Fortsat høj indtjening i gartnerierne

Regnskabsstatistik for gartneri 2017

I gartneribranchen havde gartnerier med grøntsager igen det højeste driftsresultat med i gennemsnit hhv. 1,1 og 1,0 mio. kr. på friland og i væksthus. Potteplantegartneriernes driftsresultat var lidt lavere - 878.000 kr. i gennemsnit, mens det for planteskolerne og frugt- og bærplantagerne var hhv. 589.000 kr. og 291.000 kr. For potteplantegartnerier og planteskoler var der tale om en stigning i driftsresultatet på ca. 100.000 kr. i forhold til 2016. For væksthusgrøntsager faldt driftsresultatet med en halv mio. kr., hvilket bl.a. hænger sammen med lavere priser på produkterne. Frugt- og bærplantagernes driftsresultat faldt med omtrent 50.000 kr., mens det for frilandsgrøntsager var næsten uændret.

Driftsresultatet højere end den beregnede ejeraflønning

For alle typer heltidsgartnerier var driftsresultatet i gennemsnit 693.000 kr. i 2017, hvilket er næsten uændret i forhold til 2016, som var det hidtil bedste samlede resultat for gartnerierne. Driftsresultatet var noget højere end den beregnede aflønning af ejer og medhjælpende ægtefælle, der for alle heltidsgartnerier i gennemsnit var på 450.000 kr. I frugt- og bærplantagerne var det gennemsnitlige driftsresultatet med 243.000 kr. dog lavere end den beregnede aflønning. Det uændrede driftsresultat for gartnerier svarer til prisudviklingen på gartneriprodukter.

Størst afkast af store gartnerier

Afkastningsgraden såvel som driftsresultatet var større i store gartnerier end i små. Således var afkastningsgraden i potteplantegartnerier med mindre end 7.500 m2 væksthus på minus 2,2 pct., mens den var på 11,7 pct. for potteplantegartnerier med mindst 15.000 m2 væksthus. Tilsvarende var afkastningsgraden i frilandsgartnerier med mindre end 30 ha frilandsgartneri på 0,2 pct., mens den var på 5,9 pct. for frilandsgartnerier med mindst 30 ha frilandsgartneri.

Størst bruttoudbytte i gartnerier med grøntsager og potteplanter

Bruttoudbyttet - værdien af produktionen - pr. gartneri med væksthus- og frilandsgrøntsager var på hhv. 14,8 og 12,2 mio. kr. og i potteplantegartnerierne på 12,3 mio. kr. Til sammenligning udgjorde bruttoudbyttet pr. frugt- og bærplantage og pr. planteskole hhv. 2,5 mio. og 6,5 mio. kr.

Færre hektar med frugt og bær, men tilbagegangen var ulige fordelt

Arealet med frugt og bær er de seneste ti år faldet med mere end 30 pct. fra godt 8.000 ha. til 5.300 ha, se www.statistikbanken.dk/AFG07. Det er især arealerne med solbær og surkirsebær til industrien, der er faldet, hvilket hænger sammen med lavere priser på bærrene på grund af hård konkurrence fra især Polen. Udviklingen er endvidere kendetegnet ved, at den gennemsnitlige trætæthed i æble- og pæreplantager over en årrække er steget, fordi ældre plantager har færre træer pr. ha, se www.statistikbanken.dk/FRUGT4.

En gennemsnitlig bedrift med frugt og bær har således ændret sammensætning, så der nu er relativet flere ha, som er intensivt dyrket med frugt og bær til direkte konsum. Den ændrede sammensætning af frugt- og bærplantagerne ses i regnskabsstatistikken ved større værdi af produktionen pr. ha, idet der i 2017 var et bruttoudbytte på 94.000 kr. pr. ha med frugt og bær, mens der i det tilsvarende tal for 2016 var på 83.000 kr., og går man tilbage til f.eks. 2013, var det på 58.000 kr.