Mig og min familie - Mit liv med statistik

Som I hørte i videoen, er alle borgere i Danmark registreret i CPR-registret.

Når et nyt barn fødes i Danmark, registreres det i CPR-registret og får et CPR-nummer. Når barnet navngives, bliver navnet ført ind i registret. 

I CPR-registret findes der desuden oplysninger om, hvor man bor og tidligere har boet. Der er også information om civilstand, ens forældre, eventuelle børn og meget mere. 

Nu skal I lave en opgave, hvor I bruger oplysninger hentet fra CPR-registret.

Når I klikker på linket herunder, kommer I til en navnedatabase med oplysninger om, hvad alle borgere i Danmark hedder.

Start med at læse teksten om, hvordan man bruger navnedatabasen.

Husk at skrive svarene på jeres undersøgelse ned.

Herefter skal I undersøge følgende:

1. Hvor mange har det samme navn som dig?
2. Findes der både mænd og kvinder, der bærer dit navn?
3. Hvor mange har det samme efternavn som dig?
4. Hvor mange har både samme fornavn og efternavn som dig?
   
   Sammenlign jeres resultater med resten af klassen og undersøg:
   
   
5. Hvem af jer har det mest hyppigt brugte navn i Danmark?
6. Hvem af jer har det mest sjældne navn?

Hvilke sammenligninger kan man ellers lave på baggrund af de data, I har fundet i navnestatistikken?

Nu skal I besøge Danmark Statistiks Navnebarometer.

Start med at læse teksten, der beskriver, hvordan man anvender Navnebarometeret.

Løs derefter opgaverne.

1. Hvilke informationer kan I finde i Navnebarometeret?
2. Undersøg udviklingen for de navne, der optræder i klassen.
3. Find et navn med stigende popularitet.
4. Find et navn med faldende popularitet.
5. Find eksempler på navne, hvis udvikling I finder interessant eller overraskende.

Sammenlign jeres resultater med resten af klassen, og undersøg forskelle og ligheder i jeres iagttagelser.

Hvilke sammenligninger kan man ellers lave på baggrund af de data, I har fundet i Navnebarometeret?

Drøft i klassen:

1. Er der forskel på kvaliteten af data, der stammer fra henholdsvis registre, spørgeskemaundersøgelser og interviews?
2. Hvilke fordele og ulemper er der ved forskellige datakilder og indsamlingsmetoder?
3. Hvor repræsentativ skal en spørgeskemaundersøgelse være, før man kan stole på den?
4. Har I set eksempler på dataindsamlinger, som I vurderer ikke har høj kvalitet?
   
   I matematikundervisningen gennem jeres skoletid har I garanteret prøvet at lave jeres egne spørgeskemaundersøgelser.
   Drøft i klassen:
   
   
5. Hvilke undersøgelser har I gennemført, og hvad ønskede I at sige noget om?
6. Hvem var respondenter i jeres undersøgelse?
7. Hvordan vurderer I kvaliteten af de data, I indsamlede?

Tag jeres kritiske sans med videre i forløbet Mig og min familie, når I aflæser, analyserer og vurderer data.

Mission

Foreningen Lerduernes Venner har rod i deres medlemskartoteket. Derfor er de kommet i problemer og står foran en mulig lukning.

Lars har brug for jeres hjælp til at genskabe det statistiske materiale, der er nødvendigt for at redde foreningen.

Klik på linket herunder og find Lars i billedet. Han sætter jer ind i sagen.

Undersøgelsen om børns idrætsvaner er lavet som en spørgeskemaundersøgelse, hvor deltagerne er blevet stillet spørgsmålet:
Hvilken slags sport/motion har du gået til fast eller dyrket meget i det seneste år?

Vær opmærksomme på, at børn godt kan dyrke flere typer idræt.

1. Hvad kan formålet være med at gennemføre en undersøgelse af børns idrætsvaner?
2. Hvem er undersøgelsens afsender?
3. Hvornår og med hvilket interval er undersøgelsen gennemført?
4. Hvem er undersøgelsens respondenter?
5. Hvilke svarmuligheder har respondenterne haft?
6. Hvem kan have interesse i at bruge undersøgelsens resultater?
   
   Nu er det tid til at se på undersøgelsens resultater.
   
   
7. Hvilken idrætsgren dyrker den største andel af alle børn uanset køn og alder. Undersøg om der er forskel på dette i de år, undersøgelsen er gennemført?
8. Hvilke fem idrætsgrene dyrkede den laveste andel af de 13-15 årige i 2020?
9. Find en sportsgren i undersøgelsen, hvor der er tydelig forskel på drenge og piger. Undersøg seneste viste år.
   1. 1. Hvad ser I?
      2. Hvorfor tror I, at der er forskel?
10. Find en sportsgren i undersøgelsen, hvor der er tydelig forskel mellem aldersgrupperne.
    1. 1. Hvad ser I?
       2. Hvorfor tror I, der er denne forskel?
11. Vælg to idrætsgrene, som I vil se nærmere på og undersøg:
    1. 1. Hvordan har udviklingen været i den undersøgte periode?
       2. Hvilke ligheder og forskelle finder I mellem de to sportsgrene?
       3. Er der forskel på udviklingen, hvis man undersøger forskellige køn og aldersgrupper?
       4. Hvilke andre informationer bemærker I?
12. Hvad skal man som modtager være opmærksom på i denne undersøgelse?

Denne undersøgelse om børns idrætsvaner er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse, hvor deltagerne er blevet stillet spørgsmålet:
Hvor lang tid bruger du normalt på sport/motion om ugen (minus transporttid)?

1. Hvilke resultater forventer I at finde i undersøgelsen?
2. Hvornår og med hvilket interval er undersøgelsen gennemført?
3. Hvem er respondenter i denne undersøgelse?
4. Hvem er ikke respondenter i denne undersøgelse, som var med i den første undersøgelse?
   Hvad tror I, at det betyder for resultaterne?
   
   Nu er det tid til at se på undersøgelsens resultater.
   
   
5. Hvor meget tid er det mest almindeligt at bruge på idræt om ugen, og er der forskel på piger og drenge? 
6. I hvilken aldersgruppe er der størst andel, der bruger mindre end en time om ugen på idræt?
7. Er andelen, der bruger mindre end en time om ugen på idræt størst for piger eller drenge?
8. Hvordan er sammenhængen mellem alder og den tid, man bruger på idræt?
9. I hvilket årstal var andelen, som dyrkede idræt i 4 timer og derover, størst?
10. Undersøg udviklingen blandt de idrætsaktive børn på 13-15 år, der bruger mindst 6 timer om ugen. 
    1. Hvilke tendenser og udviklinger ser I? 
    2. Hvad kan det skyldes?
    3. Kom med tre eksempler på faktorer, der kan påvirke omfanget af børns idrætsaktiviteter?
    4. Kan I komme i tanke om motionsaktiviteter, der ikke er medtaget i undersøgelsen
    5. Er der andre forhold, der kan påvirke undersøgelsens resultater?
11. Hvordan passer jeres resultater med de forestillinger, I havde, inden I læste undersøgelserne?
    
    Når børn og unge dyrker idræt og går til fritidsaktiviteter, har det indflydelse på resten af familiens tid og planlægningen af hverdagen.
    
    
12. Hvordan koordinerer og planlægger I fritidsaktiviteter hjemme hos jer?
13. Diskuter, hvordan I oplever, at én persons fritidsaktivitet i jeres familie påvirker resten af familiens planlægning.
    Giv eksempler, og sammenlign jeres oplevelser.

Mission

Musikfestivalen Bæredygtige Beats skal vælge hovednavnet til årets festival. Og det er ikke nemt. Personlige interesser og relationer gør det svært for bestyrelsen at blive enige.

Lars har brug for jeres hjælp til at vurdere det statistiske materiale, der er nødvendigt for at vælge det rigtige hovednavn på et objektivt grundlag.

Klik på linket herunder og mød Lars. Han fortæller jer om missionen

1. Hvilke resultater forventer I at finde i opgørelsen?
   1. 1. Hvilke filtre og sorteringsmuligheder er der?
      2. Med hvilket interval bliver opgørelsen lavet?
      3. Hvordan forventer I, at fordelingen er mellem de forskellige familietyper?
      4. Hvilke variationer i familietyper forventer I at se i de forskellige dele af landet?
         
         Nu skal I nærmere på resultaterne i opgørelsen.
         
         
2. Vælg 2 børn (hvilket er tættest på det gennemsnitlige antal børn pr. familie i Danmark) / hele landet / alle år.
   
   1. 1. I hvilke familietyper har der været en stigning i den opgjorte periode?
      2. I hvilke familietyper har der været et fald i den opgjorte periode?
      3. Hvilke familietyper har været stabile i den opgjorte periode?
         
         
3. Vælg følgende: enlige mænd og enlige kvinder / alle antal børn, undtaget 0 børn / hele landet / seneste år
   1. 1. Beskriv de resultater, I ser.
      2. Hvad er årsagen til forskellen mellem kønnene?
      3. Tilføj nu følgende år 1986, 2000 og 2010 og vælg 1 og 2 børn 
      4. Hvordan har udviklingen været i perioden?
      5. Hvilken diagramtype viser forandringen bedst. Begrund jeres svar.
         
         
4. Vælg den landsdel, hvor I bor / 2 børn / seneste år, 10 år tidligere, 20 år tidligere
   1. 1. Hvordan har udviklingen i de forskellige familietyper været gennem perioden?
      2. Hvor ser I den største forandring?
      3. Hvor ser I den mindste forandring?
      4. Udskift nu jeres landsdel med den landsdel, der geografisk ligger længst fra jer.
         Hvilke forskelle og ligheder ser I sammenlignet med jeres egen landsdel?
         
         
5. Vælg det ældste medlem af jeres gruppe og foretag de valg, der gør at denne persons familietype vises i opgørelsen.
   1. 1. I hvilket år var der flest af denne persons familietype?
      2. Hvor stor er forskellen mellem dette år og året med den laveste forekomst?
      3. Hvilken betydning har enhederne på akserne for jeres valg?
      4. Gentag denne undersøgelse med de øvrige gruppemedlemmer.

De valg, man træffer, når man viser sine data i et diagram, er vigtige for, om modtageren får indtryk af en stor eller lille udvikling. I eksemplet nedenfor kan du trække i pilen og sammenligne to forskellige grafer, der viser, hvor mange familier, der består af en person. Graferne viser de samme tal. 

1. 1. 1. Hvordan adskiller de to visninger sig fra hinanden?
      2. Hvordan vil man som modtager opfatte graferne forskelligt?
      3. Hvilken fremstillingsform synes I giver det mest retvisende billede? Begrund jeres svar.
      4. En grafisk visning kan være misvisende/manipulerende. Hvad kunne interessen være i det?

Mission

Det Nationale Matematik Museum har brug for jeres hjælp for at kunne åbne deres spændende særudstilling om statistik gennem 150 år. Museets direktør er netop afgået ved døden, og det giver store udfordringer. 

Klik på linket herunder og mød Lars. Han fortæller jer om missionen.

Opgørelsen laves én gang årligt og er blevet opgjort siden 2008.
Der findes mange kombinationer af familietyper og søskende, og det skal I se nærmere på nu.

1. Orientér jer i jeres valgmuligheder for grafen.
   
   
2. I opgørelsen finder I seks forskellige familietyper, et barn kan indgå i, og 8 forskellige kombinationer af søskende. Find på skift jer selv i opgørelsen.
   
   1. 1. Hvem af jer har en kombination af familietype og søskende med den største hyppighed det seneste år?
      2. Hvem af jer har en kombination af familietype og søskende med den laveste hyppighed det seneste år?
         
         
3. Hvilken familietype har det højeste antal af 'kun halvsøskende' samme år?
   Diskuter, hvordan disse familier er sammensat. 
   
   
4. Vælg hele landet / alle år / mor og partner og far og partner / kun helsøskende 
   Bestem det gennemsnitlige antal børn, der over tid har boet hos 
   1. 1. Mor og partner
      2. Far og partner
         
         
5. Hvad fortæller jeres resultater om måden, børns bopæl bestemmes, når familier splittes op?

6. Nogle gange kan udregning af gennemsnit være en velegnet metode til at belyse en sag. I andre tilfælde kan et gennemsnit give et uklart eller ligefrem misvisende billede. 

   Her kan det i nogle tilfælde være en god ide at supplere med medianen for bedre at forstå fordelingen af observationerne. Medianen er den midterste værdi i et sorteret datasæt og er derfor meget egnet til at beskrive et datasæt med store udsving, hvor få observationer vil få gennemsnittet til at stige eller falde kraftigt.

   Eksempel:

   De syv venner Ib, Pia, Rie, Rasha, Jens, Hussein og John tjener hhv. 1500 kr.,1800 kr., 975 kr., 1450 kr., 1800 kr., 7400 kr. og 425 kr. om måneden på deres fritidsjobs.
   Vennerne tjener i gennemsnit 2193 kr. om måneden.

   1. Hvilke udfordringer er der ved at bruge gennemsnit til at vise de syv venners løn?

      Ser man i stedet på medianen, vil billedet se således ud:
      425, 975, 1450, 1500, 1800, 1800, 7400.
      Medianen er 1500 kr.
      
      
   2. Hvorfor giver det mening at supplere med medianen for at beskrive vennernes løn?

Nu er det tid til at undersøge, hvor mange søskende I hver især har i jeres klasse.

I skal tælle alle kategorier af søskende med: helsøskende, halvsøskende og papsøskende. Optæl om I har 0, 1, 2, 3, 4, 5 eller flere søskende.

Lav jeres opgørelse på tavlen og se på jeres resultater.

1. Hvilken svarmulighed har den laveste hyppighed?
2. Hvilken svarmulighed har den højeste hyppighed?
   
   Typetallet er den værdi, der forekommer flest gange i datasættet. Ligesom gennemsnit og median er typetallet et redskab til at beskrive et datasæt. 
   I genkender de tre begreber fra escape room level 3 - Den Nationale Matematik Museum.
   
   
3. Hvad er typetallet i jeres klasseundersøgelse om antallet af søskende?
4. Hvor mange søskende har I i gennemsnit i klassen?
5. Hvad er medianen for jeres søskende?
6. Er der forskel på typetallet, medianen og gennemsnittet i jeres undersøgelse? Hvorfor?

Mission

Intet går som forventet! På level 4 er det ved at gå helt galt.

Lars har normalt brug for jeres hjælp. Men nu er det måske omvendt?

Klik på linket herunder i en fart. Der er ingen tid at spilde...

I er nu kommet til den afsluttende opgave i forløbet Mig og min familie. 

I den første del af opgaven skal I undersøge geografiske forskelle på aldersfordelingen blandt indbyggerne i danske kommuner.

På kortet herunder kan I gå på opdagelse i kommunerne. Når I holder cursoren ind over en kommune, vil I kunne se antallet af borgere i den pågældende kommune. Kortet viser som udgangspunkt det samlede antal mænd og kvinder og alle aldersgrupper.

I filtrene til venstre kan I vælge en bestemt alder og et bestemt køn.

Undersøg følgende ved hjælp af kortet:

1. Hvilken kommune har det højeste antal borgere, der har samme alder som jer selv?
2. Hvilken kommune har det laveste antal borgere, der har samme alder som jer selv?
3. Hvad vil det kræve, hvis I ud fra kortet skal undersøge, hvor i landet jeres aldersgruppe udgør den største andel af kommunens befolkning? Andele (som fx procent) kaldes også relative tal.
4. Undersøg indbyggertallet i tre udvalgte kommuner og beregn, hvilken af de tre der har den højeste andel af borgere med samme alder og køn som jeres lærer.
5. Hvad fortæller opgaven jer om forskellen på antal og relative tal?
6. Hvornår er det en god idé at lave en opgørelse baseret på antal?
7. Hvornår er det en god idé at lave en opgørelse baseret på relative tal?

Brug denne viden, når I skal løse den sidste del af den afsluttende opgave.

1. Vælg et af de to emner fritidsaktiviteter eller familieformer
2. Find det statistiske materiale, I har anvendt i arbejdet med emnet.
3. Vælg en målgruppe, som I vil henvende jer til.
4. Vælg de pointer ud, som I vil have fokus på.
   1. Hvilke resultater vil I fortælle om?
   2. Hvordan vil I vinkle historien?
   3. Hvad vil være interessant for jeres målgruppe.
5. Vælg hvilket medie, I vil arbejde med.
   1. Hvilket medie matcher jeres behov?
   2. Hvilket medie matcher bedst jeres valg af målgruppe?
      Se beskrivelser og vejledninger nederst i kapitlet.
6. Tal sammen i gruppen om, hvilke idéer I har til formidlingen.
7. Søg efter yderligere information om jeres emne, som kan underbygge jeres historie.
8. Tal om, hvilke statistiske begreber I kan bruge i jeres formidling.
   Husk at benytte den viden, I har med fra jeres arbejde med opgaverne og escape roomet.
9. Lav en produktionsplan for opbygning af jeres produktion, og fordel arbejdsopgaverne mellem jer. 
10. Producér jeres produkt.
11. Som afslutning vises produktet for klassen.

Hvis I vælger denne afsluttende opgave, skal I primært formidle med tekst og billeder.

I skal skrive et blogindlæg, som fortæller om det, I har lært gennem hele forløbet.

En blog er oftest personlig. Det er derfor vigtigt, at I bruger jeres egne erfaringer og giver jeres holdninger til kende i jeres blogindlæg.

I kan for eksempel skrive om noget som:

• optager jer
• har overrasket jer
• I synes, skal laves om
• I finder positivt og rigtigt
• I gerne vil finde en forklaring på.

Et blogindlæg inviterer læseren til at deltage i debatten. I må derfor meget gerne stille spørgsmål, der lægger op til at folk kommenterer på det, I har skrevet. 

Blogindlæg indeholder ofte billeder, tegninger eller grafik, som understøtter teksten.

I kan for eksempel arbejde med blogindlæg ved at bruge Padlet på Skoletube.

Se vejledninger til Padlet  

Hvis I vælger denne afsluttende opgave, skal I formidle med lyd.

I skal producere et afsnit af en podcast, som fortæller om det I har lært gennem hele forløbet.

En podcast er en lydfortælling, som lytteren kan høre “on demand”, altså når det passer ind i lytterens hverdag.

Du kan høre podcast på din gåtur til skole, i bilen på vej på ferie, eller når du rydder op på dit værelse. 

Der findes flere forskellige typer podcast og mange forskellige længder.

Podcast findes i mange genrer eller kategorier som samtale, nyheder, interview, komedie, true crime, kunst, videnskab, historie og meget mere.

I jeres podcast kan I fortælle om noget, som:

• optager jer
• har overrasket jer
• I synes, skal laves om
• I finder positivt og rigtigt

I kan for eksempel arbejde med podcast ved at bruge værktøjet WeVideo på Skoletube. 

Se vejledninger til WeVideo 

Hvis I vælger denne afsluttende opgave, skal I formidle med video, lyd og billeder.

I skal lave en vlog, som fortæller om det I har lært gennem hele forløbet.

En vlog er en video-log, altså en blog med videoer i stedet for tekster.

En vlog er oftest personlig. Det er derfor vigtigt, at I bruger jeres egne erfaringer og giver jeres holdninger til kende i jeres vlog.

I kan for eksempel fortælle om noget, som:

• har overrasket jer
• I synes, skal laves om
• I finder positivt og rigtigt
• I gerne vil finde en forklaring på.

En vlog inviterer modtageren til at deltage i debatten. I må derfor gerne stille spørgsmål, der lægger op til at folk kommenterer på det, I formidler. 

I møder blandt andet denne genre på sociale medier og Youtube. 

I kan for eksempel arbejde med Vlog i Skoletube ved at bruge værktøjet WeVideo. 

Se vejledninger til WeVideo 

Hvis I vælger denne afsluttende opgave, skal I formidle med tekst, grafik og billeder.

I skal lave en infografik, som fortæller om det, I har lært gennem hele forløbet.

En infografik kan indeholde forskellige grafiske elementer, der giver et visuelt overblik over data eller information. Det kan f.eks. være tekst, billeder, tal eller diagrammer.

Infografikker anvendes oftest i for eksempel nyhedsudsendelser eller aviser.

En infografik skal være objektiv og faktuel. Den skal præsentere emnet på en let og overskuelig måde, så modtageren forstår det faglige indhold.

I kan for eksempel vise noget, som:

• optager jer
• har overrasket jer
• I synes, skal laves om
• I finder positivt og rigtigt

I kan for eksempel arbejde med infografik i Skoletube ved at bruge værktøjerne Easelly eller Prezi. 

Se vejledninger til Easelly

Se vejledninger til Prezi