Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

51.800 børn og unge er udsatte

Støtte til udsatte børn og unge 2016

Der var 31. december 2016 registreret 51.781 udsatte børn og unge, som grundet udsathed modtog mindst en social foranstaltning fra kommunen. Det er en stigning på 3,4 pct. sammenlignet med 2015. Antallet af børn og unge, som modtog støtte i 2016, svarer til 3,3 pct. af alle 0-22-årige i Danmark. Blandt de udsatte modtog 43 pct. eller 22.423 personer udelukkende familierettet støtte. 17 pct. modtog både familierettet og én anden type af støtte, og lidt over 1 pct. fik både person- og familierettet støtte og var samtidig anbragt. I alt modtog 61 pct. af de udsatte mindst én type familierettet støtte.

Udsatte børn og unge på 0-22 år fordelt i pct. efter foranstaltningstype. 31. december 2016

14.100 anbragte i 2016

Efter flere år med fald i antallet af anbragte børn er antallet i 2016 stagneret. I 2016 var der 31. december 14.097 anbragte børn, hvilket blot er en anelse færre end antallet af anbragte ved udgangen af 2015. I perioden 2011 frem til 2016 er antallet af anbragte reduceret med 6,9 pct.

Fortsat stigning i antallet af tvangsanbringelser

Selvom antallet af anbringelser er stagneret, fortsætter antallet af anbringelser uden samtykke med at stige. 31. december 2016 var der 2.411 tvangsanbragte børn, hvilket er en stigning på 35,5 pct. i forhold til 2011, hvor der var 1.779. Den aldersgruppe, hvor der bliver anbragt flest uden samtykke, er i hele perioden aldersgruppen 12-17 år. Dog er tvangsanbringelserne vokset mest for aldersgruppen 6-11 år, hvor antallet er steget med 44,7 pct. I 2016 udgjorde de 0-5-årige 24 pct. af de tvangsanbragte, de 6-11-årige 37 pct. og de 12-17-årige 39 pct.

Antallet af unge mellem 18-22 år i efterværn er stort set konstant

Unge, der er fyldt 18 år, kan ikke tvangsanbringes efter Servicelovens §58, men bliver som hovedregel anbragt i efterværn med døgnophold efter §76.3.1. Der var i alt 2.121 unge i efterværn med døgnophold opgjort 31. december 2016. Antallet har i perioden fra 2011 til 2016 ligget mellem 2.100-2.300.

31.800 børn og unge får familierettet støtte

I alt modtager 31.814 børn og unge familierettet støtte. Familierettet støtte indeholder alt fra særlig konsulentbistand og rådgivning til forskellige former for økonomisk støtte. I 2016 er den mest anvendte familierettede støtteforanstaltning til familier med udsatte børn og unge "Familiebehandling". "Familiebehandling" tilbydes til familier, hvor børn og unge mistrives, og hvor forældrene vurderes at have tilstrækkelig udviklingspotentiale. Det er vigtigt at bemærke, at hvis en familie modtager familierettet støtte, så registreres alle de berørte børn og unge i familien som modtagere af støtten. Der er således flere børn og unge, der modtager familierettet støtte, end der er familier.

Især 0-5-årige får familierettet støtte

De 0-11-årige modtager mere familierettet end personrettet støtte, mens det modsatte gælder de 12-22-årige. For de 0-5-årige børn udgør familierettet støtte mere end 90 pct. Af alle familierettede foranstaltninger i 2016 vedrørte 54 pct. drenge, og der er overvægt af drenge for alle aldersgrupper og foranstaltningstyper.

Anbragte børn og unge 0-22-årige opdelt efter anbringelsesform

 

2011

2012

2013

2014

2015

2016

 

pct.

Andel af børn og unge i Danmark registreret som udsat

1,9

1,9

1,9

3,0

3,2

3,3

 

antal

Udsatte børn og unge i alt, netto personer

29143

29373

28866

46254

50057

51781

Forebyggende personrettet i alt, netto (personer)

15474

15917

15913

16532

17500

17272

0-5 årige

1.108

1.058

915

836

809

691

6-11 årige

4.068

3.883

3653

3632

3580

3378

12-17 årige

8.058

8.002

7835

7829

8266

7935

18 år og derover

2.239

2.973

3510

4234

4843

5266

Uoplyst alder

1

1

-

1

2

2

Forebyggende familierettet i alt, netto (personer)

-

-

-

25739

29677

31814

0-5 årige

-

-

-

4158

4543

4632

6-11 årige

-

-

-

7893

9174

9791

12-17 årige

-

-

-

12320

13825

14334

18 år og derover

-

-

-

1364

2134

3053

Uoplyst alder

-

-

-

4

1

4

Anbragte i alt, netto (personer)

15147

15044

14723

14435

14158

14097

Anbringelse med samtykke (§52.3.8)

10388

10070

9592

9047

8765

8712

Anbringelse uden samtykke (§58)

1778

1954

2076

2216

2305

2411

0-5 årige

476

518

547

569

572

579

6-11 årige

613

672

730

818

848

887

12-17 årige

689

764

799

829

885

945

Ungdomssanktion (§74.3.1)

92

72

60

35

28

14

Efterværn med døgnophold (§76.3.1) (kun 18-22-årige)

2132

2195

2236

2291

2231

2121

Varetægtssurrogat (§765) (Retsplejeloven)

37

36

36

39

48

77

Anden afgørelse

10

18

15

44

57

71

Uoplyst anbringelse

710

699

708

763

724

691

Anm: Den samme person kan optræde under både anbragte i alt, forebyggende familierettet i alt og i forebyggende personrettet i alt, hvorfor de tre talrækker ikke summer til den overordnede optælling af udsatte børn og unge i alt for det enkelte år. Hvor intet andet er nævnt, henviser paragrafferne til Serviceloven.

Nyt fra Danmarks Statistik

15. september 2017 - Nr. 367

Hent som PDF
Næste udgivelse: 3. september 2018

Kontakt

Tabeller fra Statistikbanken

Oversigt i Statistikbanken

Vis flere » « Minimer

Kilder og metode

Statistikken er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra alle landets 98 kommuner. Indberetningerne omhandler dels børn og unge, der i løbet af året har modtaget forebyggende støtte, dels indberetninger til Ankestyrelsen om børn anbragt uden for hjemmet. Det følger heraf, at udsatte børn og unge i statistikken er begrænset til at indeholde de børn og unge, som er anbragt, eller får en eller anden form for kommunal ydelse.

Vis hele teksten » « Minimer teksten