Regnfuldt efterår sender vinterafgrøderne til tælling
Afgrøder i dansk landbrug 2018
Arealet med vinterafgrøder er på det laveste niveau siden 1989. Den dominerende vinterafgrøde, vinterhvede, er i 2018 faldet med 186.000 ha i forhold til året før. Årsagen til faldet - som også rammer vinterbyg, rug og vinterraps - er et regnfuldt efterår i 2017, hvor der i september og oktober faldt hhv. 109 og 106 mm regn. Det normale for begge måneder er godt 70 mm. Regnen vanskeliggjorde tilsåningen med vintersæd, og betød at mange landmænd var nødt til i stedet at så vårafgrøder i foråret 2018.
Stor fremgang for vårbyg
Skiftet mod vårafgrøder har ført til, at især vårbyg er gået frem i 2018 med 167.000 ha i forhold til 2017, og er nu den mest udbredte afgrøde i dansk landbrug målt på arealet. Også de andre vårafgrøder, vårhvede og havre, er gået frem med hhv. 19.000 og 25.000 ha. Vårafgrøder har et lavere udbytte pr. ha end vinterafgrøder.
Areal med korn for udvalgte år 1920-2018
|
Hvede |
Byg |
Rug |
Havre |
Andet korn |
Korn i alt |
1920 |
73 |
253 |
226 |
441 |
201 |
1194 |
1940 |
82 |
394 |
139 |
347 |
325 |
1287 |
1960 |
82 |
756 |
157 |
198 |
252 |
1445 |
1980 |
140 |
1577 |
56 |
40 |
4 |
1817 |
2000 |
619 |
731 |
50 |
44 |
55 |
1500 |
2018* |
426 |
797 |
93 |
82 |
20 |
1417 |
*Foreløbige tal. |
Havre var tidligere den største kornart i Danmark ...
I tidligere tider var havre den mest betydningsfulde kornart i dansk landbrug. Således dyrkede de danske landmænd 441.000 ha med havre i 1920 svarende til 37 pct. af kornarealet. Havrens store betydning dengang skal ses i sammenhæng med, at landbruget anvendte arbejdsheste i stort omfang, og deres foretrukne foder var havre.
... men forsvandt med arbejdshestene
Efterhånden som mekaniseringen skred frem i landbruget, og arbejdshestene forsvandt, så faldt også arealet med havre. I stedet blev byg den dominerende kornart og nåede i 1980 op på næsten 90 pct. af kornarealet. Byg bliver mestendels anvendt som foder til husdyrene. Først i 1980'erne vandt hveden for alvor indpas på de danske marker, hvor den indtil da udgjorde under 10 pct. af kornarealet.
Landbrugsarealet fordelt på afgrøder for udvalgte år 1985-2018
|
1985 |
2000 |
2017 |
2018* |
|
hektar (ha) |
|||
Samlet landbrugsareal |
2834100 |
2646982 |
2634362 |
2644430 |
Korn |
1600599 |
1499714 |
1452529 |
1417340 |
Vinterhvede |
328501 |
611183 |
579495 |
393119 |
Vårhvede |
10036 |
7977 |
13982 |
32991 |
Rug |
125918 |
50472 |
108749 |
92698 |
Vinterbyg |
59509 |
144514 |
126959 |
83320 |
Vårbyg |
1034213 |
586574 |
546412 |
713373 |
Havre |
36410 |
44448 |
56740 |
82194 |
Triticale og andet korn til modenhed |
6012 |
54546 |
20192 |
19646 |
Bælgsæd til modenhed |
126836 |
35590 |
20627 |
32026 |
Rodfrugt |
227926 |
115433 |
84735 |
90856 |
Læggekartofler1 |
4738 |
4522 |
6557 |
7879 |
Kartofler til melproduktion1 |
13600 |
22642 |
27250 |
30960 |
Spisekartofler1 |
12045 |
11524 |
13230 |
13243 |
Sukkerroer til fabrik |
72760 |
59167 |
33114 |
34388 |
Foderroer |
124782 |
17577 |
4583 |
4387 |
Vinterraps |
34040 |
81178 |
176829 |
142348 |
Vårraps |
182780 |
17946 |
860 |
1099 |
Andre industriafgrøder |
3467 |
5051 |
964 |
1132 |
Frø til udsæd |
47042 |
78949 |
82251 |
101966 |
Græs og grønfoder i omdriften |
356582 |
432741 |
488148 |
504410 |
Lucerne |
4189 |
5245 |
1939 |
796 |
Majs til foder |
20374 |
61493 |
165338 |
179126 |
Helsæd |
50630 |
118763 |
48686 |
54816 |
Græs og kløver |
281389 |
247241 |
272185 |
269673 |
Gartneriprodukter |
31047 |
21678 |
23668 |
19793 |
Græsarealer uden for omdriften |
220564 |
166261 |
234680 |
225797 |
Udtaget areal2 |
- |
214561 |
5461 |
8732 |
Juletræer |
… |
… |
21603 |
19348 |
Udyrket mark |
… |
… |
31802 |
70848 |
Andre afgrøder |
3217 |
1146 |
10205 |
8736 |
* Foreløbige tal. |
Nyt fra Danmarks Statistik
17. juli 2018 - Nr. 284
Hent som PDF
Næste udgivelse: 16. juli 2019
Kontakt
- Karsten Larsen, tlf. 21 29 55 76
Kilder og metode
Arealer for 2023 er hentet fra Landbrugsstyrelsens ordning med arealstøtte, tidligere tal er fra landbrugs- og gartneritællingen. Til hver bedrift er henført én og kun én kommune. Hvis en bedrift har arealer i mere end én kommune er vælges den kommune, hvor det største areal befinder sig.