Gå til sidens indhold

Svin holder hånden under jordbrugets bytteforhold

Jordbrugets prisforhold (kvt.) 1. kvt. 2020

Jordbrugets bytteforhold, der er forholdet mellem priser på jordbrugets salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen, blev i første kvartal 2020 forringet med 0,8 pct. i forhold til fjerde kvartal 2019. Stigende priser på vegetabilske salgsprodukter, stabile mælkepriser, og ikke mindst de høje svinepriser trækker bytteforholdet op, mens lavere priser på kvæg og pelsdyr samt stigende priser på forbrug i produktionen trækker det nedad.

Indeks for forholdet mellem jordbrugets salgs- og købspriser (bytteforhold)Kilde: www.statistikbanken.dk/lpris21.

Højere priser for jordbrugets salgsprodukter skyldes svin

I forhold til første kvartal 2019, steg jordbrugets salgsprodukter med 15,0 pct., hvilket skyldes, at de animalske salgsprodukter steg med 28,4 pct., mens de vegetabilske produkter faldt med 11,1 pct. Svin alene udgør 31 pct. af jordbrugets salgsprodukter og har derfor med en stigning på hele 67,1 pct. stor betydning for den samlede prisudvikling. Aktuelt i maj 2020 er noteringen på svinekød faldet til 12 kr. pr. kilo mod 13,92 kr. i gennemsnit for første kvartal 2020 som følge af mindre efterspørgsel pga. covid-19. I historisk perspektiv er der dog stadig tale om høje priser, se artiklen Gunstige tider for danske svineproducenter skyldes ofte sygdomsudbrud i andre lande.

Lidt ringere bytteforhold i forhold til fjerde kvartal 2019

Landmændenes salgspriser på vegetabilske salgsprodukter steg med 7,2 pct. i første kvartal 2020 i forhold til fjerde kvartal 2019, mens de animalske salgsprodukter faldt 3,3 pct. Samlet set steg jordbrugets salgsprodukter 0,9 pct. Samtidig steg priserne på forbruget og investeringer i produktionen med 1,7 pct.

De animalske salgsprodukter udgør 69 pct. af det samlede salg. Mælk og svin udgør tilsammen halvdelen af jordbrugets salgsprodukter og har derfor stor betydning for den samlede prisudvikling.

2019 et godt år

I 2019 kom jordbrugets bytteforhold over niveau 100 (2015 = 100) og har siden ligget over 100, senest her i første kvartal 2020. Det har betydet, at landbrugets økonomi blev kraftigt forbedret i 2019, hvilket især skyldes de høje svinepriser, se mere i Landbrugets bruttofaktorindkomst 2019 fra 26. maj.

Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer

 

Prisindeks

Ændringer

 

2015-vægt-
fordeling

4. kvt.
2019

1. kvt.
2020

1. kvt. 2019
- 1. kvt. 2020

4. kvt. 2019
- 1. kvt. 2020

 

promille

indeks, 2015 = 100

pct.

Bytteforholdet

109

108

15,8

-0,8

Jordbrugets salgsprodukter

1.000

112

113

15,0

0,9

Vegetabilske salgsprodukter

308

100

107

-11,1

7,2

Heraf

 

 

 

 

 

Korn

131

102

106

-17,0

3,7

Raps

33

105

110

5,8

4,4

Grøntsager og prydplanter

78

99

114

-3,0

15,2

Animalske salgsprodukter1

692

120

116

28,4

-3,3

Heraf

 

 

 

 

 

Kvæg

46

92

93

2,4

1,3

Svin

308

145

153

67,1

5,5

Fjerkræ

26

96

95

-4,3

-1,2

Mælk

195

111

111

-0,7

-0,3

Forbrug og investeringer

1.000

103

104

-0,7

1,7

Forbrug i produktionen

876

102

105

-0,5

2,3

Heraf

 

 

 

 

 

Energi

49

119

118

1,5

-0,9

Gødningsstoffer

37

88

88

-7,7

0,0

Plantebeskyttelsesmidler

35

94

94

-4,0

0,0

Foderstoffer

297

97

103

-1,0

6,0

Vedligeholdelse og reparation

81

106

105

-1,0

-1,3

Investeringsgoder

124

105

103

-1,6

-2,0

Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter.
1 Inklusive pelsdyr.
Kilde: www.statistikbanken.dk/lpris21.

Nyt fra Danmarks Statistik

27. maj 2020 - Nr. 200

Hent som PDF
Næste udgivelse: 14. august 2020

Kontakt

Kilder og metode

Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation