldet. I 1920, det år da Sønderjylland vendte tilbage til Danmark, dyrkede de danske landmænd 3,2 mio. ha, og det er nu næsten 100 år senere faldet med lidt over 0,5 mio. ha.

Der findes ikke sikre tal for, hvad der er sket med disse arealer, men det ligger dog fast, at det danske skovareal er vokset med ca. 300.000 ha siden 1920. Ligeledes er betydelige arealer inddraget til byudvikling og udbygning af infrastruktur.

I 1920 høstede de danske landmænd 1,8 tons pr. ha. Siden da er produktiviteten i landbruget mere end tredoblet, og i 2016 høstede landmændene 6,2 tons pr. ha.

Publikationen Landbrugets regnskaber i 100 år tegner et billede af dansk landbrugs historie - først og fremmest landbrugets økonomiske historie.

Landbrugsarealet fordelt på afgrøder

 

1985

2000

2016

2017*

 

hektar (ha)

Samlet landbrugsareal

2834100

2646982

2625093

2662030

Korn

1600599

1499714

1466687

1444056

Vinterhvede

328501

611183

568815

572481

Vårhvede

10036

7977

16253

14563

Rug

125918

50472

98977

111430

Vinterbyg

59509

144514

111653

124886

Vårbyg

1034213

586574

598008

541129

Havre

36410

44448

51725

58244

Triticale og andet korn til modenhed

6012

54546

21257

21324

Bælgsæd til modenhed

126836

35590

14864

20568

Rodfrugt

227926

115433

82771

88337

Læggekartofler1

4738

4522

5550

7262

Kartofler til melproduktion1

13600

22642

25543

28253

Spisekartofler1

12045

11524

12793

14077

Sukkerroer til fabrik

72760

59167

34550

34481

Foderroer

124782

17577

4336

4264

Vinterraps

34040

81178

163749

176958

Vårraps

182780

17946

536

847

Andre industriafgrøder

3467

5051

1142

1000

Frø til udsæd

47042

78949

72835

83794

Græs og grønfoder i omdriften

356582

432741

510907

497352

Lucerne

4189

5245

1923

1934

Majs til foder

20374

61493

178540

166893

Helsæd

50630

118763

60461

47390

Græs og kløver

281389

247241

269983

281134

Gartneriprodukter

31047

21678

20126

19861

Græsarealer uden for omdriften

220564

166261

225620

260710

Udtaget areal2

-

214561

6079

7372

Juletræer

20908

18847

Udyrket mark

27857

30467

Andre afgrøder

3217

1146

11011

11861

* Foreløbige tal.
1 Landbrugs- og gartneritællingen i 1985 omfattede kun kartofler under ét. Fordelingen på de tre typer af kartofler er skønnet ud fra oplysninger fra landbrugs- og gartneritællingen i 1988.
2 I 2000 er udtaget areal inkl. 23.266 ha med non food raps, som også er medtaget under vinterraps og vårraps.

Nyt fra Danmarks Statistik

19. juli 2017 - Nr. 302

Hent som PDF
Næste udgivelse: 17. juli 2018

Kontakt

Kilder og metode

Arealer for 2023 er hentet fra Landbrugsstyrelsens ordning med arealstøtte, tidligere tal er fra landbrugs- og gartneritællingen. Til hver bedrift er henført én og kun én kommune. Hvis en bedrift har arealer i mere end én kommune er vælges den kommune, hvor det største areal befinder sig.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation